Cover my ass-strategier: Løser sjældent problemerne

Det emmer af seriøsitet og handlekraft, når bestyrelser og direktioner svarer igen med at bestille en advokatundersøgelse, hver gang en møgsag dukker op om økonomiske uregelmæssigheder, mobning og krænkelser eller et generelt dårligt arbejdsmiljø.

Men nu stiller en række eksperter spørgsmål ved fornuften i, at advokater bliver sat til at undersøge alt fra syge kulturmønstre og usunde gruppedynamikker til uformelle magtstrukturer.

Kritikken kommer i kølvandet på en periode, hvor både kommuner, organisationer og private virksomheder har sat gang i ekstraordinært mange advokatundersøgelser for at kortlægge en række interne forhold.

Ditlev Tamm, professor i retshistorie ved Københavns Universitet, er en af dem, der længe har undret sig over, at det er lykkedes for advokatsamfundet at sætte sig tungt på en opgave, der ikke har meget med jura at gøre.

"Det er nærmest blevet en naturlov, at svage ledelser svarer ved at bestille en advokatundersøgelse, så snart de står med en dårlig sag. Men det er en vildfarelse, for advokater kan ikke agere som advokater uden for retsvæsenet", siger Ditlev Tamm.

Folk, der ikke har et indgående kendskab til juraen, kommer til at sætte lighedstegn mellem en advokatundersøgelse og domstolene, vurderer han.

"Men der bliver ikke foretaget vidneudsagn under ed, og en undersøgelse er bestemt heller ikke uvildig, eftersom den er bestilt af en part i en sag", siger Ditlev Tamm.

Juridisk tryllestøv

Virksomheder og organisationer kan have andre motiver for at bestille en advokat­undersøgelse end et oprigtigt ønske om at få en sag grundigt afdækket. Det siger Jesper Olsen, der er formand for NGO’en Transparency International Danmark.

"Sager om en rådden kultur eller en problematisk adfærd gøres til et juridisk spørgsmål, når en bestyrelse eller en ledelse bliver tilstrækkeligt pressede. Frem for at træffe den beslutning, de inderst inde godt ved er den rigtige, køber de sig til advokaternes aura af uvildighed og autoritet", siger Jesper Olsen.

Opdragsgiveren kan have forskellige grunde til at bestille en advokatundersøgelse.

"Enten forsøger de at undgå en shitstorm, at få tiden til at gå eller finde én til at hænge på ansvaret. Det kan også være for at prøve at slippe uden om at tage fat på et besværligt strukturelt problem", siger Jesper Olsen.

Der er også en fjerde mulighed. Det er den, vi har set senest i sagen fra Herlufsholm Kostskole, supplerer professor Ditlev Tamm.

"Her har bestyrelsen nok haft et håb om, at advokaterne med et anstrøg af seriøsitet og lidt juridisk tryllestøv kunne rette op på institutionens image", siger KU-professoren.

Advokater bag historisk udredning

Bestyrelsen på Herlufsholm endte med at træde tilbage 26. juni, men havde inden da offentliggjort kommissoriet for den advokatundersøgelse, som forventes at ligge klar i det tidlige efterår.

Ifølge kommissoriet har advokaterne fået til opgave "at kortlægge, om der i perioden 1. august 2018 til 9. maj 2022 har været sager om krænkelse af elever vedrørende mobning, fysisk og psykisk vold eller seksuelle krænkelser på Herlufsholm Skole. Undersøgelsen skal afdække og redegøre for omfanget og karakteren af sådanne mulige sager".

Advokatundersøgelsen på Herlufsholm kommer ikke til at stå alene. Det oplyser skolen i en skriftlig kommentar til Akademikerbladet.

"Som vi informerede om i maj, har vi igangsat to uafhængige undersøgelser: en trivselsundersøgelse foretaget af eksterne konsulenter blandt nuværende og tidligere elever samt en advokatundersøgelse med bistand fra en pædagogisk faglig ekspert. På baggrund af disse undersøgelser vil skolen tage stilling til eventuelle yderligere tiltag", skriver skolen.

Derudover oplyser den unavngivne kilde på skolen:

"Der er også hyret en ekstern pædagogisk konsulent til at give fagprofessionel bistand til den nye kommende bestyrelse i det fremadrettede arbejde. Dertil er der oprettet en ny stilling som trivselsleder, og skolen har opslået to nye fuldtidsstillinger som pædagogiske medarbejdere til at styrke elevtrivlsen."

Det er en rigtig god idé, at Herlufsholms bestyrelse foruden advokaterne har hidkaldt personer med professionel forstand på skoler og mennesker, mener Ditlev Tamm.

"Kun at sætte advokater til at stå for den historiske udredning af forholdene på skolen i en periode ville ikke vise et seriøst ønske om at få klarlagt og forstået sagen til bunds", lyder det fra Jura-professoren.

Bare spørg de rigtige

Det hører til sjældenhederne, at en advokat­undersøgelse får direkte konsekvenser.

Det siger Roger Buch, der som forskningslektor ved DMJX, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har fulgt flere forløb tæt, særligt i kommunerne.

"Sager, som jeg har fulgt, bliver som regel lukket ned med den begrundelse, at der ikke er foregået alvorlige ting i strid med reglerne. Selv hvis man finder skønhedspletter, holder de ikke nødvendigvis i en straffesag, og der er heller ikke basis for en alvorlig ansættelsesmæssig sanktion", siger Roger Buch.

I sager, der handler om offentlig forvaltningsret eller overholdelse af budgetregler, kan det sagtens give mening at bruge advokater til at undersøge, hvad der er op og ned, mener han.

