Spring menu over
Dansk Magisterforening

Den konfrontatoriske tilgang virker

Malte Hertz Jansen

Malte Hertz Jansen, managing director i foreningen for fysisk iværksætteri, Maker, har siden 2015, hvor han var studerende, kørt en aktivistisk kampagne for at kræve, at virksomheder betaler deres universitets­praktikanter. © Foto: Büro Jantzen

Del artikel:

Malte Hertz Jansen har siden 2015 kæmpet for, at universitetspraktikanter bliver betalt for deres arbejde. Han tager en virksomhed ad gangen og spørger dem direkte: Hvorfor betaler I ikke jeres praktikanter?

"Fordi vi er mere værd end 0 kr."

Det er mottoet for Malte Hertz Jansens Facebook-side, Praktikløn, hvor han siden 2015 har kørt en aktivistisk kampagne for at kræve, at virksomheder betaler deres universitetspraktikanter.

"Praktikanter er de facto højtuddannet arbejdskraft, som virksomhederne ikke anerkender værdien af. Det er hyklerisk", siger Malte Hertz Jansen, der driver Facebook-siden sammen med vennen Bastian Kjar. De er begge færdiguddannede nu, og ingen af dem har været i praktik under deres uddannelse.

Facebook-siden har 1.660 likes og er fyldt med opslag a la dette fra 2018, der henvender sig til nødhjælpsorganisationen Oxfam IBIS:

"Oxfam IBIS – giv nu #praktikløn til jeres praktikanter ... I har praktikanter hvert halvår, og de er en vital del af jeres organisation. Giv dem nu de 3.000 kr. i #praktikløn. Helt ærligt, så er det simpelthen ikke godt nok. Gå nu foran og vis andre, hvordan man kæmper for #lighed, #rettigheder og #ordentligeforhold!".

Facebook-siden blev allerede oprettet under de to venners studietid:

"Vi var begge ufatteligt indignerede over den måde, universitetspraktikanter blev brugt på. Vi oplevede, at mange virksomheder brugte praktikanter fuldstændig uhæmmet", fortæller han.

"Det, som skabte begejstringen, var, at vi kunne se, at vores konfrontatoriske tilgang faktisk virkede", siger han.

Mulighed for erkendtlighed

I 2015 stod Praktikløn bag en større kampagne for krav om praktikløn. Kampagnen gav politisk pote, og spørgsmålet om praktikløn til universitetsstuderende kom i Folketinget.

Det blev vedtaget i 2017, at man som virksomhed gerne må give praktikanterne en erkendtlighed på 3.000 kroner om måneden. Før havde det ikke været lovligt overhovedet at give en løn til de studerende.

Malte Hertz Jansen
© Foto: Büro Jantzen

Muligheden for erkendtligheden var en lille sejr, mener Malte Hertz Jansen:

"Udfordringen er, at erkendtligheden er noget, der gives på bagkant. Det gør det svært for virksomhederne at reklamere med og for de studerende at budgettere efter. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke fra politisk side har sagt, at virksomhederne gerne må tilbyde en erkendtlighed og ikke først give den på bagkant", siger han.

Erkendtligheden blev nemlig ikke et krav, og mange praktikanter får stadig ingen betaling.

I dag er Facebook-siden ikke særligt aktiv, men kampen for praktikløn lever videre på Malte Hertz Jansens egen LinkedIn-profil, hvor han fortsætter samme aktivistiske tilgang. Det kan af og til føre til debat i kommentarsporet mellem Malte Hertz Jansen og virksomheder. Den debats argumenter har Akademikerbladet prøvet at samle herunder.

Bør universitetspraktikanter få løn?

Som reglerne er nu, må et praktiksted give universitetspraktikanter en erkendtlighed på højst 3.000 kroner om måneden. Det er ikke en egentlig løn, og virksomheden er ikke tvunget til at give den. Men bør virksomheder være tvunget til at betale deres universitetspraktikanter?

Nej til praktikløn
Jens Peter Jensen, tidligere brancheorganisationsformand for Kreativitet & Kommunikation, nu CEO hos marketingbureauet Hjaltelin Stahl – Part of Accenture Song:

Krav om løn vil betyde færre praktikpladser
"Jo flere krav der er til arbejdsgiveren, jo færre praktikpladser bliver der. Hvis man ikke køber den præmis, så forstår man ikke resten af min argumentation. Det er ikke alle virksomheder, der er så velpolstrede, så det vil for nogle blive sværere at tage praktikanter ind, hvis der kom krav om løn. Og det vil være ærgerligt, fordi mange studerende har stor gavn af praktikken".

Praktik er allerede en investering
"Det er allerede en reel investering fra virksomheden til praktikanten. Den ene del af investeringen er, at vi gerne vil sikre os, at praktikken giver en værdi hos praktikanten. Den anden er, at vi som virksomhed ikke på forhånd kan være sikre på, at praktikanten skaber værdi for os – om praktikantens idéer og input er brugbare".

Uddannelsen bør være fri for konkurrence
"Hvis der bliver konkurrence omkring løn til praktikanter, vil de bedste og mest velpolstrede praktiksteder tage de bedste praktikanter. Det vil gå ud over de svageste elever, fordi de skjulte talenter ikke får lov til at vokse på samme måde, som de gør nu. Konkurrencen på arbejdsmarkedet skal nok komme, når man er nyuddannet".

Ja til praktikløn
Malte Hertz Jansen, indehaver af Facebook-siden Praktikløn, der kæmper for, at virksomheder giver erkendtlighed. Arbejder i foreningen Maker:

Praktikanter er altid mere værd end 0 kroner
"Jeg kæmper ikke for et bestemt beløb, jeg kæmper bare for, at man får løn for sit arbejde. Det har aldrig været på tale, at praktikløn skal være fuld løn. Jeg har bare sagt, at praktikanter er mere værd end 0 kr., og hvis en virksomhed ikke har råd til at give 3.000 kr. om måneden, så burde de slet ikke have praktikanter".

Praktikanter er ikke en investering
"Det provokerer mig, når virksomheder kalder praktik en investering. For det gør, at de ikke føler sig forpligtede til at betale en kontant erkendtlighed. I praksis er universitetspraktik et statsfinansieret oplæringsforløb hos de forskellige virksomheder. Virksomheder ansætter jo hele tiden folk, og når man ansætter folk, så er der ingen, der leverer fra dag et. Hverken praktikanter eller medarbejdere".

I praksis er praktikanter arbejdskraft
"Jeg har endnu ikke hørt om en virksomhed, som holder sig inden for ministeriets rammer for et praktikforløb, altså at det udelukkende er et læringsforløb. Der er også rigtig mange praktikopslag, hvilket tyder på, at praktikanterne skaber værdi hos virksomhederne, men virksomhederne vil ikke anerkende det. Det er hykleri".