Alle skal vi dø

Jeg har hånden inde i gabet på bjørnen for at demonstrere, at der er en kanal fra munden hele vejen ned til endetarmsåbningen. Man kan også se, at det lugter rigtig dårligt, når man begynder at skære et dyr op.

Det er vigtigt, at børn oplever død og lærer at forholde sig til den. Når de ser på, at jeg skiller et dyr ad, har de altid noget at sige – helt konkret til organerne – og de relaterer til deres egne oplevelser med dyr og mennesker, liv og død. De refleksioner er vigtige. Nysgerrighed på deres eget liv giver erkendelse, som er med til at forme dem til voksne.

Det handler om både oplevelse og dannelse. Sådan her ser vi mennesker jo også alle sammen ud indeni. Det synes jeg er vigtigt at vide. Børn og unge kommer i deres dagligdag ikke i forbindelse med død og de lugte, der hører med. De ser knap nok en hel kylling længere. Den kommer som kyllingenuggets eller brystfileter i en plastikbakke.

Nysgerrighed og fascination er nøgleord – både for mig og for dem, der ser på, når jeg dissekerer. Jeg bliver selv ydmyg hver gang, når jeg ser og oplever, hvordan en krop fungerer.