Drømmen om Kronborg var en fælde for Stephanie: "Mine ambitioner blev et problem for ledelsen"

"Er det ikke bare et pragteksemplar af en bygning?"

Stephanie Brink peger i retning af slottet Kronborg, der
tårner sig op i landskabet på den anden side af voldgraven ved Øresunds munding lige uden for Helsingør.

I juli 2023 blev hun kandidat i historie og kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet. Hun skrev speciale om identitetsskabende museumsformidling og har blandt andet studeret renæssancen i Italien.

Hendes store kærlighed til det betydningsfulde fæstningsanlæg og til perioden fornægter sig ikke. Kronborg er så formfuldendt en renæssanceperle, at det næsten sælger sig selv, mener 32-årige Stephanie Brink.

Men også kun næsten.

I mange år har Kronborg Slot ansat såkaldte slotsværter til både at formidle den dramatiske historie, holde opsyn med gæster og genstande og tjekke billetter ved indgangen.

Sidst, Stephanie Brink talte efter midt i højsæsonen, havde 20 ud af 27 slotsværter en akademisk uddannelse. Ifølge Kronborgs slotschef, Christian Struckmann Irgens, er 12 ud af 27 slotsværter uden for højsæsonen fastansatte akademikere. I de spidsbelastede perioder bliver 11-12 flere med vidt forskellig baggrund ansat ved slottet på en timelønskontrakt.

Håber, det kan lirke døren op

Indtil september var Stephanie Brink en af slotsværterne. I dag passer hun sin søn på tre år og søger arbejde. Hun har også brugt de sidste par måneder til at tænke over, hvorfor jobbet på Kronborg var så nedslående for hende. Hun siger, at hun havnede i den samme klemme som hundredvis af andre nyuddannede humanister, der har ambitioner om at gå museumsvejen. De tager jobbet, fordi de håber, at det kan lirke døren op til et ‘rigtigt’ akademisk arbejde på en kulturinstitution.

"Men jeg oplevede, at når man samler så mange dygtige, ambitiøse og velmenende, men samtidig desperate og frustrerede humanister på ét sted, så skaber det en usund konkurrence og en følelse af afmagt," fortæller Stephanie Brink.

Problemet viser sig eksempelvis, når der slås akademiske stillinger op på Kronborg, og det bliver tydeligt, at de akademisk uddannede slotsværter, på trods af deres baggrund og daglige arbejde med at formidle slottets historie, ikke opnår de kompetencer, som kræves for at udfylde stillingerne. Hun uddyber:

"Mange håber, at nu kender ledelsen én, og så kan man måske få en chance. Men virkeligheden er, at man holdes i en voldgravs længde væk fra de opgaver, der kan give én den nødvendige erfaring, således at man kan bestride den stilling enten på Kronborg eller en anden kulturinstitution," siger Stephanie Brink.

Alle de nyudklækkede kandidater fra historie, arkæologi og dramaturgi kommer til Kronborg med virkelig god energi, et stærkt netværk og den nyeste viden fra universitetet. Og så løber de, ifølge Stephanie Brink, panden mod en mur:

"Det er lidt forskelligt, hvilket indtryk folk får til jobsamtalen. Nogle siger, at de har fået klar besked om, at de ikke skal regne med, at det kan føre til andet arbejde. Til min egen ansættelsessamtale oplevede jeg, at der blev åbnet lidt for muligheden. Måske fordi de virkelig manglede slotsværter på det tidspunkt," fortæller hun.

På de fleste museer bliver formidlingsopgaverne og opgaverne som museumsvagt ikke varetaget af de samme personer. Det kan medvirke til forvirringen og frustrationen, at Kronborg har en anden konstruktion, mener hun.

"Som slotsvært kan jeg hverken opnå et formidlingstillæg eller få udviklingskompetencer på cv’et, som kan bringe mig videre i branchen. Helt overordnet set er det meget problematisk, at landets nationalmuseum, som Kronborg hører under, år efter år og helt uanfægtet slipper af sted med at ansætte akademisk uddannet personale på så ringe vilkår. Man får jo den tanke, at der spekuleres ret systematisk i, at humanister alligevel ikke kan gå andre steder hen og få et ‘rigtigt’ arbejde," siger hun.

