Lad være med at behandle andre, som du selv vil behandles

Lars er lige ved at lande en ordre med Abdul i Dubai, og efter middagen den sidste aften insisterer Abdul på at følge Lars tilbage til hotellet. Undervejs tager Abdul Lars’ hånd, og han panikker en smule. Heldigvis bevarer han fatningen. For i Dubai er det ikke ualmindeligt, at gode venner og forretningsforbindelser af samme køn holder i hånd – selv om det er upassende og direkte ulovligt at gå hånd i hånd med sin kæreste.

"Lars bruger sin kulturelle intelligens", siger Signe Ørom, der har skrevet bogen ‘Forstod du, hvad de sagde? Kulturel intelligens og diversitet i globale samarbejder’.

"Det kræver kulturforståelse at navigere arbejdsmæssigt i en globaliseret verden. Men endnu vigtigere kræver det, at man kan handle på sin kulturelle forståelse og omsætte den til at ændre adfærd og kommunikationsstil, når der er brug for det", siger Signe Ørom.

I praksis betyder det, at Lars med sin kulturelle intelligens er i stand til at justere sin adfærd, da Abdul tager hans hånd. I modsat fald havde han formentlig reageret spontant og resolut trukket hånden til sig, og så var ordren formentlig ikke blevet til noget.

Kulturel intelligens kræver mere end viden

Signe Ørom er indehaver af konsulentvirksomheden ConnectingCultures og har 12 års erfaring som konsulent i erhvervslivet. Når hun holder workshops hos kunder, oplever hun ofte, at deltagerne har fokus på at ‘lære om andre kulturer’. De vil fx vide lidt mere om japanerne, blive bedre til at forstå italienerne eller have en do’s and don’ts i indisk forretningskultur.

"Men jeg er ikke vild med at lave en do’s and don’ts. For mig er det vigtigt at påpege, at det personlige spiller en rolle for den kulturelle intelligens", siger Signe Ørom, som har en ph.d. inden for humaniora og er optaget af at rykke interkulturel kommunikation væk fra det stereotype.

"Jeg ønsker, at den humanistiske grundtanke kommer ind i feltet", siger Signe Ørom, som selv har boet rundtomkring i verden i cirka 10 år og er tilknyttet forskningscentret CIRCD (Centre for Interaction Research and Communication Design) ved Københavns Universitet.

"Selvfølgelig er det vigtigt at vide noget om generelle tendenser og generelle kulturforskelle, men det er også sindssygt vigtigt at kunne læse den enkelte person, og her kan konteksten have en stor indflydelse. Din tyske kollega eller samarbejdspartner er måske formel, når chefen kommer ind på kontoret, men helt anderledes, når I er ude til forretningsmiddag. Det skal man kunne navigere i", siger hun.

Signe Ørom er ret optaget af forskning i den nonverbale kommunikation og de store forskelle, der er på, hvordan og hvor meget vi bruger kropssprog.

Et af hendes egne kulturchok handler netop om det nonverbale og stammer fra Filippinerne, hvor hun spurgte en mand om vej til et hotel, hvor hun skulle til et forretningsmøde.

"Manden lavede trutmund, og jeg tænkte: Hov, har du misforstået noget, du skal ikke med på hotellet. Så forstod jeg, at det var mig, der havde misforstået noget. For trutmund er en måde at pege på i Filippinerne", fortæller hun.

Træn 4 kompetencer

Signe Ørom har ikke mødt mange virksomheder, som ikke har diversitet på dagsordenen, men mange af dem taler om kønsmæssig diversitet og mindre om kulturel diversitet.

"Den kønsmæssige diversitet er selvfølgelig vigtig, men fokus på kulturel diversitet bør også fylde i en del virksomheder", siger hun.

"For det første fordi der sker en eksplosiv udvikling, hvor flere og flere møder ind til en hverdag med kolleger fra hele verden, som de møder ved både kaffemaskinen og på Teams. Hele strukturen er multikulturel for mange", siger hun.

En anden og vigtig grund er, at kulturel diversitet indeholder et kæmpestort potentiale for innovation, som kun kan forløses med kulturelt intelligente medarbejdere og ledere.

"Hvis vi vil have det bedste ud af den diversitet, der ligger i multikulturelt samarbejde, kræver det kulturel intelligens", understreger Signe Ørom.

I sin bog peger hun på fire vigtige kompetencer, der tilsammen giver kulturel intelligens, som hun forkorter CQ:

• Viden (CQ-hjerne)
• Motivation (CQ-hjerte)
• Evnen til at observere og analysere (CQ-øje)
• Evnen til at handle ud fra det observerede (CQ-muskel).

"Vores udgangspunkt for at mestre kompetencerne er forskelligt, og det gode er, at de kan trænes", siger Signe Ørom, som anbefaler, at man tester, hvor stærk man er i de forskellige kompetencer, og lægger en personlig strategi for at træne de kompetencer, man har brug for at styrke.

"Så er man godt på vej", siger hun.