Fylder engelske låneord for meget i det danske sprog?

Ja, de eroderer nuancer og vores kultur

Lise Bostrup, cand.mag., formand for Den Danske Sprogkreds og tidligere lektor i dansk

Vi skal fastholde forbindelsen til den danske kultur

Grundlæggende er der tale om engelsk kulturimperialisme, når vi taler om ‘burgere’, vi køber fra ‘7-Eleven’, og tørrer munden af med en ‘kleenex’ efterfølgende. Det danske sprog hører til vores kultur, tankegang og historie. Når vi siger ‘dum som en torsk’, knytter det sig til vores særlige kultur med tradition for fiskeri. Når vi bruger engelske ord, følger der ud over bogstaver og lyde også et tankesæt med, der er anderledes. Samtidig er vi ikke lige så følelsesmæssigt knyttet til ordene. Vi bruger ‘fuck’ i flæng, som ikke er så tabubelagt, som hvis man udbrød ‘knep!’ i tide og utide.

Det engelske sprog er for simpelt

Det danske sprog er simpelthen på mange måder rigere, selvom nogle fra tid til anden tænker det omvendt. På dansk har vi ‘tro’, ‘synes’ og ‘tænke’, hvor engelsktalende må nøjes med ‘think’. Så er det rigtigt, at det engelske sprog på nogle områder er rigere, men der synes jeg hellere, at vi bør finde nye danske ord i stedet for at importere det engelske. Så undgår vi også forvirringen med grammatikken, for hvad hedder e-mail i flertal egentlig? Er det e-mail eller e-mails? Der er i dag valgfrihed, men når vi skriver ordene på forskellige måder, fremstår det sjusket – og det er i øvrigt også sværere at søge alle ordets optrædener frem i søgemaskiner.

Et pædagogisk problem

Da jeg studerede dansk på universitetet, var der et enormt fokus på, at vi formulerede os, så alle kunne være med – også dem uden en studentereksamen. Det samme fokus har vi ikke i dag, og de engelske ord, vi har taget til os, kan blive et pædagogisk problem for mange, særligt ældre medborgere, der ikke taler sproget. Og det ligger jo ellers i sprogets kerneopgave, at det skal være en kommunikativ ramme, vi er fælles om.

Nej, frygten for dem er overdrevet

Henrik Gottlieb, dr.phil., lektor emeritus på Københavns Universitet, hvor han har forsket i engelske låneord

Hellere engelsk end kinesisk

At vi låner ord fra engelsk, betyder ikke automatisk, at vi mister vores kulturelle identitet. Snarere er det et tegn på, at dansk sprog og kultur er dynamisk og i stand til at tilpasse sig en foranderlig verden, der i dag er mere global. Det er på mange måder udtryk for, at vi har en fælles kulturel ramme, der jo også indebærer samarbejde og samhandel. Og når nu vi skal åbne os ud mod verden, er det da at foretrække, at det trods alt er de engelske låneord, vi bruger, og ikke ord og begreber fra autoritære regimer som Rusland og Kina, som vi ikke deler værdier med.

Engelsk er ikke nødvendigvis fordummende

Det er svært at gøre op, hvilket sprog der er rigest. Det, man klart kan sige, er, at begge sprog har unikke nuancer og udtryk inden for særlige områder. Desværre bliver dansk ikke altid beriget af de engelske ord og konstruktioner, vi tager til os; tænk bare på et udtryk som ‘skudt og dræbt’. Før i tiden var man ‘død’, når man blev skudt. Men for det meste beriger anglicismerne sproget, hvis vi altså holder fast i den danske sproglige nuancerigdom. På den måde får man det bedste fra begge verdener.

Danskerne forstår efterhånden engelsk

Det har været nævnt, at en stor del af befolkningen ikke forstår engelsk. I dag er det højst en femtedel, og det bliver hurtigt færre og færre, fordi der især er tale om den ældre del af befolkningen, der gradvist forsvinder. I dag lærer alle danskere engelsk fra en tidlig alder og benytter det i hverdagen, både aktivt og i deres medieforbrug. Derfor indgår engelske lån og konstruktioner uundgåeligt i den måde, vi taler og skriver dansk på.