Bør det være stuerent at investere i våben igen?
Joachim Finkielman (tv.) og Steen Vallentin (th.)
Efterspørgslen efter stingermissiler, panserværnsvåben og maskingeværer er kun gået én vej i Ukraine, siden Rusland satte sine angreb ind: op. I mange år har våbenindustrien befundet sig på investorernes sorte liste. Det bør være slut nu, mener sektoren. Men det er ikke uden dilemmaer at give los for en øget våbenproduktion.
Våben kan ende de forkerte steder
Steen Vallentin, lektor på CBS, forsker i virksomheders sociale ansvar
Vi kan ikke kontrollere, hvor våbnene ender
Der er mange, der har kritiseret fx Tyskland for at være for nølende i forhold til at hjælpe ukrainerne imod Putin. Men selv om Danmark og EU så godt som muligt forsøger at holde styr på, hvem de sælger til, er det i den geopolitiske hvepserede umuligt at holde styr på, hvor våbnene ender. Der findes allerede eksempler på, at våben fra Sverige er havnet hos autoritære regimer gennem mellemmænd.
Oprustning er ikke bæredygtigt
Det koster masser af ressourcer at opbygge en våbenindustri og fx øge Danmarks militære investeringer til to procent af BNP. Det er på ingen måde godt for bæredygtigheden. Men selv a-våben bliver af nogle betragtet som en fredsbevarende investering nu, hvor krigen er kommet til Europa, så man må sige, at alle vores vaneforestillinger er kastet op i luften.
Investorer har begrænset indflydelse
Når de her diskussioner igen er topaktuelle, er det på baggrund af en konflikt, der er ret sort-hvid. Der vil være situationer i fremtiden, hvor det ikke er helt så enkelt at vælge side. I Danmark forsøger pensionsselskaber og andre store investorer at skubbe på en demokratisk udvikling som medejere. Men danske institutionelle investorers indflydelse er typisk ret begrænset, når det gælder store multinationale selskaber.
Oprustning er stabiliserende
Joachim Finkielman, direktør i DI forsvar og sikkerhed
Det har ændret alt, at der er krig i Europa
Før den 24. februar i år var det helt uvirkeligt, at russerne ville angribe en suveræn nabo. At de alligevel har gjort det, har forandret alt. Når familier, der ligner os selv, bliver tvunget til at flygte, så sætter det mange af de
forbehold ud af spil, som investorerne hidtil har haft.
Det er et samfundsansvar at investere i oprustning
Vi har en bunden opgave. Det danske forsvar skal opruste for et beløb, der svarer til, hvad det koster at drive landets folkeskoler årligt. Selv kan Forsvaret kun uddanne soldater. Hvad angår materiel skal man på indkøb i private virksomheder. Vi har hidtil ageret ud fra den logik, at samhandel og globalisering i sig selv var fredsskabende. Nu står vi i en situation, hvor 40 lande i FN afstår fra at stemme imod Rusland. I den verden skal oprustningen tjene til at skabe basal sikkerhed og en mere stabil situation
Det er ikke kugler og missiler alt sammen
Selv om der til stadighed er store diskussioner i fx pensionsselskaberne, sker der også en klar opblødning i manges holdning. Fx står det klart, at investeringer i våbenindustrien ikke alene handler om krudt og kugler. Der bliver også brug for nye bygninger og en omstilling til grønne driftsløsninger på vores kaserner. DI har godt 100 virksomheder i brancheforeningen for forsvar og sikkerhed og 100, der indirekte leverer produkter til Forsvaret, fx it og anden teknologi. Jo flere penge der bliver lagt her, jo bedre bliver den danske industris muligheder for at understøtte Forsvaret, hvor det er relevant.
