Afskaffelse af fridage frister igen arbejdsgivere – men prisen kan blive høj

Efter et par år med stilhed i offentligheden var der i begyndelsen af maj igen blæst om offentligt ansattes såkaldte kutymefridage.

I Københavns Kommune havde Børne- og Ungdomsforvaltningen blandt en række sparetiltag foreslået en afskaffelse af AC- og HK-medarbejdernes betalte fridage juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag.

På forhånd var de blå partier og Socialdemokratiet åbne over for at afskaffe fridagene, der ikke er sikret i overenskomsten og ifølge forvaltningens beregninger kunne frigive 3,4 mio. kr. til mere ledelse.

I sidste ende valgte Socialdemokratiet og Radikale Venstre dog at stemme imod forslaget sammen med Enhedslisten og SF, og dermed kan de ansatte foreløbig ånde lettet op.

Siden overenskomstforhandlingerne i 2018, der var tæt på at ende i en historisk storkonflikt, har der ellers i offentligheden være ro om de såkaldte lokale kutymer som fx betalt frokost og massageordninger, der ifølge Moderniseringsstyrelsen kvit og frit kunne opsiges, fordi de ikke er en del af overenskomsten.

Og så alligevel ikke helt. Furesø, Gentofte, Halsnæs og Holbæk kommuner har inden for de seneste par år overvejet, om der skulle pilles ved fridagene.

Arbejdsgivere ryster på hænderne

I Holbæk Kommune fortæller tillidsrepræsentant Sune Bach:

"Det var på det undersøgende niveau en overvejelse blandt cheferne. Men at fjerne fridage jule- og nytårsaften i Holbæk kan man holde op mod, at vores nabokommune Odsherred har indført firedages arbejdsuge. Det giver glade medarbejdere, og et modsat skridt i Holbæk vil næppe gavne vores rekruttering. Ledelsens konklusion var da også, at det ikke er en vej, man vil gå", siger Sune Bach, der også er formand for de offentligt administrative ansatte i DM.

På Københavns Universitet lød det i efteråret 2019, at nu var det slut med betalt frihed 1. maj, en beslutning ledelsen, dog efter pres fra medarbejderne, senere udskød til 2. maj 2020, så den i realiteten først træder i kraft fra 2023, hvor 1. maj igen ligger på en hverdag.

At høste besparelser ved at afskaffe de såkaldte kutymer – I KU’s tilfælde anslået 15 fuldtidsstillinger – kan dog give bagslag. Det var fx tilfældet i Danmarks Statistik, der ligesom de øvrige institutioner under det tidligere Social-og Indenrigsministeriet sløjfede tre kutymefridage i 2016 og på papiret sparede 20 årsværk.

I en efterfølgende trivselsmåling faldt den generelle tilfredshed med Danmarks Statistik som arbejdsplads fra 80 til 59 pct., og oplevelsen af et "psykisk og følelsesmæssigt sundt arbejdsmiljø" faldt fra 71 til 52 pct.

Ansatte er lidt mindre værd i SKAT

I SKAT, der afskaf fede kutymefridagene alle­rede i 2013, er der ifølge Johanne Nordmann fortsat efterdønninger. Hun var fra 2015 til maj i år fællestillidsrepræsentant for SKATs akademikere.

"Både for de gamle medarbejdere, der følte sig mindre værdsat, og for de mange nye, der må konstatere, at SKAT værdisætter sine medarbejdere lidt min­dre end andre arbejdspladser", siger hun.

Netop SKAT var part i den voldgiftssag, der i 2017 endte med at blåstemple afskaffelsen af kutymefridagene. Selvom sagen ikke faldt ud til medarbejdernes fordel, tror Johanne Nordmann, at den betydelige utilfredshed blandt de ansatte efterfølgende fik andre statslige arbejdsgivere til at besinde sig.

"Måske opnår man en lille besparelse, men omvendt placerer man sig et svært sted som arbejdsplads, fordi det påvirker tilliden i orga­nisationen. Ligesom ens brand som arbejds­plads også påvirkes på lang sigt", siger Johanne Nordmann.

Forsker: Dårlig timing

Ifølge Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Aalborg Universitet, findes der ikke noget overblik over brugen af kutymefridage i kommunerne. Dels fordi kutymefridagene ofte følger en uformel lokal praksis, dels fordi kommunerne er mere uafhængige end institutionerne på statens område. 

Ligesom Johanne Nordmann hæfter han sig ved, at en afskaffelse af kutymefridage har potentialet til at skabe voldsom utilfredshed.

"Det er forløbet op til OK18 det bedste eksempel på. Selvom du muligvis kan afskaffe dem, vil medarbejderne opleve, at de får frataget en rettighed. Samtidig har vi en situation med manglende arbejdskraft, særligt på velfærdsområdet. Så lysten til at lægge sig ud med arbejdskraften er måske ikke så stor for tiden", siger han.

I Københavns Kommune håber AC-fællestillidsrepræsentant Tania Karpatschof, at der nu er skabt ro om akademikernes vilkår.  

"Det corydonske moderniseringssyn præger os fortsat, idet man overhovedet ikke investerer i medarbejderne. Sommerfesten, julefrokosten, julegaven og nogle af kurserne er væk, mens midlerne til ny løn er blevet halveret. Så ingen tvivl om, at det havde været en stor mavepuster, hvis man også havde fjernet kutymefridagene".

"Samtidig oplever AC’erne, at der er stor fokus på andre faggrupper, som har stor arbejdsmangel. Så et ekstra signal om, at man ikke bare er ligeglad med, men også parat til at forværre vores arbejdsvilkår, havde været ubærligt", siger Tania Karpatschof.