Tre bibliotekarer fortæller om deres nye rolle : "Vi skal kunne mange ting i dag"

Pia Nyberg: Vi skal kunne mange ting i dag

Hvad fik dig til at søge mod bibliotekarfaget?

Jeg havde aldrig været en bogorm eller brugt bibliotekerne ret meget. Men efter min hf var jeg arbejdssøgende, og der var så en på arbejdsformidlingen, der sagde, at der var et job som bogopsætter på et lille bibliotek i Helsingør. Det var simpelthen tilfældigt, at jeg blev kastet ud i det, men så blev jeg helt vild med biblioteket som arbejdsplads. Som bibliotekar er man jo i kontakt med alle slags mennesker i samfundet, og jeg kunne godt lide, at biblioteket var et sted, hvor alle var velkomne.

Hvad tænker du om bibliotekarrollen i dag?

I dag handler det ikke kun om formidling af bøger, men også om at danne fællesskaber mellem borgerne. Det er det analoge møde mellem borgere og bibliotekarer, men også mellem borgere og borgere, vi skal understøtte. Men det betyder også, at vi skal kunne mange ting i dag. Litteraturkendskab er stadig vigtigt, men hele faciliteringsopgaven i forhold til arrangementer og fællesskaber er lagt oveni.

Hvis du kunne ændre én ting ved bibliotekerne, hvad skulle det så være?

Jeg ville sådan ønske, at der var flere bibliotekarer til at møde borgerne på bibliotekerne, for det tror jeg, de værdsætter. At de kan komme ind et sted, hvor de ikke skal betale, og de ikke har bestilt tid, og der står nogen klar til at lytte til dem, ligegyldigt hvad deres behov er. Altså at de kan henvende sig til et rigtigt menneske i stedet for en infotavle eller en app.

Mads Mejer Frederiksen: Mulighederne er mange

Hvad fik dig til at søge mod bibliotekarfaget?

Jeg var meget glad for at komme på biblioteket som barn og kom der meget. Da jeg skulle vælge uddannelse, var det et af valgene, og jeg kom ind på Biblioteksskolen i Aalborg. Under uddannelsen fandt jeg ud af, at det var folkebiblioteket, jeg gerne ville. Det fascinerende ved faget er, at man decideret kan hjælpe borgerne, for eksempel ved at finde svar på spørgsmål. Man bliver en slags detektiv og god til at grave i noget, og jeg kan godt lide at nørde informationer frem fra troværdige kilder.

Hvad tænker du om bibliotekarrollen i dag?

Der er så mange muligheder som bibliotekar i dag, og man er ikke fastlåst i én funktion. Uanset hvad vi leverer, så er bibliotekerne fyrtårnet, hvor borgere kan søge hen. Vi er på andre platforme og i andre formater og afholder flere arrangementer end nogensinde, for brugerne vil både underholdes og blive klogere. Men vi udfører stadig det, der er bibliotekets grundpille, at alle har lige adgang til information. Vi ligger i et kulturhus med et kunstmuseum og et historisk museum, som vi samarbejder med. Det er godt tænkt.

Hvis du kunne ændre én ting ved bibliotekerne, hvad skulle det så være?

Biblioteket er et meget godt sted i dag, så jeg synes ikke, at der er behov for at ændre noget. Men vi skal følge med udviklingen og ændre os i takt med den. Vi kan være udfordret af, hvad politikerne beslutter. Vi er blevet skåret ned, og nogle tjenester forsvinder. For eksempel ’Lydavisen’, hvor vi læste Amtsavisen op, og ’Bogen kommer’, hvor vi kørte bøger ud til private borgere. Vi har kun en bogbus tilbage, og der er færre penge til materialer end for blot fem år siden. Men vi har glade borgere, som gerne kommer igen.

Lene Vejlø: Jeg begræder ikke udviklingen 

Hvad fik dig til at søge mod bibliotekarfaget?

Som 14-årig blev jeg bogopsætter på Frederikssund Bibliotek, og det var et vældigt inspirerende miljø, hvor der blev rykket rundt på tingene i 60’erne. Man kom jo fra de lige reolopstillinger, hvor ingen bogrygge var vendt ud imod publikum, og hvor man jo nærmest ikke måtte være synlig. Det blev der meget hurtigt ændret på. Det blev et kreativt miljø, hvor der hverken var støvet eller knolde i nakken. Jeg fik tidligt lov til at lave mange forskellige ting, og vi afholdt blandt andet arrangementer på et tidspunkt, hvor det ikke var almindeligt på biblioteket. Det var så inspirerende, at jeg måtte søge ind på uddannelsen.

Hvad tænker du om bibliotekarrollen i dag?

Det handler stadig om at formidle. Men hvor man før formidlede til den enkelte bruger, er det i dag til større forsamlinger. Der bliver arrangeret begivenheder, hvor publikum bliver klogere på litteratur og kultur. Jeg begræder ikke udviklingen generelt, forstået på den måde at teknologien også har været en stor hjælp på mange områder. Og den kan vi heller ikke sætte os op imod, så vi skal bare bruge den. Men det levende ord og formidlingen, det mener jeg stadig er det væsentlige i jobbet.

Hvis du kunne ændre én ting ved bibliotekerne, hvad skulle det så være?

Der er ingen tvivl om, at det levende menneske i biblioteket også er det levende bibliotek. Og desværre er det jo sådan, at mange vælger at komme på et tidspunkt, hvor de selv lukker sig ind på biblioteket. Jeg tror, det bliver en dimension fattigere. Så jeg kunne godt ønske mig, at man mødte flere personaler på biblioteket – også i dag.