Bør vi lytte til Krarup?

Siden Ruslands invasion af Ukraine er Marie Krarup blevet sat i bås med både fladjords­teoretikere, fascister og betalte russiske agenter. Det bliver også sagt om den tidligere folketingspolitiker for Dansk Folkeparti, at hun er en naiv Putin-lover, der er sendt i byen for at sprede præsidentens falsknerier om krigen i Ukraine.

Selv afviser Marie Krarup at være nogen af delene. Angrebene er et udtryk for en dæmonisering af hende, som de facto har lukket ned for en væsentlig debat om Danmarks engagement i krigen, mener hun.

"Vi bidrager til en konflikt, som i værste fald kan udvikle sig til en tredje verdenskrig. Alligevel er det kun eftersnakkernes analyser af situationen, der bliver hevet frem i den brede debat. Det er selvfølgelig pinligt, at mine modstandere lukker mig ned, men endnu værre er det et kæmpestort demokratisk problem," siger Marie Krarup.

En af de ’eftersnakkere’, hun refererer til, er Jacob Kaarsbo, sikkerhedspolitisk senioranalytiker i Tænketanken EUROPA.

I februar måned takkede Jacob Kaarsbo for eksempel nej, da P1 Morgen bad ham om at stille op i en debat med Marie Krarup om amerikaneren Tucker Carlsons interview med præsident Putin. På platformen X begrundede senioranalytikeren sit afslag således: "Det giver heller ingen mening at debattere med en, der påstår, at jorden er flad."

Jacob Kaarsbo finder det både ekstremt og farligt, at Marie Krarup hele tiden har insisteret på, at Vesten skal søge forhandlingsvejen med Putin, samtidig med at russiske soldater myrder løs i Ukraine, terrorbeskydningen af ukrainske byer fortsætter, og ukrainere – inklusive børn – i de besatte områder bliver ført til arbejdslejre i Rusland. Ifølge Jacob Kaarsbo fortier Marie Krarup, at Putins Rusland underkender Ukraines ret til at eksistere.

Det er dog ikke alene hendes synspunkter, Jacob Kaarsbo har et problem med, uddyber han.

"Hendes debatstil er så ekstrem, at det ikke fører nogen vegne. Hun bryder ind og afbryder, så det udvikler sig til en skrigekonkurrence. Hun kolporterer de samme virkelighedsfjerne fortællinger igen og igen, og jeg orker ikke rigtigt at blive ved med at bruge tid på det," siger Jacob Kaarsbo.

En anden, der nægter at være i rum med Marie Krarup, er Uffe Gardel, journalist med særligt kendskab til østeuropæiske forhold. Han takker også nej, når P1 Morgen ringer. Og han gider heller ikke bruge tid på en metadiskussion om Marie Krarup, skriver han i en besked til Akademikerbladet:

"Hun gør ikke andet end ureflekteret at gentage forskellige russiske propagandatalepunkter, og mediernes interesse for at hive hende i studiet en gang imellem er et rent freakshow. Hende kommer jeg ikke til at bruge mere tid på," lyder det fra Uffe Gardel.

Børster skudsmålene af sig

Marie Krarup er sprogofficer og cand.mag. i østeuropæiske forhold, og hun har boet i Rusland i en årrække. Hun forlod politik i 2022, da Dansk Folkeparti gav sin fulde støtte til regeringens linje i Ukraine-krigen. Siden har hun raset mod Vestens retorik over for Rusland og kaldt den både historieløs og tegneserieagtig.

Vi interviewer Marie Krarup i et forsøg på at forstå, hvad det koster hende på et personligt plan at stå så isoleret i den offentlige debat. Og om hun aldrig selv kommer i tvivl.

Det viser sig at blive vanskeligt, selv om hun forinden har sagt, at hun er indstillet på at åbne for nuancerne bag en uforsonlig facade. Når det gælder Ukraine, børster hun de voldsomme skudsmål af sig, som var de snefnug på en vinterfrakke.

"Jeg er ikke lavet af teflon. Men jeg ved, hvad jeg taler om, når det gælder russisk kultur, historie og politik. Jeg har boet og rejst overalt i landet, og jeg taler sproget flydende, så jeg bringer ikke bare tomme synsninger til bordet. Mine analyser af situationen i Rusland og af Putin beror på en solid viden og en dyb erfaring. Og jeg finder det dybt problematisk, at Vesten ikke vil anerkende, at Rusland heller ikke kan leve med fjendtlige raketter i sin baghave. Landet har samme behov for sikkerhed som Vesten," forklarer Marie Krarup.

