Praktiklotteriet

For Bolette Sørensen var et projektorienteret forløb en god mulighed for at afprøve sine mange års studier på noget konkret. Hun glædede sig til at prøve kræfter med formidling, analysearbejde, eventkoordinering og meget mere. Og forventningerne var store, ikke mindst fra universitetet:

"Opfordringen fra skolen var, at vi skulle blive en del af arbejdspladsen og indgå i den daglige drift. Man talte om, at den heldige praktikant kunne blive tilbudt deltid under specialet og heltid efter uddannelsen. Hvis man altså ramte det rigtige window of opportunity", fortæller Bolette Sørensen, som var i et projekt­orienteret forløb på et interessekontor i Bruxelles i 2020.

 "Alle skal have mulighed for praktik eller anden kontakt med virkeligheden. Det er min ambition", sagde Morten Østergaard i 2012, da han var uddannelsesminister. Og siden da har universiteterne netop øget kontakten mellem studie og erhvervsliv – ikke mindst i form af projektorienterede forløb, som universitetspraktikken officielt hedder. 

Arbejdsmarkedet er det vilde vesten 

Heldigvis var Bolette Sørensen rigtig glad for sit praktikophold. Arbejdet var alsidigt, og hun fik brugt alle sine kompetencer fra uddannelsen. 

 "Nu fik jeg heldigvis ikke brug for det, men under mit ophold savnede jeg viden om, hvem jeg skulle gå til, hvis mit praktikforløb ikke fungerede, eller hvis der var noget andet galt", fortæller Bolette Sørensen, der til daglig læser european studies på Aalborg Universitet. 

Og det er netop problemet, mener formanden for DM Studerende, Tom H. Weinreich. Som studerende ved du simpelthen ikke, hvad du kommer ud til, og hvis du er uheldig, kan det være svært at få den rette støtte:

"Der er kæmpe forskel på, hvordan praktikanter bliver behandlet. På den måde er det jo det vilde vesten", siger han.

"Nogle steder fungerer det godt med masser af læring og plads til at lave praktikopgaven. Andre steder er det helt til hest, og praktikanten ses som gratis arbejdskraft eller kaffehenter".

 Julie Lindmann, der er forperson for Danske Studerendes Fællesråd, genkender udfordringerne. Det er nemlig også det, hun hører fra universiteternes studenterråd.  

"Det er mere eller mindre tilfældigt, hvordan praktikstederne behandler deres praktikanter. Det gør det ikke nemmere for de studerende, at det ofte er svært at få praktikken til at gå op med økonomien og tiden til resten af studiet", forklarer hun.  

Måtte udskyde speciale

Mads Casper Petersen bliver næste sommer færdig med sin kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet. Han var i praktik i Socialdemokratiet på Christiansborg, hvor han hjalp to af partiets folketingsmedlemmer, Jens Joel og Kasper Sand Kjær, med det politiske arbejde.

"På Christiansborg går alting stærkt, og det var sjovt at være med til det hele. Det var uden tvivl den fedeste del af min uddannelse ", siger han.

Han oplevede dog, at universiteternes forskellige tilgang til projektorienterede forløb havde uheldige konsekvenser. Nogle af de andre praktikanter fik nemlig flere ECTSpoint, end han selv gjorde – selv om de havde samme arbejdsopgaver og forløb.

Mads Casper Petersens praktik på Christiansborg udløste 20 ECTS-point, men han skulle bruge 30 for at bestå semesteret. Da praktikforløbet i sig selv var fuldtid, havde han ikke tid til at tage supplerende kurser ved siden af. Derfor udskød han sit speciale med et halvt år.

"Det var helt sikkert det værd at være i praktik, så jeg tager gerne et halvt år mere på min uddannelse. Men systemet virker ikke helt gennemtænkt. Hvis jeg havde gået på et andet universitet, kunne jeg have fået 30 ECTS-point for forløbet", siger han.

"Man burde gøre systemet stringent. Det kan godt være, at uddannelserne er forskellige, men der må være et overordnet regelsæt", siger Mads Casper Petersen, der i sin fritid er international sekretær for Frit Forum, en forening for socialdemokratiske studerende.

Intet overblik 

Tilbage i 2016 gennemførte Danmarks Evaluerings­institut (EVA) en undersøgelse af universitetspraktikken. Den kortlagde de studerendes deltagelse i projektorienterede forløb mellem 2009 og 2016:

"Universiteterne håndterer de projektorienterede forløb på meget forskellig vis, og der mangler et samlet overblik over omfanget samt udbyttet og kvaliteten af forløbene", lød konklusionen.

 Akademikerbladet har været i kontakt med VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks Evalueringsinstitut. Ingen af dem har efter 2016 gennemført undersøgelser af praktikanternes trivsel og læringsudbytte eller af praktikforløbenes kvalitet. 

 Universiteterne foretager løbende trivselsundersøgelser blandt de studerende. Men hverken Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet eller Syddansk Universitet har spurgt direkte ind til praktikforløbene, oplyser de til Akademikerbladet. Det er den enkelte studerendes praktikantvejleder eller virksomheds ansvar at følge op, lyder svarene. 

 Akkrediteringsinstitutionen, der sikrer kvaliteten på de videregående uddannelser, har heller ikke systematisk fokuseret på projektorienterede forløb i sine akkrediteringer af universiteterne. 

  "Lige nu har vi ikke det systematiske overblik over, hvor stor en procentdel af de universitetsstuderende der er i projektorienterede forløb. Men det kunne sikkert være meget interessant, hvis det er lige så populært at tage i projektorienteret forløb, som det ser ud til at være", siger Lars Pedersen, der er chefkonsulent i Akkrediteringsinstitutionen.  

 "Projektorienterede forløb har ikke været så presserende som andre problemstillinger. Spørgsmålene om forløbene er dog ikke fremmede for os, og vi synes, at det er en udmærket ide at sætte lys på området", siger Lars Pedersen. 

  En af grundene til, at man ikke fokuserer på de projektorienterede forløb, er lovgivningen, forklarer han. 

  "Mens praktik er en obligatorisk del af professionsbacheloruddannelserne, så er de projektorienterede forløb på universiteterne valgfri. Det gør, at vi ikke på samme måde stiller krav til kvalitetssikringen af de projektorienterede forløb".