Direktøren, der dyrker råddenskab

Lars Bøgh har fornøjelsen af det lange syn. Fra sin kontorstol er det lige ved, at han kan se til Sjælland. Han er overbevist om, at det er sindssygt sundt at kigge langt. I hvert fald er det noget andet end at kigge ud ad vinduet og ind i muren, som han gjorde før. Til den ene side er vidderne: himlens sprøde blå flade, de afgræssede sandmarker, havet i evig bevægelse. Til den anden side er bakker og dale: den lave skov, krat og buske og spirende hedelyng.

Lars Bøgh er biolog og naturvejleder helt ind i sjælen. Nu er han også direktør. I marts måned byttede han 19 års anciennitet på Naturhistorisk Museum ud med ansvaret for Karpenhøj Naturcenter og rykkede altså arbejdspladsen fra Universitetsparken i Aarhus til Mols Bjerge på det sydlige Djursland.

På naturcenterets hjemmeside står der, at Lars Bøgh udforsker ‘livet i den rådne træstub’. Han har selv skrevet det. Råddenskab fascinerer ham. Det er noget, man tager afstand fra, det er frastødende, det lugter, det er klamt. Men råddenskaben er også en essentiel proces i naturen. Hele verdener af dyr og organismer lever i det rådne. Gudsbenådet biodiversitet.

Det er god naturformidling at skabe billeder, der sætter sig fast i modtagerens sind. Det forsøger Lars Høgh jævnligt at gøre klokken lidt i ni om morgenen på P1, hvor han senest aflivede myten om, at regnorme drukner i vandpytter. Men i sidste ende skal naturen erfares, opleves og mærkes, før den for alvor sætter sig. Hvis du kender de 20 mest almindelige fugle i haven, så opdager du også, når de forsvinder.

Det er Lars Bøghs teori. Vi har nemmere ved at tage klimaforandringerne og biodiversitetskrisen alvorligt, når vi kender naturen på egen krop. Ja, så er det faktisk svært at lade være.

Som leder er det ikke længere ham selv, der roder i rådden jord. Nu er han inde i ledelsesrummet. Det er i stedet de syv fastansatte og 15-20 freelancere – naturformidlere og friluftsinstruktører især – der er ude og røre i gryden og formidle naturen for mennesker. Lars Bøghs egen rolle er at koordinere, holde styr på, skabe retning. Og retningen er klar: mere naturformidling.

Karpenhøj Naturcenter er en selvejende institution og pinedød nødt til at tjene penge. Lars Bøgh har en kommerciel opgave i at udbyde produkter, som kunderne vil betale for. Naturcenterets populære produkter inkluderer bålmad, vildmarksgourmet og teambuilding. Kan der komme mere natur ind i alt det, der giver penge i kassen? Det er opgaven.