Burde vi affaldssortere mindre i hjemmene?
Enhedschef i Københavns Teknik- og miljøforvaltning og forsker i affaldssortering er uenige om, hvorvidt danskerne bør affaldssortere mere i hjemmet. © Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Affaldscontainere fylder efterhånden godt op på villaveje og i baggårde, og de mange spande til affaldssortering fylder en hel del i køkkenerne rundtomkring. For med affaldsbekendtgørelsen fra januar 2021 skal borgere på tværs af kommuner fremadrettet sortere affald i ti affaldstyper. Men er det den bedste løsning? Burde vi affaldssortere mindre i hjemmene?
Nej, plastikken genbruges bedst, når den sorteres i hjemmet
Læs Merete Kristoffersens tre argumenter i mod at skulle affaldssortere mindre i hjemmet.
1. Kvaliteten forbedres, når vi sorterer i hjemmet
Vores mål er ikke mest mulig plastik i systemet, men mest brugbar plastik til genanvendelse. Det betyder, at renhed er uhyre vigtigt – og den er alt andet lige større, når plastikken er sorteret separat fra restaffaldet. Det bunder især i, at plast i restaffaldet ikke må genbruges i mademballage, for fødevareproducenterne er ikke meget for, at din genanvendelige indpakning til fiskefrikadellerne på et tidspunkt kan have været i berøring med de bleer, du smed ud i restaffaldet.
2. Afhentning bliver ikke væsentligt dyrere
Der er en almindelig bekymring om, at indførelsen af kildesortering vil skrue omkostningerne i vejret. Men for os i Københavns Kommune er det ikke en stor faktor. Der bor så mange husstande tæt sammen, at de specialiserede spande hurtigt bliver fyldt op. Og så er der ikke så stor forskel på, om skraldebilen skal hente seks spande restaffald eller fire spande restaffald og to med plast/karton. Og skraldebilerne kører for øvrigt på el.
3. Udlandets modeller er ikke mirakelkure
Jeg har selv været på utallige anlæg blandt andet i både Norge og Holland. Og her har de et enormt forbrug af strøm. Hvis man skal bruge materialet, der sorteres centralt, skal det enten behandles eller sorteres på enten meget krævende vis eller brug es til produkter af lavere værdi. Det kunne for eksempel være de plader, lastbilerne kører på ved byggepladser. Vi har selv fået lov til at bygge et anlæg, der kan eftersortere restaffaldet. Her vil vi kunne adskille noget af det sidste plast i restaffaldet, men det vil gå til den slags plastprodukter med en lavere værdi.
Ja, plastik og kartoner burde komme i restaffald
Læs her Henrik Wenzels tre argumenter for, at man bør affaldssortere mindre i hjemmet.
Borgerne er dårlige til at sortere affald i hjemmet
Vi ved, at borgerne generelt har svært ved at sortere affald korrekt i hjemmet og alt for ofte kommer plastik og karton med ned i restaffaldet. Der kommer bare meget mindre i den spand til plastik i husstanden, end sensorer og robotter kan finde, når man sorterer centralt. Når affald ikke sorteres korrekt, ender genanvendelige materialer ofte det forkerte sted. Det betyder, at de ikke bliver genanvendt, som de burde. En nylig rapport fra Rambøll har vist, at vi kan få seks gange mere klimagevinst ud af at centralsortere, så det har virkelig en betydning.
Det er for dyrt at hente affaldet
Det er markant billigere at sortere affald centralt frem for at indsamle det fra hver enkelt husstand. I vores nuværende system, hvor vi lægger stor vægt på kildesortering, er det indsamlingen, der løber op i de højeste omkostninger. Det bunder blandt andet i, at der går nogle dyre mandetimer med at indsamle de forskellige fraktioner for sig og holde dem adskilt. For ikke at nævne værdien af den tid, de enkelte borgere bruger på det, og den plads, det optager i hjemmet.
De gør det i udlandet
Vi skal lære af erfaringerne i lande som Norge og Holland. Her har man efter mange års kildesortering indset, at centralsortering er både billigere og mere effektivt, og derfor breder det sig mere og mere i de lande. Det er altså ikke et eller andet fantasiprojekt. Vi har helt konkret erfaring fra udlandet med, at det virker superfint.
