Et job, du ikke kan sammenligne med noget andet

Europa-Parlamentet (EP) ligger tomt hen denne fredag formiddag i midten af december.

Af de godt 5.000 personer, der er ansat i Parlamentet i Bruxelles, udgør vagterne i sikkerhedskontrollen den største andel af fremmødte ansatte.

Årets sidste plux blev afholdt aftenen forinden. Plux er EU-lingo for den faste torsdagsbar og refererer til Place du Luxembourg, som er det barfyldte nabotorv til Parlamentets nordvestlige side. Her mødes Parlamentets ansatte, lobby­ister og politikere over en øl, og konceptet har for vane at lægge Parlamentet øde fredagen efter.

Årets sidste plux er ingen undtagelse.

28-årig kontorchef og rådgiver

Ud fra Parlamentets hovedindgang kommer Lars Zimmermann gående i en embedsmandsuniform. Et marineblåt jakkesæt, hvid skjorte og brunt slips. Han er ansat hos Bergur Løkke Rasmussen som en slags kontorchef og politisk rådgiver.

Lars Zimmermann er på en og samme tid ung og gammel i jobbet.
Med sine 28 år er han blandt de yngre ansatte for MEP’erne, som de folkevalgte medlemmer af EP kaldes. Med sine toogethalvtårs erfaring i jobbet er han formentlig blandt dem med længst anciennitet hos de danske MEP’er.

Inden han flyttede til Bruxelles, var han fuldmægtig i Transportministeriet. Så ramte corona og hjemmearbejde, og for Lars Zimmermann skulle der ske noget.

"Jeg døde lidt i det og skulle prøve noget nyt," siger han.

Tæt på magten

En ven havde fortalt om arbejdet som assistent for en
folkevalgt. Europa lå lige for døren. Og det samme gjorde mulighederne."Jeg havde altid haft en tanke om, at jeg ville herned på et tidspunkt. Det, min ven fortalte, lød fedt, og jeg søgte herned," siger han.

Det første job var hos MEP’eren fra Det Konservative Folkeparti, Pernille Weiss. Siden skiftede han til Venstre, hvor Bergur Løkke Rasmussen var, og da politikeren skiftede til sin fars parti, Moderaterne, i marts sidste år, fulgte Lars Zimmermann politikeren.
Hans arbejde i Bruxelles består i at forberede Bergur Løkke Rasmussen på udvalgsarbejde, forhandle lovforslag og
anbefale, hvad Bergur Løkke Rasmussen skal stemme, samt
vedligeholde relationerne i Danmark.

Dykker man et lag længere ned, bliver det udfasning af biler med forbrændingsmotor i 2035, udarbejdelse af nye CO2-standarder for tunge køretøjer, revurdering af kørekortsdirektivet. Altså meget EU’sk.
Arbejdet bliver virkelig fedt, mener han, når han skriver loven.
"Jeg har skrevet flere lovforslag, der er blevet til reel lovgivning, hvor EU-direktivet efterfølgende ord for ord er den tekst, jeg har skrevet. Teksten har altså overlevet forhandlingerne i fagudvalgene, er blevet vedtaget som Parlamentets samlede position og har været gennem trilogforhandlingerne i Europarådet. Det er sindssygt tilfredsstillende," siger han.

Han er med andre ord tæt på den politik, der senere bliver til lovgivning. Og tæt på den politiker, der vedtager den. Det giver ham flere kasketter på, hvor han skal rådgive politisk, men samtidig være eksperten på en række områder.
"Den del er svær nogle gange, og det er et job, du ikke kan sammenligne med noget andet," siger han.

For mange er assistentjobbet et springbræt videre. Enten i EU-systemet i Bruxelles eller hjem til Danmark med et stærkt netværk blandt EU-lovgiverne.

Arbejdsliv og privatliv flyder sammen

Miljøet blandt assistenterne er ungt. Aldersgennemsnittet er 36 år, mens det blot er 33 år for de danske.

Samtidig kommer folk fra overalt i Europa og skal skabe en ny hverdag med nye venner og rutiner sammen med det nye job. Man får hurtigt et netværk gennem arbejdet, hvor der er en forventning om, at man lægger mange timer og står til rådighed, fortæller Lars Zimmermann.
"Arbejdslivet og privatlivet flyder sammen. Der er en kultur, hvor man gerne spiser eller drikker øl med kollegerne efter arbejde. Mine tætteste venner hernede er også kolleger. Det flyder sammen, ja, og man kommer til at savne sine venner og familie derhjemme," siger han.

Han besøger Danmark cirka en gang om måneden. På det seneste er det dog lidt oftere, da han har fået en kæreste i Danmark.
"Så bliver der jo naturligt lidt mere rejsen frem og tilbage," siger han og fortæller, at det godt kan lade sig gøre, når man bare er villig til at bruge rejsetiden.

Ligesom mange andre planlægger Lars Zimmermann at bruge EU-jobbet som et springbræt videre. Når danskerne går til EU-valg den 9. juni, stopper han i jobbet.

Han trænger til at komme hjem til Danmark.

"Det skal ikke forstås, som om jeg vil væk fra Belgien. Jeg har fået ekstremt meget ud af det. Det er, fordi jeg gerne vil hjem og pleje min karriere, familie og venner," siger han.

Fransk mad, tyske portioner

Han har svært ved at se, hvordan man kan etablere sig permanent i Bruxelles.

"Jeg har kolleger, som jeg er venner med og kan være fortrolig med. Men de tænker jo på samme måde som mig. De skal også videre. Så hvis man vil være hernede i fem-ti år, skal man bygge et fast netværk op, blive god til fransk og få nogle belgiske venner. Den del er sværere," siger han.

Når fritiden ikke bruges på rejser mellem Danmark og
Belgien, bruger han byens parker og bakkede terræn til løbeture, ligesom han udnytter Bruxelles placering som Europas navle, der gør weekendture lette.

I Danmark vil han gerne fortsætte med at arbejde med europapolitik, hvor han kan bruge den viden og det netværk, han har opbygget.
Han anbefaler andre at tage et job i Bruxelles, hvis man har udlængsel og vil arbejde i et internationalt miljø. For eksempel kan man holde øje med job på den anden side af EP-valget.

"Der kommer til at være brug for folk, der har mod på at prøve kræfter med politikudvikling, politisk kommunikation, pressearbejde og meget andet," siger han og fremhæver maden i Bruxelles.

"De franske retter, men tyske portioner, og belgiske specialøl en klar bonus."