Færre låner bøger, men flere og flere besøger bibliotekerne

"Det er jo skrækkeligt," hvisler Helge Scheuer Nielsen ud mellem tænderne, da han nærmer sig Sundby Bibliotek, ledsaget af glædesudråb fra børn på legepladsen, der ligger på vejen hen til skydedøren ind til biblioteket.

Den pensionerede bibliotekars gang er præget af de 82 år, da han træder de sidste korte skridt ad vejen til biblioteket. For enden af bygningen hænger et sort skilt fra Københavns Kommune med en pil og tre linjer, hvor ’Sundby Bibliotek’ er klemt mellem ’Kvarterhuset’ og ’Borgerservice’.

Næsten halvdelen af bøgerne er væk

Foran Kvarterhuset står en scanner til sundhedskortet, så man kan komme ind på biblioteket, når der ikke er personlig betjening, og allerede nu står to af den pensionerede bibliotekars ankepunkter over det moderne bibliotek klart: Bibliotekets oprindelige rolle klemmes væk mellem andre funktioner, og på selve biblioteket er bibliotekaren efterhånden væk og brugerne overladt til selvbetjening.

Scanneren er nødvendig, for der er kun betjening fra 14 til 17 i hverdagene og 10 til 14 fredag og lørdag i biblioteksfilialerne i Københavns Kommune. Og tendensen til kortere betjeningstid ses flere steder i landet.

Det er blandt de mange kritikpunkter, som Helge Scheuer Nielsen fremhæver i de mange debatindlæg, pjecer og breve, han efterhånden har skrevet fra sit hjemmekontor på Amager – et gulligt værelse med et skrivebord fuldt af papirer, piber og en klodstelefon.

I sin seneste pjece ’Mord på Biblioteket’, der udkom i oktober, kritiserer han endnu en gang det moderne biblioteksvæsen, ligesom han fremhæver, at antallet af bøger i Københavns Kommune er faldet fra 1.316.000 i 2010 til 756.000 i 2021. Selvsamme tal fremhævede han i pjecen ’Vi lukker om fem minutter’, som han udgav sidste år.

Meget har forandret sig

Nu står Helge Scheuer Nielsen i indgangen til Sundby Bibliotek. På højre side ligger en bunke grønne affaldsposer til bioaffald. Bagved sidder to kvinder på en café og snakker om deres job. Og længere nede gemmer Københavns Borgerservice sig, hvor en skærm viser borgernes nummer i køen.

Helge Scheuer Nielsen ryster på hovedet og går målrettet til venstre.
Her træder han ind på Sundby Bibliotek – arvtageren til det bibliotek i Amager Centret, han selv gennem 11 år stod i spidsen for. Men der er ikke just tale om et glædeligt gensyn. For meget har forandret sig, siden Helge Scheuer Nielsen stoppede i forbindelse med bibliotekets flytning i 2001. En beslutning, der bundede i vrede over, at biblioteket fik så lidt plads i den nye bygning.

Og ifølge den pensionerede bibliotekar er udviklingen ikke blevet vendt siden – hverken i Sundby eller på resten af landets biblioteker.
"Det er én stor tragedie," mener han.

Han står ikke alene med store følelser omkring bibliotekerne. Den seneste tid har der været stor debat om bibliotekernes rolle. Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, argumenterede i sommer for, at bibliotekerne helt burde lukke, fordi deres rolle var udtjent med digitaliseringen. Og i Københavns Kommune har der været debat om, at bibliotekarer og bøger fylder stadig mindre, mens bogudstillingerne styres fra central hånd, så selvbestemmelsen og spontaniteten på det enkelte bibliotek bliver mindre.

Det er med andre ord tydeligt, at bibliotekerne med internettets indtog har forandret sig radikalt de seneste årtier – og med dem bibliotekarernes rolle og selvforståelse.

Skrankerne er væk

Stine Hoffmeyer forklarer, at lånerne efterhånden er så selvkørende med lån af bøger, at man for to år siden fjernede to skranker, hvor bibliotekarer tidligere sad og betjente brugerne.

Skrankerne stod ved siden af trappen til bibliotekets første sal, hvor gæsterne nu møder ryggen af skulderhøje sorte reoler, hvor de reserverede bøger i første omgang ryger hen.

Stine Hoffmeyer løfter et stort banner med teksten ’Biblioteket er lige nu selvbetjent’ om bag reolerne og ruller et meterhøjt metalpodie frem med en bærbar computer på toppen. Det er hendes skranke i dag.
"Hov, jeg sniger mig lige forbi," får hun sagt, da hun støder på en logistikmedarbejder på vej ud fra reolerne.
’Spørg bare! Du står det rigtige sted’ står der forrest på hendes podie. Klokken er blevet 14, og betjeningstiden er netop startet.

