Politiet: Vi søger forskere til at opklare miljøkriminalitet

Efterforskerne af komplekse kriminalsager har et presserende behov for at få lettere og hurtigere adgang til den nyeste evidensbaserede viden, for eksempel i sager om miljøkriminalitet, cyberkriminalitet og transnationale bandeskyderier.

Derfor er der brug for et mere formaliseret samarbejde mellem politiet og landets universiteter.

Den melding kommer fra Mikael Henrik Wern, der er chefpolitiinspektør i Den Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Enheden, der også kaldes for Danmarks svar på FBI, har siden januar 2022 håndteret indsatserne i de mest komplekse sager, der vedrører økonomisk, organiseret og digital kriminalitet.

Her er den forskningsbaserede viden helt nødvendig.

“Kriminaliteten ændrer sig konstant, bliver stadig mere kompleks og er langt mere globaliseret end tidligere. For at kunne følge med skal vi kunne handle på den mest opdaterede viden, vi har om de problemer,” siger Mikael Henrik Wern.

Bakterier kan placere en gerningsmand i et miljø

Også den kriminaltekniske efterforskning kan have stor gavn af et tættere samarbejde med universitetsmiljøerne.

Danmark er blandt de førende lande inden for DNA-forskning, som politiet ønsker at komme helt tæt på. Det kunne for eksempel handle om, hvordan man bedst muligt anvender de biologiske spor fra gerningssteder, siger Mikael Henrik Wern.

“Der kan også være forskning, hvor ingen måske umiddelbart har tænkt, at det er relevant viden for politiet. Det kunne for eksempel være kortlægning af svampen mykorrhiza eller bakteriesammensætningen i jordbunden, som vi er blevet gjort opmærksomme på, og som vil kunne fastlægge en persons færden i bestemte miljøer,” forklarer chefpolitiinspektøren.

Politiet er generelt ikke gode nok til at række ud til eksterne samarbejdspartnere, der har en dyb viden om forskellige forhold, erkender han.

“Vi skal i politiet have meget større fokus på mulighederne ved at koble forskning til politiarbejde. Det kan blandt andet ske ved, at vi får identificeret nogle specifikke indsatsområder, hvor vi kan formalisere en dialog med universitetsmiljøerne.”

Deler ikke alt med uniformer

På Københavns Universitet er Henrik Vigh begejstret over signalerne fra NSK’s øverste chef. Han er professor i etnografisk kriminologi og har længe ærgret sig over, at han og kollegerne aldrig bliver ringet op og bedt om hjælp.

“Vi er tværfaglige og kan belyse utroligt mange perspektiver, trends og udviklinger. Vi kan selvsagt ikke dele specifikke informationer, men vi taler med folk på kanten af loven og får informationer, de nok ikke ville udlevere til folk i uniform,” siger Henrik Vigh.

Igennem årene har antropologiprofessoren forsøgt forskelligt for at bringe sin viden i spil. Blandt andet har han etableret Københavns Universitets Kriminologiske Observatorium. Det er sat i verden for at facilitere en dialog mellem forskere, aktører, myndigheder, NGO’er, brugere og andre involverede i stofhandel.

“Observatoriet er faktisk en ret enkel måde at vidensdele på, og man kunne anvende metoden på flere områder, både miljø- og bandekriminalitet. Men det er også ressourcekrævende, da behovet for vidensdeling er enormt. Vi blev hurtigt ret overvældede over, hvor stor en opgave narkotikaområdet alene genererede,” forklarer Henrik Vigh.

En stor håndfuld af andre indsatser, som han har forsøgt at sætte i gang igennem årene, er dog alle blevet skudt ned, når det endelige samarbejde skulle godkendes af politiet.

“Den vidensudveksling, som NSK efterspørger, er hidtil kun gået den ene vej. Vi ved jo godt, at der er personfølsomme data, politiet ikke kan dele, men der bliver nødt til at være mere åbenhed,” siger Henrik Vigh.

En officiel samarbejdsaftale kunne medvirke til at bryde silotænkningen, mener antropologiprofessoren, der dog godt kunne tænke sig, at NSK gik endnu længere.

“Jeg kunne drømme om, at man etablerede et egentligt kontor for samarbejde med universiteter hos politiet, hvor medarbejderne kunne have et ben i begge verdener, og hvor procedurer, deling af data og indsigter var helt klart definerede,” lyder det fra Henrik Vigh.

De vrænger på næsen ad vores bøger

Også David Sausdal, der er kriminolog og lektor på Lunds Universitet, roser NSK for de gode intentioner om et øget samarbejde med forskerne. Men der er lang vej hjem.

“Det er ikke ualmindeligt, at der bliver vrænget lidt på næsen ad os forskere, når vi kommer med alle vores bøger under armen. De mest skeptiske er ofte højt oppe i systemet, det er kun sjældnere medarbejdere på gulvet eller mellemlederniveauet. Det er, som om vi skal gøre os fortjent til deres gunst, selv når vi sidder med kompetencer, de har hårdt brug for,” siger David Sausdal.

Siden Krudttønden og terrorangrebet på synagogen i København i 2015 har det danske politi mest af alt fungeret som en reaktiv beredskabsafdeling med langt mindre fokus på forebyggelse og analyse, siger forskeren. Oprettelsen af NSK er sket i erkendelse af, at der også er brug for en bestandig organisering, der blandt andet kan takle den grænseoverskridende kriminalitet.

Men selv om NSK er et skridt i den rigtige retning, mener kriminologen fra Lund, at Danmark på den lange bane samtidig bør kigge mod lande, der har årelange erfaringer med at have forskere og politifaglige under samme tag i hverdagen.

“I Norge har man et politiuniversitet, der uddanner efterforskere med en stor grad af specialisering. Her tilbyder man en grunduddannelse og fire mastergrader. Allerede i 90’erne gjorde nordmændene op med et enhedspoliti, hvor alle har den samme uddannelse. I dag har landet et af de bedste efterforskningsmiljøer og kriminologiske forskningsmiljøer i verden,” forklarer David Sausdal.

Pilen peger på politiet

Hos chefpolitiinspektør i NSK Mikael Henrik Wern ligger der ikke noget ønske om at etablere et egentligt videnscenter. Det vil efter hans vurdering alligevel aldrig komme i nærheden af at nå den forskningskapacitet, som allerede findes på universiteterne.

Til gengæld er han 90 procent enig med både David Sausdal og Henrik Vigh i, at der i egne rækker er behov for både mere professionel tænkning og fokusering, hvis et formaliseret samarbejde med universiteterne skal lykkes. De sidste ti procent ligger i universitetsmiljøerne, som han håber også vil række ud til politiet.

“Det er ikke altid, jeg er enig med forskerne i, hvilken viden vi som politiorganisation har mest brug for, men jeg er helt enig i, at forskningen er essentiel for at understøtte de rigtige beslutninger i politiet og for at sikre borgernes tryghed. Vi skal grundlæggende have en viden om de problemer, vi står over for, og en viden om, hvilke effektive indsatser vi kan iværksætte for at imødegå disse,” siger Mikael Henrik Wern, som mener, at NSK skal være med til at sikre en forskningsbaseret best practice, så politiet kan udvide sin værktøjskasse og tilpasse sine operationer til et omskifteligt kriminalitetsbillede.

“Så selv om jeg ikke tør love, at der ligger en fin invitation i forskernes indbakker i morgen, vil jeg uden at blive meget konkret sige, at der er nogle spændende initiativer på vej fra NSK,” siger chefpolitiinspektøren.