190.000 mennesker følger Mushtaqs arbejde: AI har ændret hans liv

På H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet finder man en pakistansk post.doc., der forsker i den lille pige med svovlstikkerne. Og selv om H.C. Andersen associerer til gamle bøger og gulnet papir, har ph.d. Mushtaq Bilal en hobby og mission, der godt nok handler om at skrive, men ikke med pen og blækhus, som H.C. Andersen gjorde det.

"Jeg simplificerer den akademiske skriveproces", skriver den pakistanske H.C. Andersen-forsker om sig selv på Twitter. En mission, der hurtigt har skaffet ham 190.000 følgere.

Han deler råd og tips, fx om brugen af Jenni.ai, en ChatGPT-baseret skriveassistent. Jenni.ai genererer akademiske sætninger i realtid alene baseret på en problemformulering.

"Hvis du ikke kan lide sætningen, kan du trykke på Ctrl + J, og Jenni giver dig en alternativ sætning. Hvis du vil uddybe et emne, kan du bede Jenni om at skrive mere i dybden", skriver Mushtaq Bilal til sine følgere.

"Der findes langt mere interessante AI-baserede programmer, men faktisk kan Jenni.ai hjælpe dig med at komme i gang med at skrive, hvis du kigger på en tom skærm", siger Mushtaq Bilal til Akademikerbladet.

Han nævner fx scite.ai, som er baseret på citater fra 34 mio. videnskabelige tekster, og som i modsætning til ChatGPT leverer præcise referencer til de artikler, den citerer, når man stiller den et spørgsmål.

ChatGPT har ellers sendt chokbølger gennem uddannelsessystemerne med sin evne til at bestå de sværeste eksamener og formulere klare og præcise tekster på sekunder.

For hvordan ser fremtiden ud, når ChatGPT allerede nu i 79 procent af tilfældene leverer mere kvalificeret og empatisk rådgivning til patienter, end læger med lange universitetsuddannelser gør, som en test foretaget af læger ved University of California fx viser.

Studerende kan ikke tvinges til at skrive

Mushtaq Bilal, der er uddannet i komparativ litteratur, virker ikke synderligt bekymret over fremtiden for de akademiske fag, heller ikke sit eget.

"Kun rige mennesker bør kaste sig over litteraturstudier", siger postdocen, der stammer fra en arbejderfamilie i Karachi og allerede efter et halvt år på SDU har oplevet kolleger blive fyret på grund af besparelser.

Hans syn på den akademiske skriveproces er også ret pragmatisk.

"Ligesom enhver anden akademiker synes jeg, sproget er utrolig vigtigt. Men jeg mener ikke, det bør være et krav at lære at skrive akademisk. I hvert fald ikke for studerende, der måske drømmer om at etablere en startup", siger Mushtaq Bilal.

At studerende bruger ChatGPT til at producere en tekst, synes han ikke er bekymrende. Men hvis det skyldes, at de ikke er interesserede i at lære at skrive, er det bekymrende, fordi universiteterne dermed kæmper en tabt kamp.

Problemstillingen er ikke ny, for studerende har tidligere kunnet slippe af sted med at plagiere.

"Hvis du som underviser får 10 afhandlinger på hver 80 sider, hvor meget tid har du så til at sætte dig ordentligt ind i den studerendes arbejde, når du samtidig er overbebyrdet med forskning og administrative opgaver? Slet ikke nok. Så i forvejen er der et gensidigt bedrag indlejret i uddannelserne. Sådan er det i hvert fald i USA og Pakistan", siger Mushtaq Bilal.

Et forkert fokus

Og ja, også de danske universiteter har et problem, mener Søren Hauberg, professor i maskinlæring ved Institut for Matematik og Computer Science på DTU."Det hudløst ærlige svar er, at en del af vores evalueringsmetoder er baseret på, om du er god til at formulere dig. Vi kigger på, om de studerende skriver godt. Ikke kun om de har teknisk kunnen, hvilket på mange måder er rigtig trist", siger han og tilføjer:

"Når vores evalueringssystem nu står med et problem, skyldes det måske, at vi har fokuseret på ting, der ikke er vigtige".

Anders Søgaard, professor i natural language processing ved Københavns Universitet, er enig.

"De her teknologier sætter spørgsmålstegn ved 98 procent af det, vi gør i uddannelsessystemet, fordi vi har bygget rigtig meget op omkring de studerendes evne til at reproducere viden på forskellige niveauer, men som så for det meste er under det niveau, kunstig intelligens kan præstere", siger han.

Men er brugen af Jenni.ai så snyd eller bare et smart redskab for skriveblokerede studerende og forskere?

Mushtaq Bilal hælder til det sidste, men ikke alle er enige. For eksempel skriver tidsskriftet Science på sin hjemmeside, at tekst genereret af "AI, maskinlæring eller lignende algoritmiske værktøjer ikke kan anvendes i artikler, der udgives i Science-tidsskrifter". En overtrædelse af denne politik anses af Science for videnskabelig uredelighed.

ChatGPT-fortalere peger omvendt på, at det svarer til at forbyde brugen af lommeregnere. Tidsskrifterne er – ligesom uddannelsessystemerne – blevet "overrumplede og render forvirrede rundt", som Peter Sandøe, professor i bioetik ved Københavns Universitet, udtrykker det over for Akademikerbladet.

Tag fx Elsevier, forlagskonglomeratet, der udgiver mere end 2.700 tidsskrifter. Indtil for ganske nylig stod der under "author duties" på Elseviers hjemmeside, at AI-assisterede teknologier ikke må "erstatte forskeropgaver såsom at producere videnskabelige indsigter, analysere eller fortolke data eller drage videnskabelige konklusioner".

