Før så erhvervslivet ingen grund til at tale om det. Nu er naturen blevet en strategisk forretning

Katrine Turner er en af dem, der får det grønne til at ske.

"Jeg har diskuteret ’langt græs’ med rigtig mange mennesker," som hun siger.

Katrine Turner er ph.d. i økosystemtjenester og har brugt årevis på at oparbejde et sprog for det, hun kalder naturens værdi. I december sidste år blev hun headhuntet af rådgivningshuset COWI, hvor hun rådgiver virksomheder om bynatur. Inden da var hun iværksætter af Vildskab og en af de naturnørder, som introducerede danskerne for konceptet vilde haver, hvor græsset får lov til at gro, og insekthoteller bygges med sten og dødt træ.

"Som rådgiver om bynatur redder jeg ikke biodiversiteten. Jeg arbejder med menneskets forståelse af naturen," siger hun om sin ’strategiske ansættelse’ hos COWI. Her får hun landskabsarkitekter, anlægsgartnere, pedeller, virksomheder og pensionsselskaber til at snakke sammen. Det er nemlig den fælles samtale, der skaber grobund for målet: At give naturen en værdi.

"Virksomhederne skal jo ud at fortælle samarbejdspartnere, kunder og bestyrelser, hvad det er, de laver med naturen og hvorfor. Forstår man processen, kan man få øje på fejlene og succeserne," siger hun.

Katrine Turner er et eksempel på en større tendens, der kommer i kølvandet af EU’s nye direktiv om rapportering af bæredygtighed, Corporate Sustainability Reporting Directive (forkortet CSRD), der blev vedtaget i efteråret 2022. Med direktivet bliver det et krav, at virksomheder rapporterer om deres økonomiske bundlinje, sociale bundlinje og miljømæssige bundlinje. Fra 2025 gælder kravet for børsnoterede virksomheder inklusive deres leverandørkæder, hvilket i praksis betyder, at mange mindre virksomheder vil opleve også at blive omfattet af direktivet, selvom de først officielt vil blive omfattet fra 2026.

"Jeg talte så sent som i går med en virksomhed, som er holdt op med at give sine folk titler med ’ESG’, fordi de ved, at mange er ude efter dem," siger Thomas Skov-Hansen, der dog selv har fået lov til at beholde sin titel som teamleder for ESG og bæredygtighed i DI.

For ni år siden

I 2015 var der ikke rigtigt nogen, der turde snakke om ’naturens værdi’ i Danmark, oplevede Katrine Turner. Derfor bosatte hun sig i nogle år i Tanzania og Kenya, hvor hun blev en del af forskellige forskningsprojekter.

Og her mærkede hun en kobling mellem natur, mennesker og samfund, der var helt anderledes og meget tættere end i Danmark. Det var med den bevidsthed, Katrine Turner igen kom retur til Danmark og gik ind i erhvervslivet for at lære folk og virksomheder, i hvilket lys naturen kan betragtes.

"Naturen laver en hel masse service for os. Det er bare noget, vi har mistet fornemmelsen for, og som vi glemmer at regne med i vores økonomi. Den renser luften, vi indånder, og vandet, vi drikker, og den bestøver vores afgrøder," forklarer hun.

Tværfaglighed kan knække nødden

Selv om CSR-direktivet ser ud til at have sat gang i omstillingen hos en lang række danske og europæiske virksomheder, så skal man alligevel være opmærksom på, at CSRD ikke bliver en øvelse i rapportering. Ifølge professor Jacob Dahl Rendtorff bør virksomhederne ændre grundlæggende funktioner i organisationen.

"Hvis jeg var chef, ville jeg ansætte nogle akademikere, som har en mere grundlæggende helhedsforståelse af CSR. Jeg tror, jeg ville tænke grundigt over, hvem jeg ansætter, og ikke kun hvem der har fået et ekstrakursus i ESG," siger Jacob Dahl Rendtorff.

For Katrine Turner er nøglen til at skabe reel forandring i virksomhederne at få personer med forskellige fagligheder til at arbejde på tværs. Hele organisationen skal inddrages, mener hun.

"Når man arbejder med de systemer, hvor mennesker og natur skal leve side om side, kan vi ikke bare sidde på vores biologhest og drøne ud over stepperne, for så bliver vi ’fagblinde’, og så løser vi hverken klima- eller biodiversitetskrisen eller retter op på kritiske samfundsproblemer," siger hun.

"EU har tidligere sagt, at det sociale ansvar er frivilligt, hvilket betød, at virksomheder selv kunne vælge, om de ville være de bedste på områder om samfundsansvar. Men det er blevet vendt om. Nu er det tvunget," siger professor Jacob Dahl Rendtorff, der er professor i ledelsesfilosofi på Roskilde Universitet, hvor han forsker i corporate social responsibility, eller bæredygtig udvikling og etik i organisationer.

