Ellen-fælden

I måneden efter interviewet til tv-programmet "Ellen Imellem" havde Morten Elsøe ofte svært ved at falde i søvn om aftenen. For hver gang han lagde sig, dukkede bekymringerne op. Hvad var intentionen med den usædvanligt ubehagelige oplevelse, som han havde været udsat for? Hvordan ville det timelange interview blive klippet sammen i sidste ende?

Morten Elsøe var blevet kontaktet af journalisten Ellen, der inviterede ham med i et program for at tale om emnerne kostvaner, kropsopfattelse og den sunde krop – et emne, han som videnskabeligt funderet underviser, formidler og forfatter er særdeles velbevandret i. Det var derfor naturligt for ham at troppe op hos DR. Hans håb var at kunne hjælpe unge med at blive mindre utilfredse med deres krop. Men da kameraerne blev tændt, gik det op for ham, at han var gået i en fælde.

"Jeg fornemmede meget hurtigt, at det var noget helt andet, end jeg havde forestillet mig, da jeg sagde ja til at være med. Jeg havde oplevelsen af at sidde over for en journalist, der med Danmarks største medievirksomhed i ryggen havde en klar personlig agenda om at angribe mig personligt. En journalist, der havde udvalgt mig som sin fjende", siger han.

Ellen havde forinden skrevet i en mail, at tonen i programmet ville være "underholdende med satiriske elementer", og "nogle af spørgsmålene vil måske også være lidt overraskende og anderledes ift. et helt traditionelt nyhedsinterview". Men spørgsmålene var ikke bare lidt overraskende. De var ledende, lukkede og blev stillet ud fra fordomme om Morten Elsøes holdninger og arbejde, oplevede han. Det var, som om de var designet til at få ham til at sige noget forkert.

"Det var ikke så meget spørgsmålene i sig selv, der var ubehagelige – som sundhedsdebattør kender jeg dem udmærket. Det var oplevelsen af, at institutionen DR havde udvalgt mig som sin fjende", forklarer han.

En mediestorm

Da det første afsnit af tv-programmet "Ellen Imellem" blev bragt på dr.dk den 18. maj, tikkede der tidligt om morgenen en mail ind i indbakken hos DM's formand, Camilla Gregersen.

"Hvem hos jer kan jeg ringe til og lige høre, om man skal finde sig i at blive misbrugt i en fake news-kampagne fra DR pakket ind som satire", lød det kort fra en af foreningens medlemmer.

Kort efter stormede Camilla Gregersen fra sit formandskontor og ind på direktørens kontor, hvor hun afbrød et møde. Der skulle øjeblikkeligt nedsættes en dedikeret taskforce til at håndtere sagen. Siden er DM’s formand gået ind i sagen med en energi, der normalt er forbeholdt vanvittige universitetsreformer eller konfliktpotente overenskomstforhandlinger.

En mediejurist er blevet hyret til at bringe sagen i Pressenævnet, der bliver fremstillet T-shirts med slogan, og en underskriftsindsamling er sat i søen. På to uger optrådte formanden 144 gange i medierne, viser en opgørelse fra mediedatabasen Infomedia.

"Som akademisk fagforening er det vores opgave at værne om respekten for viden. Det er jo det, DR sætter over styr med det program. Man risikerer, at færre fagfolk har lyst til at dele deres viden hos DR. Det er et kæmpetab i en tid, hvor vi har brug for oplysning", forklarer Camilla Gregersen.

Hvorfor er det vigtigt for DM’s medlemmer, at du og DM engagerer sig så meget i et enkelt tv-program?

"Det startede med, at medlemmer bad om vores hjælp, fordi de er blevet misbrugt af DR, der har løjet for dem for at narre dem ind i et setup, de ikke har sagt ja til. Det er en enorm krænkelse, og der skal vi selvfølgelig træde til", siger Camilla Gregersen.

"En fagforening skal ikke kun være der for dig, hvis du bliver fyret. Den skal også sikre fællesskabets opbakning. Problemer er ikke noget, du skal putte alene med. Der står vi sammen".

Ingen undskyldning fra DR

DR afviser at trække udsendelsen tilbage trods indvendinger fra blandt andre Morten Elsøe, astrofysiker Anja C. Andersen og museumsdirektør Peter C. Kjærgaard, der alle har klaget til Pressenævnet.
DR henviser til den mail, deltagerne modtog på forhånd, hvor journalisten beskriver programmet som "underholdende med satiriske elementer" og spørgsmålene som "lidt overraskende og anderledes".

Dermed har de medvirkende været tilstrækkeligt informerede, da de sagde ja til at deltage, lyder argumentet.

"Der er ud fra vores vurdering lavet en forhåndsdeklarering om, at man har stillet op til et satirisk format og derfor kan forvente noget anderledes end den almindelige journalistik", siger DR’s kulturdirektør, Henrik Bo Nielsen.

"Jeg ser på, om programmet gjorde det, som redaktionen ønskede, det skulle gøre, og om brugerreaktionerne ligger i det felt, de skal. Og der synes jeg, det lever op til intentionerne. Så er der derudover en proces og håndtering af programmet, og det er superærgerligt, at det fylder så meget, som det gør. Men jeg kan ikke undskylde, når jeg synes, vi har løst opgaven, som vi skal", siger Henrik Bo Nielsen.

Den forklaring giver Morten Elsøe ikke meget for.

"Jeg kan ikke forstå, at det er vigtigere at få det program ud end at behandle andre mennesker ordentligt. Jeg er hverken kriminel eller magthaver, så der er ingen samfundsmæssig begrundelse for, at man sætter os i en så ubehagelig situation. Prisen for at lave noget spøjst eller nyt har simpelthen været for høj for de medvirkende", siger han.

For Morten Elsøe har oplevelsen været et enormt tillidsbrud.

"Jeg har aldrig før oplevet nogen på den måde lyve over for mig, og jeg må erkende, at det grundlæggende har påvirket min tillid til andre mennesker. I mange af de snakke, jeg efterfølgende har haft med nye mennesker, har jeg tænkt: Hvad er mon deres agenda?
– en tanke, der stort set aldrig dukkede op før".