Politikerne vil have tusindvis af ukrainske flygtninge i arbejde - men ingen ved, hvordan det egentlig går
Mange jobs forudsætter, at man kan kommunikere, særligt de akademiske stillinger, forklarer vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Erik E. Simonsen. Men hverken regeringen eller myndighederne har et reelt overblik, hvor mange ukrainske flygtninge, der er kommet i arbejde, og det får nu arbejdsgiverforeningerne til at reagere. © Foto: Dansk Arbejdsgiverforening
Regeringen forventede i marts, at mere end 100.000 ukrainske flygtninge ville komme til Danmark, og at mange ville træde ind på arbejdsmarkedet. Men knap 200 ukrainere er registreret i arbejde, og hverken politikere, kommuner eller myndigheder kender til antallet af ukrainske flygtninge i arbejde.
Det er ikke til at støve op, hvordan det går med ukrainske flygtninge på arbejdsmarkedet, og det er heller ikke muligt at få klart svar på, hvor mange der befinder sig i landet.
Akademikerbladet har spurgt Beskæftigelsesministeriet, Udlændingestyrelsen, en række kommuner samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, hvor mange ukrainske flygtninge der er i Danmark, hvor mange der har fået arbejde, hvilke jobs de har fået, samt hvilken baggrund de har.
Men ingen af de ovennævnte har overblikket. Og det får nu danske arbejdsgivere til at reagere.
“I sagens natur aner vi ikke, hvordan det går med at få ukrainere i arbejde. Data på, hvordan det går med ukrainske flygtninge, er utrolig ringe. Det bedste tal, vi har, er de 26.000, som har været i kontakt med Udlændingestyrelsen. Men spørger du, hvor mange der er i arbejde, ved ingen det med sikkerhed,” siger vicedirektør i Dansk Industri, Steen Nielsen.
Selvom de fleste eksperter peger på, at det er afgørende for flygtninges trivsel, at de hurtigt får en hverdag med egen bolig og et arbejde, tyder tallene på, at det ikke har været let at få ukrainske flygtninge i arbejde. Akademikerbladets egen opgørelse viser, at der kun er få opslåede stillinger målrettet ukrainske flygtninge.
Så vidt vi ved, er det kun knap 200 ukrainere, som er registreret i jobSteen Nielsen, vicedirektør, Dansk Industri
Foreløbige tal er slående lavt
Selvom der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af ukrainske flygtninge i arbejde, er det foreløbige tal, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har kendskab til, slående lavt.
”Så vidt vi ved, er det kun knap 200 ukrainere, som er registreret i job. Derudover skal de ukrainere, som endnu ikke er registreret, også medregnes. Det gælder for eksempel ansatte i landbrugs- og restaurationsbranchen”, siger vicedirektør i DA, Erik E. Simonsen.
Bedste bud: 26.000 ukrainere er kommet til Danmark
Indtil nu har cirka 26.000 ukrainske flygtninge søgt om opholdstilladelse efter særloven. Omtrent 13.000 har fået en opholdstilladelse.
Ud af de 13.000 er det cirka 7.000, som er i den arbejdsdygtige alder, her defineret som mellem 18 og 66 år. Den anden halvdel er børn eller ældre, oplyser Dansk Arbejdsgiverforening, som har været i løbende kontakt med myndighederne.
I april vedtog Folketinget, at fordrevne ukrainere kunne arbejde, så snart de havde indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter særloven og havde fået taget fingeraftryk og personfotografi. Tidligere kunne ukrainere først komme i arbejde efter tildelt opholdstilladelse og registrering af midlertidigt cpr-nummer.
”Efter lovændringen vil det potentielt være mere end 7.000, som kan arbejde. I det tilfælde taler vi måske om 12.000 eller 13.000, men det er usikre estimater”, siger Erik E. Simonsen.
Stor tvivl om antallet af flygtninge
De danske myndigheder er ikke klar over, hvor mange af de 26.000, som fortsat er i Danmark. Udlændingestyrelsens tal er nemlig opgjort siden særloven trådte i kraft den 16. marts, og tallene dækker over alle fordrevne ukrainere i kontakt med Udlændingestyrelsen.
”Når ukrainere tager hjem, tager de ikke hen til kommunekontoret og tager afsked. Derfor ved vi reelt ikke, hvor mange der stadig er her. Antallet af ukrainske flygtninge i kontakt med Udlændingestyrelsen har været stillestående i lang tid. Ingen ved reelt, hvordan fremtidsudsigterne er. Det afhænger nemlig af krigen i Ukraine,” lyder det fra Steen Nielsen.
Steen Nielsen fortæller også, at virksomheder i Dansk Industri har haft ukrainske ansatte, som har sagt deres job op for at rejse hjem igen.
Hvis man tror, at sprog ikke er vigtigt, kan man forsøge at tage tape på munden en hel arbejdsdag, og se, hvordan det gårErik E. Simonsen, vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening
Hvad har gjort det svært?
Erik E. Simonsen, vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening fremhæver, at langt fra alle ukrainere i den arbejdsdygtige alder er parate til at arbejde.
”Flere kommer med krigstraumer. Det er rigtig svært at komme til et nyt land. 80 procent er kvinder, der kommer uden deres mand, og mange kan ikke arbejde, fordi det er svært at få pasning af børnene.”
Både Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening peger på, at manglende engelskkundskaber også er en stor udfordring, når ukrainere skal ind på arbejdsmarkedet.
“Det er kun cirka 10 procent, der taler engelsk. Det er, så vidt jeg ved, langt færre end forventet. Vi ved, at mange jobs forudsætter, at man kan kommunikere, særligt de akademiske stillinger. Hvis man tror, at sprog ikke er vigtigt, kan man forsøge at tage tape på munden en hel arbejdsdag, og se, hvordan det går,” siger Erik E. Simonsen.
Først og fremmest handler det her om at hjælpe mennesker i nød
Samstemmigt fremhæver både Steen Nielsen og Erik E. Simonsen, at selvom det er godt at få flygtninge i arbejde er det vigtigste at hjælpe de flygtninge, som kommer hertil med at få et godt liv på deres præmisser.
”Det er en forfærdelig konflikt. Vi skal hjælpe mennesker i nød. Det er kernen. Alt andet er sekundært”, siger Steen Nielsen.
Begge peger de også på, at håndteringen af denne flygtningebølge kan blive en model for fremtiden.
“Vi må ikke sende mennesker i en lejr, hvor de sidder og venter på at livet skal begynde. Fra starten skal vi få så mange som muligt af dem der er parate til det i job,” siger Steen Nielsen, Dansk Industri.