"I 90’erne blev vi også lukket ned"

De traditionelle storblomstrede russiske tørklæder hænger på stribe i pangfarver på knagen, når man træder ind i Marie Krarups entre i den arkitekttegnede villa i Holte.

Hun serverer stempelkaffe til croissanterne ved det runde bord under køkkenvinduet.

Når 58-årige Marie Krarup ikke ryster på hånden trods de verbale angreb, så skyldes det, at hun har prøvet det før.

I 90’erne, da indvandringsdebatten rasede på højeste niveau, blev Dansk Folkeparti lukket ude af både de politiske debatter og det fine selskab. Det, der skete siden, gav hende oprejsning:

"I dag er vores synspunkter blevet mainstream, og flertallet – inklusive landets statsminister – har måttet erkende, at det ikke beror på racisme, men på en kølig analyse, at sige, at folk, der kommer hertil fra islamiske lande, ikke bare begynder at opføre sig som kristne. Jeg er altså før gået fra at blive kaldt ekstremist til at blive mainstream på forholdsvis få år. Det vil tage noget tid, men de andre skal nok komme efter det, også denne gang," siger Marie Krarup.

Som alle andre fordømmer hun invasionen af Ukraine på det kraftigste, understreger hun.

"Jeg er ikke en putinist. Jeg er tværtimod inderligt modstander af autokratier, og det er jo ikke kun Putin, men hele den russiske elite, der bakker op om krigen. Men jeg savner, at vi gør mere for at forstå vores modstanders bevæggrunde for at gå ind i Ukraine. Det er historien, der skal vise os vejen ud af krigen," siger Marie Krarup.

Det kan godt være, at hun udadtil fremstår som en ensom skikkelse på fløjen, der mener, at verdens største krigsmaskine, NATO, med sine udvidelser mod øst har fremprovokeret Putins angreb. Men hun får opbakning i sin indbakke og i beskeder på de sociale medier, siger Marie Krarup.

"De fleste tør bare ikke sige de samme ting højt, som jeg gør."

Tilbage til gymnasiet efter 11 år

Marie Krarup gik på gymnasiet i Ribe, mens den kolde krig var på sit allerkoldeste. Berlin var endnu delt i to af en mur, og Ronald Reagan havde sin første periode i Det Hvide Hus.

Det var imidlertid ikke politik, der tændte op under Marie Krarups lidenskab for det russiske. Det var sproget, historien og kulturen.

"Jeg ville da gerne være med til at bekæmpe kommunisme, men først og fremmest var det litteraturen, jeg forelskede mig i. I gymnasiet slugte jeg Dostojevskij, siden har jeg især læst Tolstoj og Alexander Solsjenitsyn. Jeg opdagede, at der har været tætte kontakter mellem Rusland og Danmark helt tilbage til middelalderen. Prins Valdemar, kejserinde Dagmar og så videre. Da jeg begyndte at komme i landet, fik den russiske kristendom også en stor plads i mit hjerte," fortæller hun.

Den vestjyske snusfornuft fik Marie Krarup til først at kigge i uddannelsesretninger med høj jobsikkerhed. Hun nåede at læse både teologi og økonomi på handelshøjskolen.

"Jeg holdt ud i et halvt års tid, så kørte jeg ud på universitetet og spurgte, om jeg ikke nok måtte starte på slaviske sprog. Det fik jeg heldigvis lov til."

Til august vender Marie Krarup tilbage til jobbet som lærer på Frederiksborg Gymnasium i Hillerød – et job, hun har haft orlov fra siden 2011. Her skal hun undervise i samfundsfag og historie, så hun har brugt tid siden Folketinget på at tage et sidefag på universitetet.

"Det er længe siden, jeg har glædet mig så meget til noget, som jeg glæder mig til at blive lærer igen. Jeg kan ikke komme i tanke om et mere meningsfuldt job," siger hun.

