Trin for trin: Sådan laver du en ordbog
Ukrainske flygtninge står med den færdige dansk-ukrainske-ordbog i hænderne. Første oplag lød på 650 eksemplarer, men der er allerede søgt efter flere midler til at kunne printe flere, da efterspørgslen er stor. © Foto: Aarhus Universitet
Efterspørgslen har allerede været stor på ny dansk-ukrainske ordbog, der skal hjælpe kommunikationen mellem danskere og ukrainske flygtninge. Læs her hvordan man på rekordtid får stablet en ordbog på benene.
”Kun 20 procent af ukrainerne kan tale lidt engelsk, og med lidt engelsk, mener jeg meget lidt”, fortæller lektor i lingvistik ved Aarhus Universitet, Peter Bakker og fortsætter:
”Det er en illusion, at alle i verden taler engelsk”.
Derfor begyndte han i starten af marts 2022 på at lave en dansk-ukrainsk-ordbog for at forbedre kommunikationen mellem danskere og ukrainske flygtninge.
”Det er meget hårdt for psyken, og det hæmmer skabelsen af nye fællesskaber, hvis ikke man kan kommunikere ordentligt”, fortæller Peter Bakker.
Han er meget stolt af den færdige ordbog.
”Selvom der stadig er nogle fejl i bogen, så er jeg glad for, at vi fik den ud så hurtigt”, fortæller han.
Bare tre måneder efter Peter Bakker fik ideen, udkom ordbogen d. 10. juni 2022. Siden har efterspørgslen været stor. Find ordbogen her.
Læs her trin for trin, hvordan det gik til at lave ordbogen på rekordtid:
1. Ideen
Det var kun et par uger efter Ruslands invasion af Ukraine, at Peter Bakker fik ideen til en dansk/ukrainsk-ordbog.
En af hans venner havde et par ukrainske flygtninge boende, og her var kommunikationen mildest talt utilstrækkelig:
"Vennen fortalte, at de brugte kun gestik til at forstå hinanden, men det virkede ikke altid, så de måtte bruge fagter i stedet. Google Translate virker heller ikke optimal, tilføjer han.
”Jeg er lingvist, så jeg tænkte, at det måtte være en opgave for mig”, siger Peter Bakker.
2. Udvælgelse af ord
Det første der skulle tages stilling til var, hvor mange ord der skulle i bogen.
”Til daglig bruger man nemlig omkring 2000 ord, men jeg tænkte, at der også skal være et råderum”, siger Peter Bakker, der valgte, at 3000 ord var et passende tal for ordbogen.
Han brugte frekvenslisten af de mest hyppige danske ord fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og en ældre rejseparlør som hovedkilder til udvælgelsen af ordene.
Men han kunne ikke overføre de forskellige ord blindt til hans egen ordbog. Da han analyserede frekvenslisten, kunne han tydeligt se den sproglige afsmitning fra de kilder, som den liste var lavet ud fra:
”Mange af ordene på listen var inde for jagtverdenen. En af kilderne, listen var lavet ud fra, har måske været jagtmagasiner eller landbrugsblade”.
Ordene blev derfor revideret et par gange, før de rigtige 3000 ord var på plads - blandt andet med andre ordlister.
3. Oversættelsen
Da Peter Bakker hverken taler eller skriver ukrainsk, hentede han hjælp fra andre eksperter i sprog.
Lingvisten Thomas Olander fra Københavns Universitet hjalp med at oversætte ordene fra latinske til kyrilliske bogstaver. Lingvisten Ruben Schachtenhaufen fra Københavns Universitet skrev alle danske ord fonetisk, da dansk er svært at udtale.
Ukrainere i både Danmark og Ukraine sikrede, at ordene var oversat korrekt.
En af de største udfordringer var de mange vokallyde i det danske sprog. De gør det nemlig svært at udtale de danske ord for en ukrainer.
”Egentlig har dansk ni vokalbogstaver, men i talesproget er der hele 42 forskellige vokallyde. På ukrainsk er der kun seks vokallyde”, siger Peter Bakker.
Derfor indeholder ordbogen også de fonetiske udtalelser af dansk.
En anden udfordring i oversættelsen var homonymer, fx arms på engelsk kan både betyde arme eller våben. Derfor valgte Peter Bakker også at inkludere alle ord og vendinger til engelsk, som kunne fungere som sikringssprog.
4. Distribution af ordbog
Efter udgivelsen den 10. juni er efterspørgslen på ordbogen hurtigt blevet stor. Skoler, tandlæger, kommuner og privatpersoner har skrevet til ham for at få ét eller flere eksemplarer.
”To uger efter udgivelsen var der 449 uåbnede mails i den specielt oprettede indbakke”, siger Peter Bakker, der har fået hjælp fra Aarhus Universitets lingvistikstuderende til at pakke og sende bøgerne ud.
Han har desuden selv været rundt i forskellige midtjyske kommuner og dele eksemplarer ud.
”Første oplag lød på 650 eksemplarer, men jeg kunne hurtigt se, at det ikke var nok”, siger han og søgte hurtigt midler til et større oplag.
Det anden oplag af 1000 eksemplarer er nu i trykken.
