For mig hænger bøger og æstetik sammen
© Foto: Jeanne Kornum
Mange DM’ere har et særligt forhold til bøger og litteratur. I denne serie inviterer et medlem indenfor og viser bogreolen frem. Denne gang taler vi med Julie Vejlø, kommunikationschef på Nørrebro Teater.
Min primære bogreol er sådan en grim en fra Ikea, som vist er den, der bliver solgt allerflest af i verden. Men så synes jeg til gengæld, at tingene inde i den er flotte. Jeg har ikke sorteret bøgerne alfabetisk eller efter farver, men efter højde for at skabe nogle linjer i reolen.
For mig hænger bøger og æstetik sammen. Jeg har også hovedsageligt kunst-, foto- og den slags bøger, man bladrer i. Når jeg åbner bøger, er det ofte for at finde visuel inspiration, jeg kan bruge i en arbejdssammenhæng.
Det kunne for eksempel være ’Iron Curtain Graphics’, der er fuld af gammel propagandakunst. Der er nogle vildt inspirerende fonttyper og farveholdninger, vi så kan finde på at bruge i vores markedsføring på teatret.
Julie Vejlø
Kommunikationschef på Nørrebro Teater
Cand.mag. i teater- og performancestudier med sidefag i film- og medievidenskab fra Københavns Universitet 2019
Bor på Amager med sin kæreste.
Det er ikke, fordi teksten i bøgerne ikke siger mig noget. Det var banebrydende for min kunstforståelse, da jeg startede på universitetet og læste Antonin Artauds mesterværk ’Det dobbelte teater’, der i høj grad er et manifest for, at kunsten skal engagere tilskueren på et følelsesmæssigt dybt plan.
Teater er ikke bare en form for underholdning, men en kraftfuld formidler af følelser og tanker, der gerne skal kunne rykke ved, hvordan vi ser på os selv og vores omverden. Nu er jeg ikke udøvende kunstner, men mit arbejde handler blandt andet om at formidle vores forestillinger med plakater, videotrailere og så videre – og der er en grundlæggende forståelse for, at vores visioner bag også er vigtige.
Min bogreol
Mange DM’ere har et særligt forhold til bøger og litteratur.
I denne serie inviterer et medlem indenfor og viser bogreolen frem.
Nogle af mine mest betydningsfulde bøger står ikke i reolen. Både Simone de Beauvoirs ’Det andet køn’ og Kaspar Colling Nielsens ’Den danske borgerkrig 2018-24’ er jeg endt med at låne ud, fordi jeg har talt dem op over for mine venner. Det er to virkelig gode bøger på hver sin måde. Den ene giver et tankevækkende og fortsat skræmmende relevant perspektiv på, hvordan vi ser kvinder, og den anden har en absurd sjov og interessant fortællestil.
De fleste af bøgerne er mine, men min kæreste får især lov til at fylde i reolen med sine keramiske værker, og så er der også klemt et par højtalere ind. Forstærkeren til pladespilleren er ikke så flot, så vi har forsøgt at gemme den mellem bøgerne – og så har min kæreste udhulet en bog om verdenshistorien, der stort set kun har ryggen tilbage, så forstærkeren stadig kan ventilere uden at brænde sammen.
