Loft på adgangskvotienter?

Hanne Knudsen, lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, AU:

Mere uigennemskueligt, hvordan man bliver optaget
"Danmark har et forholdsvis gennemskueligt optagelsessystem. Et karakterloft risikerer at accelerere de unges usikkerhed, for man gør det uigennemskueligt, hvad der skal til for at komme ind på uddannelsen. I stedet for at lette præstationspresset får man mere af det. Som ung risikerer du at bruge flere år på at komme ind på en uddannelse uden at lykkes. Jeg er nervøs for, at budskabet til de unge bliver: Du kan alt – men du kan ikke regne med noget! For det er netop opskriften på stress".
Karakterloft vil hæmme den sociale mobilitet

Karakterloft vil hæmme den sociale mobilitet
"Med karakterer som adgangskrav bryder man bedre den sociale arv end ved kvote 2-optag, hvor de velstillede børn ofte klarer sig bedst. Samtidig er det især piger, der klarer sig godt karaktermæssigt, og de vil altså i højere grad blive sorteret fra. Endelig åbner man for, at en skov af private firmaer vil tilbyde mere eller mindre relevant hjælp med at bestå adgangsprøverne til de unge, som har råd til at købe den".

Rammer ikke de virkelige problemer
"Det er ikke selve karaktersystemet, som er årsag til den stressede ungdom, men konkurrencestaten: At de unge skal se på sig selv som en ressource, der skal udnyttes fuldt ud. Der er ikke plads til at spørge sig selv, hvad man har lyst til. Så regeringens udspil overser de grundlæggende problemer og piller i et velfungerende system for at løse problemer, man ikke vil eksplicitere. Og man lægger en masse ressourcespild over på videregående uddannelser, som skal opfinde deres eget optagelsessystem".

Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning, AAU:

Præstationsfokus skaber dårlig trivsel
"På gymnasierne er eleverne meget optagede af karakterer, hvilket snit man har, og hvad man skal bruge. Det enorme fokus, der er på karakterer, tal og bedømmelser, gør, at nogle elever kæmper med at finde mening i at være der. Mit bud er, at et loft på adgangskvotienten kan fjerne noget af det karakterfokus. Men loftet skal ligge væsentlig under 10, som stadig er et meget højt gennemsnit. Og de, der føler sig mest pressede, er ikke dem, der ligger og roder med de højeste gennemsnit".

Positiv effekt for læringskulturen
"Læringskulturen på gymnasier lider også under det store præstationsfokus, så mit bud er, at der også vil være en gevinst her. Vi har en situation, hvor læringskulturen på gymnasierne er blevet meget strategisk. Det kommer til udtryk i overvejelser som: Hvilke fag skal jeg til eksamen i, og hvilke fag gider jeg så arbejde i? Det skal der gøres noget ved, også på de enkelte institutioner. Men strukturelt er loftet en måde at arbejde med, hvordan man får det til at fylde mindre. Det skal så gøres på en måde, hvor man ikke skaber et nyt problem på de videregående uddannelser".

Hensyn til social arv må afvejes
"Hensynet til trivsel og hensynet til at bryde den sociale arv kan godt trække i hver sin retning. Der er almindelig enighed om, at optag på baggrund af karakterer er det mindst farvede redskab i forhold til social baggrund. Så det er to forhold, man må opveje og prioritere, og så skal man tænke meget grundigt over, hvad man sætter i stedet. Her er jeg sikker på, at folk, der arbejder med social mobilitet, kan komme med nogle bud".