Klager blev ikke taget seriøst

Stephanie Brink er ikke den eneste, der mener, at Kronborg – og Nationalmuseet – med slotsværtsmodellen har anbragt sig selv i en problematisk gråzone.

Akademikerbladet har talt med flere andre både tidligere og nuværende ansatte på Kronborg. I lighed med Stephanie Brink fortæller især to af dem, at det har været opslidende at blive placeret nederst i jobhierarkiet, samtidig med at man gør brug af sine akademiske kompetencer hver dag.

"Jeg synes, at administrationen på Kronborg svigtede os," siger Josephine Egebæk Hansen. Hun blev kandidat i dramaturgi fra Aarhus Universitet i 2022 og arbejdede som slotsvært på Kronborg fra marts til oktober i år.

Hun klagede også selv på et tidspunkt, fordi hun ikke kunne få udleveret et høreværn, selv om hun skulle stå vagt i mange timer i voldsom håndværkerlarm. Men klager fra slotsværter blev generelt ikke taget seriøst, siger Josephine Egebæk Hansen. Hun kender selv til tre klagesager over dårligt arbejdsmiljø, mens hun var på slottet.

"Vi er jo kun på midlertidige kontrakter og væk igen lige om lidt, og det er min fornemmelse, at vi i den travle højsæson med for lav bemanding blev holdt lidt hen. Rigtig mange endte med at lægge sig syge på grund af mistrivsel," siger hun.

Josephine Egebæk Hansen blev sat på en del skuespilvagter – "det er jo også min kompetence," som hun siger – og på et tidspunkt opdagede hun, at der var kolleger på såkaldte skuespillerkontrakter, der fik mere i løn end hun selv.

"Det lykkedes mig aldrig at blive kontraktligt ligestillet med dem, selv om jeg har en femårig teateruddannelse. Det er, som om alle dem med rigtig løn sidder meget langt væk i de gule huse foran slottet, mens vi andre står her på den anden side af voldgraven og næsten ikke kan få det til at løbe rundt," forklarer Josephine Egebæk Hansen.

Rasmus Kruber Andersen startede som slotsvært, mens han studerede historie på Københavns Universitet. Han er fortsat på fuld tid, efter at han blev kandidat i sommeren 2022.

"Jeg kan godt lide at hoppe i kostumer og liveoversætte, og ja, jeg bruger hele min historiefaglige palet, når jeg går på arbejde. Selv om jeg holder af det, var jeg på et tidspunkt ved at brænde helt sammen, fordi det blev tydeligt for mig, at jeg var havnet på en blind vej. I en periode måtte jeg sygemelde mig," fortæller Rasmus Kruber Andersen.

Afviser systematisk rekruttering af akademikere

Akademikerbladet har forelagt kritikken af arbejdsmiljøet på Kronborg Slot for Christian Struckmann Irgens, der i godt to år har været slotschef i Helsingør.

Christian Struckmann Irgens har godt noteret sig, at der var et usædvanligt højt sygefravær blandt slotsværterne hen over sommeren. Hvorvidt sygemeldingerne skyldes et dårligt arbejdsmiljø, vil han ikke botanisere i.

"Men det har helt sikkert givet udfordringer, at vi i en periode manglede en driftsleder, og at en ny lige skulle finde sine ben," siger Christian Struckmann Irgens.

Overordnet kan slotschefen godt forstå slotsværternes frustration over at stå som galopheste i en startboks og ikke få lov til at komme af sted.

"Mange af dem har en stor passion for renæssancen, og så er Kronborg jo det ypperste. Flere har nævnt, at de har det svært med det glasloft, som vores stillingsstruktur medfører. Jeg har selv stået i situationen, og det er megasvært. Derfor er vi også ekstremt optagede af at melde rammerne for jobbet ærligt ud," siger Christian Struckmann Irgens.