Teksten er nu fjernet fra hjemmesiden til fordel for tilkendegivelse af, at Elsevier godt er klar over, at AI-redskaber bruges inden for en række forskningsområder, fx til at analysere data. Om selve skriveprocessen hedder det til gengæld, at AI kun kan bruges til at "forbedre læsbarhed og sprog i værket".

Hvor går grænsen?

Ifølge Peter Sandøe, der også er medlem af KU’s praksisudvalg, må det afgørende i brugen af AI imidlertid være transparens.

"En gammel professor som mig må gerne hyre en forskningsassistent, der fx sidder og samler litteraturen for mig. Det centrale er imidlertid, at jeg selv kan stå inde for det og krediterer assistenten", siger Peter Sandøe.

Han bakker op om en tilgang til brug af AI-genereret tekst, som tidsskriftet Accountability in Research har foreslået: At man som forfatter må tage fuldt ansvar for tekstens faktuelle og kildemæssige nøjagtighed, dens argumentation og dens originalitet.

Kan studerende så bruge ChatGPT til at skrive opgaven og sætte sig ind i indholdet bagefter?

"Svaret er nok, at vi skal blive bedre til at lave opgaver, hvor den studerendes eget intellektuelle bidrag bliver tydeliggjort. En plagieret opgave skal jo i dag bare et par ture gennem ChatGPT, så fanger du det aldrig", siger Peter Sandøe.

Tænkning kan ikke outsources

Mushtaq Bilal gentager igen og igen på Twitter, at man skal outsource arbejdet til AI, "ikke sin tænkning".

Men hvor går så grænsen?

"Forestil dig, at jeg har fundet en ambivalens i Andersens "Fyrtøjet", som minder mig om et begreb hos den russiske teoretiker Mikhail Bakhtin. Jeg bruger appen Elicit til at brainstorme ideer og forskningsspørgsmål. Efterfølgende har jeg en samtale med en kollega om det, hvor jeg bruger Supernormal AI til at generere et referat af samtalen og ChatGPT til at renskrive mine tanker. Så efter en times arbejde har jeg et udkast, som jeg kan polere og bruge som en del af en artikel", lyder det fra Mushtaq Bilal.

I et tweet har Mushtaq Bilal skrevet om "gode og dårlige" måder at bruge ChatGPT på til akademiske formål. Blandt de dårlige er brug af ChatGPT til at generere indhold. Til de gode hører at få botten til at udarbejde en overordnet struktur og ramme på en artikel inklusive kapiteloverskrifter og underrubrikker.

Hvis studerende spørger dig, om de kan bruge en app til at generere et udkast ud fra to dokumenter med noter og et tredje med løsrevne citater, hvad siger du så?
"At jeg prøver at lære dem at skrive, fordi det er en brugbar evne, man kan tjene penge på, så man kan leve et sundt og godt liv. Hvis de er med på det og vil bruge ChatGPT, så er det fint, så længe de tænker selv og ønsker at bidrage med nye indsigter. For det er, hvad folk vil have".

Fremtiden

At bidrage med originale ideer er ChatGPT i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt særlig god til. Og selvom sprogmodellens løbende forbedringer overrasker eksperter, er grundprincippet det samme.

"Den er trænet til at fuldføre sætninger. Hvis jeg siger ‘Højt fra træets grønne top’, er den trænet til at fuldføre sætningen med et svar, der giver sproglig mening på baggrund af enorme data. Men garantien for, at den svarer korrekt, er kun statistisk", siger Søren Hauberg.

Og mens en bank som Goldman Sachs forudser millioner af overflødiggjorte vidensjob, bruger Søren Hauberg det til en oplagt allegori, der skabte hovedrysten i uddannelsessystemet i 1970’erne og omvæltninger på arbejdsmarkedet.

"Ligesom med lommeregneren bliver nogle af vores nuværende opgaver markant nemmere, men det betyder bare, at der kommer flere opgaver til. Vi kan accelerere hastigheden, hvormed vi forsker. Og tilsvarende med de studerende. Når vi får integreret de her ting, så håber jeg, vi får studerende, der kan meget mere end i dag", siger han.

Håbet skyldes, at Søren Hauberg blankt indrømmer, at han ikke kender svaret på, hvad der skal ske med uddannelserne.

Anders Søgaard vedkender sig samme usikkerhed.

"Jeg er ikke pædagogisk forsker, men jeg observerer, at når jeg sender studerende ud i verden, er det sjældent, at man spørger til deres karakterer. Men mere: Hvad er det fedeste projekt, du har lavet, og hvad vil du? Hvad kan du, der flytter horisonten for, hvad vi kan?" siger han.

"Det fokus må være værd at holde fast i. Masseproduktion af viden bliver på en måde mindre relevant, og vi skal måske i højere grad facilitere, at den enkelte studerende kan lave projekter ud af boksen. Så måske bliver der mere vejledning frem for undervisning", siger han.

Mushtaq Bilals søn på 14 år gider ikke lære at skrive. Men faderen frygter ikke for sønnens fremtid, heller ikke hvad kunstig intelligens skal gøre ved den.

"Jeg spekulerer en del over det, men uden frygt. Min mor var syerske, og vi havde få ressourcer, så min søn er rimeligt godt stillet. Han har et godt hoved på skuldrene og en fin jordforbindelse. Men jeg vil advare ham kraftigt mod at studere litteratur".