"Det gælder bare om at spørge de rigtige advokater, dem, der har ekspertisen inden for fx skat, ejendom eller lignende. De ved alt om, hvordan man foretager undersøgelser af akter og bilag, og kender alt til notatpligt og skriftlighed", siger Roger Buch.

Kig på opdragsgiveren

Sagen fra Fredericia Kommune om byens tidligere borgmester er et godt eksempel på, at pengene til en advokatundersøgelse er godt givet ud. Undersøgelsen blev sat i værk i december 2020, efter at en artikelserie i Ekstra Bladet skabte tvivl om, hvorvidt den daværende borgmester Jacob Bjerregaard havde sikret sig en attraktiv byggegrund på lovlig vis. Undersøgelsen konkluderede, at købet var foregået efter bogen, men at borgmesteren samtidig havde en "relation af nær karakter" til kommunaldirektøren. Dernæst blev sagen overgivet til politiet.

"Politiet konkluderede, at man ikke kunne påvise en for nær relation mellem borgmester og kommunaldirektør. Til gengæld viste det sig, at der ikke var styr på skriftligheden, de økonomiske dispositioner og mange andre ting i kommunens sagsbehandling, og det bliver der nu rettet op på", siger Roger Buch.

Advokatundersøgelsen giver et kvalificeret beslutningsgrundlag, og frem for at skyde på advokatbranchen mener Jesper Olsen fra Transparency International Danmark, at man bør stille sigtekornet ind på opdragsgiveren.
"Advokater agerer under et professionelt ansvar. Der er nogle særlige krav til advokatskik og en ordentlighed, de skal leve op til. De skal stå fagligt på mål for den undersøgelse, de afleverer. Men det fratager ikke opdragsgiveren den nogle gange ubehagelige opgave at træffe en beslutning", siger Jesper Olsen.

Tabere hele vejen rundt

Selv når det får konsekvenser for en chef, en bestyrelse eller individer i en organisation, kan en advokatundersøgelse virke som en hæmsko, hvis målet er at komme så tæt på sandheden som muligt. For man kradser kun i overfladen, hvis man placerer skyld og ansvar hos en ledelse eller en medarbejder. Det forklarer Henriette Laursen, der er direktør i KVINFO.

"Når mobning og krænkende adfærd overhovedet får lov til at finde sted på en arbejdsplads, så skyldes det, at der bor en usund kultur i strukturerne, og så er der brug for et langt mere tilbundsgående oprydningsarbejde", siger Henriette Laursen.

En undersøgelse, som KVINFO selv har foretaget blandt personer, der har deltaget i en advokatundersøgelse, viser, at deres tillid til advokaterne var lille eller ikkeeksisterende, at formålet med undersøgelsen ofte stod uklart, og at deltagerne oplevede, at vigtige spørgsmål ikke blev behandlet.

"Samtidig har nogle – fx Frank Jensen, Naser Khader og Jes Dorph-Petersen – jo oplevet at blive dømt ved en domstol, som ikke er en domstol, så man ender med tabere hele vejen rundt", påpeger Henriette Laursen.

Vi skal benytte os af andre fagligheder og blive langt mere systematiske i brugen af fx de kvalitative metoder, som vi kender fra sociologien, mener KVINFO’s direktør.

Arbejdspladskulturen kommer for en dommer

Mille Mortensen, der er cand.mag. i psykologi og virksomhedsstudier, har både som forsker og som konsulent beskæftiget sig med mobning og krænkende handlinger på arbejdspladser i over 20 år. I det seneste år har hun stået i spidsen for et omfattende feltarbejde på TV 2 i kølvandet på stationens metoo-sager. Hun kan se mange ligheder imellem sager om krænkelser og sager om stress.

"Metoo rammer individuelt, men årsagen er kollektiv. Hvis vi virkelig vil forstå, hvad der er på spil på en arbejdsplads, så er vi nødt til at gå med de ansatte på arbejde. Vi skal forstå karakteren af deres arbejde, de vilkår, det udføres under, og ikke mindst hvem det er, der bliver ansat på arbejdspladsen", forklarer Mille Mortensen.

Hverken juristerne eller de konsulenthuse, der beskæftiger sig bredt med arbejdsmiljø, har i dag den fornødne ekspertviden til at kunne kortlægge de kulturmønstre, gruppedynamikker og magtstrukturer, der kan bane vejen for en krænkende eller mobbende adfærd, vurderer hun.

"Derfor ender vi hurtigt med at symptombehandle. Men mennesker heler ikke, blot fordi en arbejdsplads har gennemført en advokatundersøgelse og udpeget en eller flere skyldige. Tværtimod efterlader det tit sår. Jeg kan se, at mange ansatte, som har været involveret i disse sager, simpelthen finder andet arbejde efterfølgende", siger Mille Mortensen.

De fleste sager kan juridisk klares ved at blive håndteret som fagretlige sager, og arbejdsmiljøloven giver plads til både advarsler og fyringer. Er der tale om vold eller overgreb, gælder straffeloven. Sexisme og ligebehandling kan også være et domstolsspørgsmål, påpeger Mille Mortensen.

"Min vurdering er, at hvis organisationer udelukkende håndterer krænkende handlinger, seksuel chikane og mobning gennem advokatundersøgelser, så bliver det til alibiundersøgelser – eller endnu værre "cover my ass-strategier". For du kan ikke stille en arbejdspladskultur for en dommer, og du kan ikke behandle problemer af sociostrukturel karakter som en forbrydelse".