Den eneste konstant i Minnas liv har været bøger – især de uhyggelige
"Jeg har altid været tiltrukket af gys og uhygge. Når jeg skræmmer mig selv med en god bog, får jeg set mine dæmoner i øjnene, uden at det bliver rigtig farligt", fortæller Minna Haddar, der her viser sin bogreol frem. © Foto: Trine Bukh
Mange DM’ere har et særligt forhold til bøger og litteratur. I denne serie inviterer et medlem indenfor og viser bogreolen frem. Denne gang er det litteraturformidler Minna Haddar, der byder Akademikerbladet indenfor.
Det første, man ser, når man kommer hjem til mig, er den bogreol, min mand har bygget. Den er både flot og passer ind. Men det vigtigste er, at den kan bære vores mange bøger. Bøger bliver kun smidt ud, hvis vi flytter, så der er efterhånden kommet mange til.
Jeg har altid været tiltrukket af gys og uhygge. Når jeg skræmmer mig selv med en god bog, får jeg set mine dæmoner i øjnene, uden at det bliver rigtig farligt. En af mine favoritbøger på hylderne er den litterære klassiker ’Skruen strammes’ af Henry James. Den ligger i spændingsfeltet mellem det psykologiske og det overnaturlige. Det er verdens bedste spøgelseshistorie.
’Jane Eyre’ af Charlotte Brontë er fantastisk smukt skrevet. I nogle ikoniske skænderier mellem Jane og hendes arbejdsgiver, Mr. Rochester, hvor de driller og giver hinandens værdier voldsomt modspil, beskriver den med få ord den brændende lyst, vi alle har til at få lov til at være nogen og blive set og lyttet til.
Blå bog: Minna Haddar
35 år
Uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet
Arbejder som litteraturformidler på Stadsbiblioteket i Lyngby-Taarbæk Kommune
Bor i Nordvest med sin mand og sit barn.
Hvis jeg skal pege på en eneste konstant i mit liv, så er det bøger. Gennem de mange versioner af mig selv, jeg har været i mit liv, har jeg brugt litteraturen. Til at forsvinde i, blive løftet af, spejle mig i. Helt konkret er bøgerne en konstant. Jeg har dem i hænderne fra morgen til aften. Efter arbejde henter jeg min søn, og så kører vi på det lokale bibliotek, hvor vi læser sammen.
Når jeg læser derhjemme, har jeg ikke en akademisk tilgang til bøgerne. Jeg fortolker for eksempel ikke forfatterens sproglige stil. Det, der giver mig en glød i øjet, er, når litteraturen hensætter mig til en følelse, som ikke er min egen, men bogens. Det kan være en bog, der handler om at rejse, eller en kærlighedsbog med lykke og forelskelse i luften, der skaber en fremmed, dragende verden.
Jeg læser for at lade litteraturen rive mig med. Det er ret magisk, at den kan det.