Stine Hoffmeyer trives i sin nye rolle

Tre metalreoler på række er det første, der møder Helge Scheuer Nielsen, da han træder ind på selve biblioteket. De sparsomt fyldte hylder, hvor der stikker hvide sedler op af de enkelte bøger, er reserveringshylderne. Her afhenter borgerne de bøger, de typisk har bestilt over nettet, og som er blevet leveret fra et fjernlager i Albertslund.

"Der er gået mere logistisk end inspiration i det. Der er ikke ret mange bøger at gå imellem og blive inspireret af eller nogen bibliotekar at spørge til råds," sukker han og stirrer tomt ud i luften mellem reserveringshylderne.

"Godt, at det ikke er mig, der er bibliotekar. For hvad er der efterhånden tilbage?" spørger han.

En uge senere står den 41-årige bibliotekar Stine Hoffmeyer ved de selvsamme reserveringshylder. Hun er glad for udviklingen på kommunens biblioteker, hvor man for to år siden opdelte personalet i "logistik" og "værter". Førstnævnte tager sig blandt andet af at opstille materialerne, der fragtes fra et fjernlager i Albertslund, korrekt. Det resterende personale på biblioteket kaldes værter. Og den rolle trives Stine Hoffmeyer rigtig godt i.

"Jeg har fået en stor grad af fleksibilitet, selvbestemmelse og meget forskellige typer af opgaver. Jeg får lov til både at betjene brugerne, planlægge arrangementer og afvikle dem. Særligt fordybelsen i aktiviteter og arrangementer har fået lov til at fylde mere efter opdelingen – og det passer mig rigtig fint."

Dorte Skot-Hansen har forsket i bibliotekernes identitet og legitimitet i moderne tid, og hun vurderer, at der har været meget forskelligartede reaktioner på den nye bibliotekarrolle på tværs af generationer.

"Mange yngre bibliotekarer har måske i højere grad nydt den frihed og dynamik, der kommer, når man ikke er lænket til skranken det meste af arbejdstiden. Men mange ældre bibliotekarer begræder, at de har tabt den fordybelse i materialet, de tidligere havde mulighed for, i takt med at de i højere grad er blevet generalister," siger Dorte Skot-Hansen, der er lektor emerita ved Københavns Universitet.

Fra bogsamling til mødested

"Skal du have hjælp?" spørger Stine Hoffmeyer en yngre kvinde, der har stirret på selvbetjeningsskærmen ved siden af i et par minutter.
Det skal hun. Hun er i tvivl om, hvordan hun låner en bog, og Stine Hoffmeyer guider hende pædagogisk på vej.

Den type kontakt med brugerne fylder efterhånden ikke ret meget i hendes arbejdsliv. Størstedelen af tiden sidder Stine Hoffmeyer mellem bjælkerne under loftet på fjerde sal, hvor hun og hendes kolleger har kontor. Her planlægger og koordinerer hun arrangementer og fællesskaber på biblioteket.

Det kunne være en børnebogsfestival, en vikingedag, fremvisning af digitale foredrag, ligesom biblioteket huser fællesskaber for alt fra strik og læseklub til klassisk musik og erindringer. Og det er den udvikling, man generelt har set på biblioteksområdet, fortæller Dorte Skot-Hansen. Tidligere var biblioteket stedet, hvor man kom for at låne bøger og få den information, der var brug for i et videnssamfund. Men den rolle har internettet i høj grad overtaget, forklarer hun.

"Derfor er bibliotekarens opgave med at finde den rette bog til den rette låner også gradvist blevet mindre. I stedet for en bogsamling er biblioteket blevet et sted for ophold og oplevelser, og hvor man indgår i relationer med hinanden – og det betyder så, at bibliotekarerne i højere grad bliver kulturformidlere, der skal arrangere begivenheder og fællesskaber."

Udlån er faldet, mens besøgene er steget

Henrik Jochumsen er lektor på Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet, hvor han forsker i folkebibliotekets udvikling.

Han peger på, at den udvikling også kan ses i tallene.
"Udlånstallene er faldet, men vi kan faktisk også se, at besøgstallene er steget. Så bibliotekernes nye rolle er på mange måder blevet en succes – de bliver bare brugt på en ny måde i dag."

De større besøgstal hænger sammen med arrangementer og aktiviteter på biblioteket, mener Henrik Jochumsen. Men en stor del af forklaringen har også at gøre med det rum, bibliotekerne er.

"Det vrimler med studerende, børnefamilier, personer med anden etnisk baggrund end dansk og også socialt udsatte, for hvem biblioteket kan være et fristed. Mange bruger også biblioteket som et såkaldt third place – et sted ud over hjemmet og arbejdet, hvor man mødes eller opholder sig. Der er efterhånden ikke ret mange af sådan nogle ikkekommercielle steder, hvor man kan være uden at skulle købe noget," forklarer han.

