Kunstig intelligens skal reguleres

Kunstig intelligens (AI) har potentialet til at ændre radikalt på jobindhold, arbejdsformer og kompetencekrav på arbejdsmarkedet. Vi er vant til at forholde os til digitalisering, men AI er mere end det. Digitalisering handler om, at mennesker får nogle værktøjer og systemer til at løse opgaverne. Men AI har potentiale til at være langt mere end et værktøj. AI er digital arbejdskraft.

Den seneste teknologi, der har taget verden med storm, er ChatGPT. Det er en deep learning-applikation, der er trænet på store mængder tekst og forudsiger det næste ord. Den kan, ligesom mennesker, være sandfærdig eller fabulerende. Derfor bliver anvendelse og kildekritik vigtigt at lære børn og unge fremover, ligesom brug af det skal indtænkes ved eksamination.

ChatGPT er endnu på udviklingsstadiet, men kan allerede nu være et nyttigt værktøj – hvis man tjekker dets forslag! Vi er tættere på en ren digital arbejdskraft, end mange havde forestillet sig for bare ét år siden. Teknologien er allerede nu ved at ændre vores arbejdsmarked.
Vi kan i fremtiden forvente jobfunktioner, der forsvinder eller ændres. Det kommer også til at berøre det akademiske område, uanset om man arbejder med tekst, regler, kode eller beregninger. Jeg tror, at vi ser ind i en revolution af arbejdsmarkedet, der kan sammenlignes med industrialiseringen, men endnu mere radikalt. Det bliver ekstremt relevant at få efteruddannelse – både inden for sit faglige felt og i brug af nye teknologier, så man kan kombinere det med sin faglighed.

Jeg mener, vi skal sikre, at AI udvikles og bruges, så det er med til at understøtte det samfund og det arbejdsmarked, vi gerne vil have. Viden om mennesker og visioner for samfundet skal tænkes med i udviklingen og brugen af teknologierne.

Vi skal forberede os på trusler mod vores demokrati, hvis AI bruges til at manipulere og sprede falske nyheder. Der vil komme deep fake-videoer af præsidenter og rollemodeller, som med både stemme og billede fremstilles som afsendere af budskaber, som personerne aldrig ville tage i deres mund. Og der kan hurtigere produceres mere velformuleret fake news og vrøvl, end vi kan nå at faktatjekke. Derfor skal der regulering til.

Parallelt med AI-diskussionen har DM krav om inddragelse af medarbejderne i forhold til digitale tiltag med til OK24-forhandlingerne. En undersøgelse udført af Projekt Algoritmer, Data og Demokrati viser, at det kun er de færreste medarbejdere, der kender reglerne for, hvilke data ledelsen må indsamle. Ligesom de færreste har talt med ledelsen om, hvad data skal bruges til. Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem, om man generelt oplever tillid fra ledelsen, og om man har følt sig overvåget på arbejdspladsen.

DM’s egen arbejdsmiljøundersøgelse viser, at overvågning på jobbet har indflydelse på trivslen. Størstedelen af de DM-medlemmer, der føler sig overvåget, fortæller om et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Over halvdelen af dem, der føler sig overvåget, er ikke tilfredse med deres arbejde, ligesom det går ud over produktiviteten, hvis medarbejderne føler sig overvåget.

Derfor er der behov for at sikre åbenhed, transparens og medarbejderindflydelse på, hvordan digitalisering bruges på de enkelte arbejdspladser. Både for at sikre de nødvendige kompetencer til at varetage fremtidens arbejdsopgaver og for at understøtte et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig mere set og hørt end overvåget.

Vi skal forberede os på trusler mod vores demokrati, hvis AI bruges til at manipulere og sprede falske nyheder. Der vil komme deep fake-videoer af præsidenter og rollemodeller, som med både stemme og billede fremstilles som afsendere af budskaber, som personerne aldrig ville tage i deres mund. Og der kan hurtigere produceres mere velformuleret fake news og vrøvl, end vi kan nå at faktatjekke. Derfor skal der regulering til.

Parallelt med AI-diskussionen har DM krav om inddragelse af medarbejderne i forhold til digitale tiltag med til OK24-forhandlingerne. En undersøgelse udført af Projekt Algoritmer, Data og Demokrati viser, at det kun er de færreste medarbejdere, der kender reglerne for, hvilke data ledelsen må indsamle. Ligesom de færreste har talt med ledelsen om, hvad data skal bruges til. Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem, om man generelt oplever tillid fra ledelsen, og om man har følt sig overvåget på arbejdspladsen.

DM’s egen arbejdsmiljøundersøgelse viser, at overvågning på jobbet har indflydelse på trivslen. Størstedelen af de DM-medlemmer, der føler sig overvåget, fortæller om et psykisk dårligt arbejdsmiljø. Over halvdelen af dem, der føler sig overvåget, er ikke tilfredse med deres arbejde, ligesom det går ud over produktiviteten, hvis medarbejderne føler sig overvåget.

Derfor er der behov for at sikre åbenhed, transparens og medarbejderindflydelse på, hvordan digitalisering bruges på de enkelte arbejdspladser. Både for at sikre de nødvendige kompetencer til at varetage fremtidens arbejdsopgaver og for at understøtte et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig mere set og hørt end overvåget.