De nye krav til dokumentation om både det sociale ansvar og bæredygtighed betyder, at det ikke længere er gratis for virksomheder at sige, at de arbejder for større biodiversitet. Nu skal de også kunne dokumentere det. Ifølge Erhvervsstyrelsen løber regningen op i samlet set 10,7 milliarder kroner for danske virksomheder, der skal leve op til kravene i CSRD – og her er underleverandører ikke regnet med. Dertil kommer 7,5 milliarder kroner i løbende årlige omkostninger.

Katrine Turner er en af dem, som udøver en CSR-relateret indsats, mens der skal andre eksperter til for at måle på disse indsatser. Og her tæller alt fra at placere hjemmehørende stauder i bedene foran virksomhedens indgang til at skabe diversitet blandt medarbejdere eller udfase engangsbestik af plastik til servering af eftermiddagskagen.

CSRD er vidtrækkende og kan være svært at beskrive i detaljen uden at miste overblikket. Men man kan tænke på CSRD som et paraplybegreb for det udvidede samfundsansvar, hvor der i praksis vil være dem, der gør, og dem, der måler. Altså to forskellige roller, der kræver forskellige kompetencer.

ESG-eksperter i høj kurs

Dem, der kan måle, bliver ofte kaldt ESG-specialister. Kort fortalt handler det om at måle på virksomheders miljømæssige (E), sociale (S) og ledelsesmæssige (G) aspekter for at fremme bæredygtighed og etisk ansvar.

Siden 2020 er antallet af jobannoncer med nøgleordet ESG tyvedoblet, viser tal fra Jobindex, der indhenter næsten alle danske jobannoncer. I første kvartal af 2024 alene er antallet af jobannoncer med ESG på 567, mens tallet var beskedne 20 jobannoncer i samme periode i 2020.

Rekrutteringsbureauerne er simpelthen gået på jagt efter professionelle med ESG-titler, lyder meldingen fra Dansk Industri (DI). Særligt konsulenthusene suger typer som Katrine Turner op.

"Vi kan jo se, at lovgivning ændrer folks tilgang til natur," siger Katrine Turner, der kan mærke, at der er opstået en helt ny form for samtale i mødelokalerne, som hun for blot ni år siden slet ikke troede var mulig.

I dag, hvor Vildskab er hyret ind for at sætte gang i den del af COWI’s forretning, der hedder bynatur og biodiversitet, kan hun mærke en tydelig forskel fra tidligere.

"Der er en anderledes opfattelse af mine ord. Der er en meget mere professionel tilgang, når jeg sidder i et mødelokale i dag. De forstår feltet og ser på det med nogle helt andre øjne. Jeg skal ikke længere stå og diskutere langt græs." 

CSR gennem tiden

1759
Moralfilosoffen lægger ud
Historien om Corporate Social Responsibility (CSR) starter med økonom og moralfilosof Adam Smith, hvis syn på at drive forretning indebærer en bestræbelse efter at forblive tæt forbundet med det bredere samfund og dets moralske krav.

1953
Den første bog
Den amerikanske økonom Howard Bowen skriver den første bog om det, der kan minde om CSR. Med industrialiseringen vokser store virksomheder frem. De bør træffe beslutninger, som ikke kun tilgodeser egne interesser, men også samfundets bedste.

1973
Økonomens blik
"Every social and global issue of our day is a business opportunity, in disguise," argumenterer økonomen Peter Drucker. 50 år senere er den tænkning mere aktuel end nogensinde.

1979
Pyramiden
Økonom Archie Carroll definerer CSR ud fra fire grundlæggende parametre i nævnte rækkefølge: den økonomiske, den lovmæssige, den etiske og den filantropiske.

1984
Alle interesser tæller
Filosoffen Edward Freeman introducerer distinktionen mellem forskellige interessenter og deres ønsker: ejere, investorer, leverandører, medarbejdere, købere. En virksomhed må
indregne dem alle for at forblive succesfuld.

2003
Miljøet kommer med
Den amerikanske professor Susan Ariel Aaronson tilføjer et nyt parameter til CSR. Det indebærer ikke kun økonomiske, lovmæssige og etiske aspekter, men også miljømæssige.

2011
Det skal holde i længden
David Chandler og William Werther er de første til at tale om virksomhedens ’kerneværdier’ og ansvaret for langtidsholdbare løsninger.

2022 (efteråret)
EU griber ind
CSRD-direktivet vedtages af EU-Kommissionen. Hvordan virksomhederne skal indfri kravene i praksis, er fortsat uklart.

2023 (juli)
Standarden bliver lagt
Standarder for bæredygtighedsrapporteringen (ESRS) vedtages i EU.