Men bibliotekarens nye funktioner betyder også, at den faglige identitet på mange måder er under forandring, mener Henrik Jochumsen.

"Den gamle karikatur af bibliotekaren som noget tør og indadvendt er helt død. Bibliotekets nye rolle kræver kompetencer til at kunne formidle, indgå i relationer og skabe partnerskaber i lokalsamfundet."

Han peger på, at diversiteten blandt bibliotekarerne er vokset med tiden. Før kom alle fra den tidligere Danmarks Biblioteksskole, mens man i dag ansætter medarbejdere med mange forskellige faglige baggrunde. Det kan for eksempel være i litteraturvidenskab, historie eller journalistik.

"Det giver en dynamik, der passer bedre til deres nuværende funktion," vurderer han.

Bibliotekets arkitektur og indretning er også ændret

Stine Hoffmeyer viser vej til forsamlingssalen, der er en del af en tilbygning, der kom til, da biblioteket flyttede fra Amager Centret i 2001.

Store glasruder med et indre stormasket gitter lyser den tomme sal op, da hun træder ind og stiller sig under en stor diskokugle i loftet. Vi står i 1. sals højde oven på det, som Dansk Arkitektur Center beskriver som "en skov af skæve betonsøjler", som bærer tilbygningen.

"Her holder vi jævnligt foredrag og arrangementer, som jeg planlægger sammen med kolleger," siger hun.
Netop bibliotekernes arkitektur har også været i forandring i takt med bibliotekernes nye rolle, forklarer Dorte Skot-Hansen.

"Vi ser, hvordan bibliotekerne rykker væk fra at være samlinger fulde af reoler og i stedet bliver mere åbne og indbydende rum. Hvor der før var bøger, er der nu læsepladser eller plads til arrangementer. Og de nye, ikoniske biblioteker, som vi for eksempel ser i Aarhus, Helsingør og i Københavns Nordvestkvarter, fungerer som såkaldte placemakers – samlingspunkter, der skal trække folk til.

Helge tabte kampen

Det gælder også for Sundby Bibliotek. Den kendte arkitekt Dorte Mandrup stod bag restaureringen og ombygningen af den tidligere fabriksbygning fra 1880, da biblioteket flyttede ind – herunder den nye tilbygning, Stine Hoffmeyer står i.

Helge Scheuer Nielsen var leder af biblioteket, da ombygningen og biblioteket blev planlagt. Han husker kampe om, hvor meget biblioteket skulle have lov til at fylde i bygningen.

"Pludselig skulle der også være en ungdomsskole og en café, og nogle ville også have et folkekøkken. Der blev proppet mere og mere ind, og biblioteket og de mange samlinger, jeg gerne ville have haft, blev mindre og mindre. Jeg kæmpede imod, men jeg endte på mange måder med at tabe."

Resultatet blev, at Helge Scheuer Nielsen gik på efterløn, et halvt år inden biblioteket flyttede ind i den nye bygning, så "det ikke skulle tynges af en mand, der ikke troede på projektet". Og sådan har han det stadig.

Bibliotekerne lever på en ny måde

På Sundby Bibliotek er Helge Scheuer Nielsen omringet af børnefamilier, der leger i underetagen, og studerende, der sidder med åbne bærbare på første sal. Han er den eneste, der går og kigger på bøgerne i reolerne. Han går hen til "K" under skønlitteratur og peger på hylden.

"Du kan ikke finde ’Hærværk’ af Tom Kristensen. Den er ingen steder i hele kommunen," beklager han sig.

Men spørgsmålet er, om bibliotekernes nye prioriteter ikke er en naturlig udvikling, når borgerne tilsyneladende efterspørger noget andet. Det mener han ikke er tilfældet.

"Det er jo hønen og ægget. Når du ikke giver brugerne bøger og bibliotekarer at lade sig inspirere af, så er det klart, at det ikke bliver efterspurgt. Det eneste, de har, er standardiserede udstillinger, der styres centralt. På den måde er det også en ond spiral, der ender med, at sådan en klassiker ikke er til at finde."

Helge Scheuer Nielsen går forbi en af de centralt kuraterede udstillinger, der er spredt ud over biblioteket – i dette tilfælde med ‘tankevækkende bøger’. Han kigger ned og scanner bøgerne med øjnene. Hænderne lander pludselig på ’Engang troede vi på fremtiden’ af Christian Bennike – en bog om skiftet fra 90’ernes optimisme til nutidens krisestemning.

"Gud, den tror jeg sgu, at jeg skal låne med hjem," siger han og samler den op.
Ifølge Dorte Skot-Hansen var der ikke meget optimisme på bibliotekernes vegne i 90’erne.

"Op til årtusindskiftet tvivlede man på, om bibliotekerne overhovedet skulle overleve, når internettet vandt frem. Men de lever jo fortsat – bare på nye måder."