En diagnose for afhængighed af computerspil – er det til gavn eller ulempe?

En diagnose giver god mening

Rune Aune Mentzoni, Lektor ved Institut for Samfunnspsykologi, Universitetet i Bergen:

Afhængigheden er veldokumenteret
"Empirisk vil jeg vurdere, at det er veldokumenteret af undersøgelser, at en lille del af befolkningen har symptomer i forbindelse med computerspil, der svarer til det, vi kender som afhængighed fra andre områder, hvilket skaber betydelige problemer for deres liv. Det støttes af rapporteringer fra behandlingssteder".

Særlige faktorer i computerspil trigger afhængighed
"Computerspil har mekanismer i sig, som giver større risiko for, at man udvikler problematiske forhold, end for eksempel bøger og tv-serier. For eksempel at flere spil nærmest er uden afslutning, og at de kræver, at man investerer meget tid, før man kommer til de attraktive dele af spillet. Og ikke mindst er de designet til at få dig til at etablere vaner, som gentager sig igen og igen".

Offentlig behandling kræver en diagnose
"Der er en rent pragmatisk grund til, at en diagnose giver mening. I Norge – og nok flere andre lande – er lidelsen for nogle ramte så alvorlig, at de har ret til behandling af det offentlige sundhedsvæsen. I det offentlige system er man forpligtet til at stille en diagnose. Her har løsningen for mange været at stille diagnosen ludomani. Her stiller man altså en forkert diagnose og bringer urigtig information ind i systemet".

Diagnosen gør mere skade end gavn

Rune Kristian Lundedal Nielsen, Lektor ved IT-Universitetet og forsker i computerspilsafhængighed:

Diagnose fjerner fokus fra bagvedliggende problemer
"Forskningen – både min egen og andres – viser, at for meget computerspil er symptomer på andre problemer. Hvis en person er deprimeret og ikke vil stå ud af sengen, ser vi jo ikke på sengen som problemet. Det eneste mål med behandlingen af diagnosen ’gaming disorder’ er, at patienten skal holde op med at spille computerspil. Og på den måde tror jeg, vi udfører symptombehandling i stedet for at behandle det reelle problem".

Computerspil skaber ikke mistrivsel
"Jeg mener, der mangler videnskabelig evidens for, at computerspil i sig selv skaber afhængighed, og at folk får det dårligere. Under pandemien gennemførte nogle forskere en undersøgelse, hvor de fandt ud af, at folk, der havde spillet ’Animal crossing’ fire timer dagligt under pandemien, havde det relativt bedre end andre. Det siger ikke noget om kausaliteten, og det skaber ikke god evidens for, at man får det bedre af at spille. Men det skaber god evidens for, at man ikke får det dårligere".

Diagnoser er til for systemets skyld
"Ideen om, at en diagnose kan hjælpe til, at folk får behandling, er sympatisk. Men i stedet for at stille en diagnose for at tilpasse virkeligheden til systemet, så synes jeg, det bør være omvendt. Selvfølgelig skal man hjælpe folk, der har brug for det. Men ikke kun dem, der spiller for meget computerspil. Lav et system, hvor man kan få hjælp uden at have en diagnose".