Vil AI betyde, at vi ikke skal arbejde lige så meget i fremtiden?

Nej, nye teknologier gør, at vi får nye arbejdsopgaver

Philipp Schröder, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet

Nye teknologier genererer nye arbejdsopgaver

Vi har set før, at nye teknologier gør, at vi får nye arbejdsopgaver. Med internettet og sociale medier har vi pludselig fået titler som ’social media manager’, der er en rigtig titel med pensionsopsparing og det hele. Det havde været utænkeligt for 20 år siden.

Det samme vil formentlig ske med AI, så der kommer stadig til at være rigeligt at lave.

Efterspørgslen fra forbrugerne stiger

Da bogtrykken blev automatiseret, blev det billigere at købe bøger. Men der blev ikke brug for færre trykkere, tværtimod. Folk begyndte at læse mere, fordi de havde råd til flere bøger, så efterspørgslen gik op. Det samme vil ske med AI-optimering.

Hvis en konsulentvirksomhed kan udlicitere noget af arbejdet til en computer, frigør det plads til flere ydelser, som derved skubber prisen ned. Forbrugerne vil derfor efterspørge flere ydelser, fordi de har råd. Det vil ikke gøre, at konsulenten skal arbejde mindre, men bare fordele timerne anderledes. Derfor bliver behovet for arbejdskraften konstant.

Vi vil gerne have en højere levestandard

Grundlæggende kan individet vælge mellem to retninger: Enten kan du få en større bil, eller også kan du arbejde færre timer. I de fleste samfund er tidligere teknologiske landvindinger blevet konverteret til lidt af begge dele. Hvordan vi vil bytte AI til henholdsvis fritid eller højere levestandard, ved vi ikke nu, men mon ikke vi også bytter den landvinding til både lidt mere velstand og lidt mere fritid.

Ja, når AI kan lave en del af vores arbejde for os, bør vi lade den

Bo Kønskov, direktør i Institut for 4-dages arbejdsuge

Vi er blevet bevidste om pseudoarbejde

Vi ser bevægelser som ‘quiet quitting’, folk, der går på tidlig pension, og eksploderende stressniveauer. Det peger på en øget bevidsthed om, at vi ikke bare vil arbejde for at udfylde timerne. Når AI kan lave en del af vores arbejde for os, bør vi lade den. Ønsket om at arbejde mindre stammer fra et ønske om at arbejde bedre.

Presset for, at vi skal udnytte AI til at arbejde under optimale betingelser, før vores hjerne bliver træt, vil stige. Der er en øget bevidsthed om, at vores hjerne ikke kan sidde og finde svaret på komplekse opgaver dagen lang.

Det er i arbejdsgivernes interesse

Selv i økonomisk forstand kan det betale sig i nogle sektorer at arbejde færre timer, men mere koncentreret.

I virksomheden Sunset Boulevard er de rigtig langt fremme i deres brug af AI i opskriftsudvikling og optimering af kundeoplevelser. Samtidig har de for to år siden omlagt til en firedages arbejdsuge på deres hovedkontor, og de har netop præsenteret det bedste resultat nogensinde. En stor, markant spiller som Sunset Boulevard vil andre virksomheder kigge mod og overveje, om de skal kopiere.

Medarbejderne kommer til at presse på for det

Tendenser viser, at vi er trætte af for meget arbejde.
Når AI allerede nu kan mere end arbejdstagerne på kortere tid, så begynder arbejdstagerne at sætte pres på, at de har brug for at sige fra.

Det pres kommer til at betyde, at de tvinger arbejdsgivere til at tage stilling til AI. I takt med den teknologiske udvikling er karakteren af arbejdet flyttet til de kognitive arbejdsopgaver. Det gør en forskel for, hvor mange timer om dagen vi kan bruge vores hoved, som ikke er en uudtømmelig ressource.

Folk vil sige fra. Det ser vi allerede nu. Der er et stort ønske om at arbejde mindre, hvilket kan aflæses i rapporter, for eksempel fra Cevea i 2023. Omtrent halvdelen ønskede at gå ned i tid, endda på bekostning af løn.