Miljøkriminalitet: Fugleadvokaten

I 34 år har Knud Flensted været NGO’en DOF BirdLifes frontmand i sager om ulovlig jagt, naturødelæggelser, forureningssager og international handel med truede fuglearter.

Ofte er det fuglene, der er indgangen til at afsløre alvorlig kriminalitet, for eksempel i sager om ulovlig affaldsforurening eller anden miljøkriminalitet, forklarer han.

Et godt eksempel er Cheminovas udledning af giftigt spildevand ved Harboøre Tange:

“Den skandale begyndte at rulle, fordi vores frivillige gjorde os opmærksomme på, at fuglene ved Limfjorden begyndte at dø i stort tal, og det viste sig, at de var forgiftet med både kviksølv og andre giftige kemikalier, som var ledt ud i vandet,” fortæller Knud Flensted.

Handlen med truede dyr er et andet eksempel på, at mindre lovovertrædelser kan vise sig at trække spor til mere omfattende økonomisk kriminalitet. Den erfarne biolog kender til en håndfuld sager, hvor eksporten af en sjælden fugleart er blevet brugt til at vaske sorte penge hvide.

“Hvis en sjælden jagtfalk bliver solgt til en køber i udlandet for flere millioner kroner, bør det få nogen i toldvæsenet til at stille kritiske spørgsmål. Men af gode grunde har myndighederne ikke altid den fornødne viden eller ressourcerne til at efterforske og gribe ind,” forklarer biologen.

Citizen science giver værdifuld viden

NGO’en DOF BirdLife – også kendt som Dansk Ornitologisk Forening – er måske ikke den mest offensive kampagneorganisation i gadebilledet eller i den offentlige debat.

Men i det fredede hus på Vesterbrogade i København er 30 medarbejdere ansat til at være fuglenes advokater. De rådgiver ministerier, kommuner, ingeniørvirksomheder og miljømyndigheder, leverer analyser til direktiv- og lovgivningsarbejde og bidrager med viden og erfaring i udviklingen af store naturbeskyttelsesprojekter. 
Knud Flensted blev ansat, allerede inden han var færdig med sin kandidatuddannelse på Københavns Universitet.

På internationalt plan har BirdLife International over fire millioner medlemmer, i Danmark knap 18.000. Det er ikke mindst organisationens frivillige, der forsyner foreningen med værdifulde oplysninger om naturens status og fuglenes forhold.

“Den form for folkevidenskab – citizenscience – giver adgang til en anden viden end den, universiteterne kan fremskaffe,” forklarer Knud Flensted. Det er også billigt, da de frivillige arbejder ulønnet, og kan også være guld værd i en politiefterforskning.

Havørne mistede livet

Det var for eksempel borgerindberetninger til DOF BirdLife, der inden for de seneste år afslørede, at nogen gik og lagde giftdepoter ud på Tåsinge, ligesom det også er sket mange andre steder i landet. Måske ville de hunde, katte, ræve, måger eller krager til livs, men det tog også livet af en del fredede havørne.

I alle tilfælde er sagen ikke opklaret, men Knud Flensted håber, at den type af sager får politiets øjne op for, hvor stor en ressource medlemmerne udgør i en NGO som DOF BirdLife, også selv om ikke alle indberetninger har sammenhæng med miljø- og naturkriminalitet på en større skala.

“Vi har 18.000 medlemmer, der for eksempel holder øje med, om der bliver sat fælder op i en skov, eller der foregår ulovlig jagt. Vi indberetter selvfølgelig alle sager. Men ofte bruger vi det første kvarter af en samtale på overhovedet at forklare politiet, at et forhold er ulovligt, og at det er værd at sende en vogn med to betjente ud på gerningsstedet,” forklarer Knud Flensted.

Ikke til at bære, at så mange slipper

Når det kan være vanskeligt overhovedet at få politiet til at reagere, skyldes det ikke mindst, at Danmark er et af de lande i Europa, der har den laveste strafferamme i sager om natur- og miljøkriminalitet. Både Sverige, Tyskland og Storbritannien tildeler fængselsstraffe til personer, der forgifter, fanger eller skyder sjældne fugle. I Spanien risikerer du en bøde på flere hundrede tusinde kroner, mens det i Danmark højst er en tyvendedel.

BirdLife-biologen forstår udmærket, at politiet ikke kan forsvare at sætte mandskab på en sag, der ender med en bøde på få tusinde kroner. Da en ulv blev skudt i Jylland, førte det kun til en dom, fordi drabet tilfældigt blev fanget på video. Når strafferammen er så lav, som det er tilfældet i Danmark, slipper rigtig mange helt for at stå til ansvar for deres gerninger, og Knud Flensted vurderer, at der tilmed er rigtig mange sager, som myndighederne end ikke får kendskab til.

“I sidste ende kan det også smitte af på opklaringsprocenten i de større sager, og det er næsten ikke til at bære,” siger han.

Derfor står døren i DOF BirdLife altid åben, hvis politiet skulle få lyst til at høste viden og erfaringer hos fugleadvokaterne, lyder opfordringen.