Pølsefabrik i modvind

Uden for citat sagde en central aktør bag udspillet om kandidatreformen til Akademikerbladet, at universiteterne i dag er en ‘pølsefabrik’.

Det er en mindre pæn måde at sige, at vi har fået masseuniversiteter, og at der er mere brug for kvalitet end kvantitet.

Samfundsøkonomisk giver pølsefabrikken dog god mening.Reformkommissionen antager, at dens eget forslag medfører et tab på 7 mia. kr., fordi mindre uddannelse fører til mindre løn.

Men kortere uddannelse øger arbejdsudbuddet, så det går lige op. Bortset fra at de økonomiske vismænd påpeger et tab på op imod 20 mia. kr.

Vi har løbende dækket kandidatreformen på Akademikerbladet.dk, hvor vi laver vores egne historier, og følger op med aktuelle nyheder. Her er en række nedslag:

Minister vildleder om efteruddannelse

Et afgørende argument for etårige kandidater er, at de skal kunne vende tilbage til universiteterne og efteruddanne sig.

For det gør ‘utroligt få’ i dag, lød det fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund.

Da Akademikerbladet bad om en uddybning, henviste ministeriet til tal fra Danmarks statistik. De viser, at 7 procent med en lang videregående uddannelse efteruddanner sig i løbet af et år. Men ifølge ministeriets egen statistik er tallet 9,1 procent.

Og hverken 7 eller 9,1 procent er utroligt få, fastslog Michael Andersen, ekspert i efteruddannelse ved Danmarks Evalueringsinstitut.

Humanistisk dødskørsel

Kan man ikke bare dimensionere studiepladser frem for at forkorte kandidatuddannelser?

Nej, "vi vil simpelthen miste humanistiske discipliner, hvis vi dimensionerer yderligere", har kommissionsformand Nina Smith sagt.

Optaget på humaniora er siden 2013 skåret med 47 procent. Dertil kommer, at humaniora i forvejen består af en lang række småfag. Fx har 52 kandidatuddannelser et optag på 20 studerende eller færre.

Nok vil Nina Smith ikke dimensionere, men for småfagene er reformen pest frem for kolera.

Ifølge en centralt placeret kilde på AU kan en kandidatreform på humaniora blive en ‘dødskørsel’ for et sårbart økosystem, der i forvejen knap nok hænger sammen.

Danmark i bunden af Europa

Da Helge Sander (V) i 2009 var uddannelsesminister, skulle "uddannelser i verdensklasse" gøre Danmark til en af klodens mest konkurrencedygtige økonomier.

Dengang sagde Nina Smith: "Hvis vi skærer ind til benet og ser på, hvad vi på universiteterne bruger på at uddanne de mennesker, der skal føre os til tops, så er vi altså langt fra at være outstanding.

Men i dag taler Nina Smith ikke meget om, hvordan vi bliver outstanding".

Faktisk vil kandidatreformen give danske studerende mindre uddannelse end studerende i 33 andre europæiske lande, viser tal fra Europa-Kommissionen, blandt andet lande som Kasakhstan, Tyrkiet, Albanien, Aserbajdsjan og Rusland.

Rammer kvinder

Ifølge Finansministeriet vil de etårige kandidater få lavere løn. Og da omlægningen af kandidatuddannelser især skal ske på humaniora og samfundsvidenskab, kan konsekvensen blive, at løn­uligheden mellem kvinder og mænd blive forstærket.

For i 2022 var 73 procent af alle nye kandidatstuderende på humaniora kvinder, mens andelen på samfundsvidenskab var 55 procent.

Henriette Laursen, direktør i KVINFO, forventer, at regeringen undersøger risikoen for øget lønulighed.

"Det er den forpligtet til via EU-direktiver og ligestillingsloven. Så det skal frem, hvis der er et problem", har hun sagt til Akademikerbladet.