Bør børn lege i jord, der er mistænkt for at være PFAS-forurenet?

Nej, for vi kender ikke grænsen for, hvornår PFAS-eksponering bliver risikabel

Lisbeth E. Knudsen, cand.scient. i biokemi, ph.d. i biomedicin og professor i toksikologi ved Københavns Universitet.

Det toksikologiske forsigtighedsprincip
PFAS-kemikalierne er klassificeret som farlige, og har man fundet risiko ved eksponering af et stof, så vil enhver fornuftig toksikolog forsøge at nedsætte eksponeringen. Derfor får ingen mig til at sige, at PFAS ikke er farligt, også hvis det er i jorden, hvor børn leger. Med en potentiel risiko er det eneste fornuftige at holde børnene væk fra den mistænkte jord.

PFAS påvirker børns immunforsvar
PFAS kan påvirke børns immunforsvar, fx er der påvist en nedsat vaccinerespons. Men selvom vi ved, at der er en sammenhæng, mangler vi viden om, hvordan PFAS-eksponering på lang sigt har konsekvenser for børns immunforsvar, udviklingen af det reproduktive system og nervesystemet. Forsigtighedsprincippet er derfor relevant, fordi børnene kan optage PFAS ved kontakt med jorden.
En ekstra eksponering, som kan forebygges ved at fjerne forurenet jord og lægge uforurenet jord i stedet.

Mindre dosis kan også have effekt
Jeg er bekymret over fortidens høje PFAS-eksponering, hvor koncentrationerne af kemikalierne målt i prøver fra mennesker var meget høje. Der kan være en sammenhæng med fx øget allergifremkomst og nedsat reproduktion hos børn født af mødre med høj PFAS-eksponering og eksponering i barndommen. Derfor handler det ikke kun om forsigtighed, når jeg fraråder børn at lege i den mistænkte jord. Det handler også om dosis og effekt. Vi kender ikke grænsen for, hvornår eksponeringen bliver risikabel, og anbefaler at undgå mere eksponering.

Ja, for de danske grænseværdier for PFAS er fastlagt med en forsigtighedsfaktor

Sandra Tøttenborg, miljømedicinsk forskningsleder ved Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

At holde børnene væk er for forsigtigt
PFAS er sat i forbindelse med reduceret antistofrespons efter vaccination og let øget kolesterol hos børn. Indtil videre er der tale om relativt beskedne sammenhænge. Rent proportionelt vurderer jeg, at de fordele, børn har af at lege i jorden, opvejer den potentielle sundhedsrisiko. De danske grænseværdier for PFAS i jorden er fastlagt med en forsigtighedsfaktor, så selv hvis jorden er forurenet, er det ikke nødvendigvis lig med påvirkning af børnenes helbred. Jeg forstår forsigtighedsprincippet, men det er for forsigtigt at holde børnene væk fra jorden.

Fluesvampmetaforen
Jeg tror, at uenigheden også opstår i risikovurderingen, der består af en vurdering af faren ved det pågældende stof kombineret med en vurdering af, hvor eksponeret den pågældende gruppe er. Jeg plejer at
sammenligne det med en fluesvamp: Den er farlig, men ikke hvis den bare står i skovbunden. Vi skal spise den, før den bliver et problem. Fra et toksikologisk perspektiv kan
PFAS- forurenet jord være farlig, men jeg vurderer, at eksponeringen ikke er særlig høj.

Så meget jord spiser børn ikke
Der, hvor vi alle hovedsageligt får PFAS fra, er fra kontamineret mad og drikkevand og indånding af støv. Der er intet, der tyder på, at børn spiser store mængder jord i løbet af en dag. Opgørelser viser, at mindre børn gennemsnitligt spiser 10 g jord om dagen, hvilket både kan være sand fra sandkassen og jord, men også jord fra egen have og andre legepladser, som ikke nødvendigvis er mistænkt for at være forurenet.