Han afviser, at Kronborg systematisk og bevidst rekrutterer fuld akademisk faglighed ind på laveste løntrin. Desuden tillader overenskomstaftalerne ikke hverken tillæg eller udviklingsmuligheder til ansatte i ufaglærte stillinger, påpeger han:

"Det er hegnet helt tydeligt ind, at den formidlingsfaglige udviklingsopgave ligger hos vores AC-medarbejdere. Der bliver den liggende. Det kan lyde besnærende at kunne udstede tillæg, oprette traineestillinger eller give kompetenceudvikling til udvalgte slotsværter, men så bevæger vi os efter min vurdering først for alvor ud i en gråzone, hvor vi fastholder dygtige akademikere i et limbo," siger Christian Struckmann Irgens.

Glasloftet diskuteres løbende

Et af de steder, der hyrer masser af studerende, er Nationalmuseets afdeling i København. Mens det er studerende, der varetager rundvisninger og undervisning af skoleklasser, har man i Prinsens Palæ såkaldte museumsværter ansat til at føre opsyn og tage sig af de mere praktiske opgaver på gulvet.

Det er altså en anden model end Kronborgs. Men ifølge Gitte Engholm, der er tillidsrepræsentant for DM’erne på Nationalmuseet, herunder Kronborg, bliver glasloftet for Kronborgs slotsværter løbende diskuteret.

"Det lykkes kun for ganske få at blive sluset ind i et decideret udviklingsforløb med henblik på at komme over på en AC-overenskomst. Jeg har hørt om en enkelt, der fik et honorar for at udvikle et rundvisningsmateriale, og en anden, der fik en projektansættelse for at udvikle dele af en ny udstilling," siger Gitte Engholm.

Som tillidsrepræsentant har hun tidligere været skeptisk over for husets politik om for eksempel at ansætte akademikere i virksomhedspraktik. Men hun har ændret holdning:

"Jeg kender ikke til de konkrete forhold for slotsværterne på Kronborg, men i København ved jeg, at uddannede akademikere, der kommer i virksomhedspraktik, får et fantastisk indblik i huset og får bedre forudsætninger for at søge andre job i museumsverdenen," siger Gitte Engholm.

Dog er der snubletråde, hun som tillidsrepræsentant er meget opmærksom på.

"Selv om det lugter lidt af fisk, kan det miskreditere nyuddannede akademikere, hvis de bliver hængende for længe i et ufaglært job. Samtidig må aftalerne ikke skride, så ansatte på laveste løntrin ender med lige at udføre lidt akademisk arbejde med den anden hånd. Jeg er ikke gjort bekendt med, at det er sket på Kronborg," siger Gitte Engholm.

"Du vil for meget"

Selv om grænseaftalerne på Kronborg måske ikke formelt er skredet, er der i hvert fald en samfundskontrakt, der er brudt for nu jobsøgende Stephanie Brink:

"Jeg er en af dem, der blev for ivrig og kastede for meget af min kærlighed til renæssancen ind i jobbet som slotsvært. Det var i hvert fald den besked, jeg fik, da min leder meddelte mig, at min kontrakt med Kronborg ikke ville blive forlænget. "Du vil for meget," sagde hun."

Det har lederen ved nærmere eftertanke nok ret i, mener Stephanie Brink.

"Jeg kom som nyuddannet til Kronborg fuld af idéer og glædede mig til at begynde min karriere og arbejde med det, jeg interesserer mig for. Men mine faglige ambitioner viste sig at blive et problem for ledelsen. Det var meget nedslående, og det virker grotesk, at dette er beskeden til en nyuddannet ansat på en af Nationalmuseets institutioner. Desværre er det mit indtryk, at jeg langtfra er den eneste, der står med den oplevelse." 

Rettelse: I den oprindelige version af artiklen gav vi to steder Christian Struckmann Irgens titel af direktør. Han er rettelig slotschef. På samme måde skrev vi fuldtidsansatte, hvor der burde have stået fastansatte. Vi skrev også, at der i spidsbelastninger kunne være op mod 30 flere slotsværter. Det er nu rettet til 11-12.