Thulesen Dahl fik grå hår

Marie Krarup trak sig fra politik i 2022 efter 11 år i Dansk Folkeparti. På det tidspunkt havde hun længe ønsket at træde ud af Folketinget.
"Jeg er ikke et klassisk magtmenneske, og jeg gik kun ind i politik, fordi jeg syntes, at indvandringsdebatten var vigtig, men det var mest af pligt, at jeg i sin tid sagde ja til at stille op for Dansk Folkeparti," siger hun.

Hendes tre søstre blev også spurgt. Det gjorde alle børn af partiets stiftere og strateger, for eksempel Søren Krarup og Jesper Langballe, da der var brug for et generationsskifte.

"De var klogere end mig og sagde nej."

I dag kan Marie Krarup se, at hun aldrig blev helt tilpas i miljøet på Christiansborg.

"Da jeg kom i opposition til partiet på Ukraine-spørgsmålet, kunne jeg ikke længere lukke munden og se os sejle lige lukt imod en tredje verdenskrig. Men det var mest bare en affyringsrampe. Det har vist været tydeligt for de fleste, at jeg ikke er god til at spille spillet og følge partilinjen blindt. Jeg har givet Kristian Thulesen Dahl mange grå hår i hovedet," griner hun.

Hendes kompromisløshed har helt sikkert været svær at takle. Det vedgår tidligere partiformand Kristian Thulesen Dahl, der i dag er direktør i Aalborg Havn.

Kristian Thulesen Dahl er en ud af i alt otte venner og modstandere af Marie Krarup, som Akademikerbladet har bedt om at bidrage til denne artikel. Kun to har sagt ja til at medvirke.

"Det er altid svesken på disken med Marie, og det er både imponerende og skræmmende. Hun er en frygtløs debattør og god til at folde sine argumenter ud, når hun får plads. Men på de sociale medier, hvor der ikke er plads til nuancering, går det indimellem frygtelig galt. Og i hendes sidste tid i Folketinget gav det for meget slør i budskaberne, fordi hun jævnligt gik imod partilinjen," siger Kristian Thulesen Dahl.

Marie Krarup har fået med fra sin opvækst på den vestjyske præstegård, at man skal stå fast på sin overbevisning, nærmest uanset hvilke argumenter andre kommer med, uddyber han.
"Du kan ikke være i politik i så mange år, hvis du bliver alt for personligt påvirket af perioder med modvind. Maries problem er snarere, at hun kan være helt komplet umulig at rokke i sine holdninger, når hun én gang har lagt sig fast. Alligevel er det enormt vigtigt, at der findes nogle som hende, der kan ruske i os andre, når vi alle begynder at marchere i samme retning," siger Kristian Thulesen Dahl.

Alle er syndere for Vorherre

Marie Krarup har etableret en god del venskaber i Lyngby Roklub, hvor hun bruger mange timer i sæsonen med to årer i en dobbeltsculler. I det hele taget har al slags sport hjulpet hende mentalt igennem mindre sjove perioder. Hun står bedre fast, når hun er i god form, siger hun.

Indimellem diskuterer hun med sine nærmeste, om hun ville stå sig bedre, hvis hun anlagde en mindre polemisk og konfrontatorisk debatstil. En stil, der også har kostet hende venskabet med Anna Libak, der er udlandsredaktør på Weekendavisen.

"Jeg mistede en god veninde i hende. Hun var et vigtigt menneske for mig, så det blev jeg umådelig trist over," siger Marie Krarup.

Det forliste venskab og de mange shitstorme får ikke Marie Krarup til at skrue ned eller prøve en mere forsonlig stil. Polemikken skal få hendes synspunkter til at stå knivskarpt, forklarer hun. Hun har heller ikke noget problem med, at andre skriver grimt om hende.

"Det er mere ærgerligt, at folk opfører sig, som om de har glemt, at vi alle er syndere for Vorherre. Der er gode og onde mennesker på begge sider af en konflikt," siger hun.

Selv folk, der debatterer mere stille og roligt end Marie Krarup, oplever at blive svinet til, så det er ikke hendes stil, der er problemet, argumenterer hun.

"Problemet er, at der er ting, du ikke må sige. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det vil gå på samme måde som med indvandringsdebatten, når vi om fem-ti år ser tilbage på Ukraine-krigen. Til den tid vil alle tænketankeksperterne, militæranalytikerne og politikerne blive tvunget til at erkende, at Marie Krarup havde ret."