Vi skal tage trivselskrisen dybt alvorligt

Vi står midt i en alvorlig trivsels­krise. Ifølge Sundhedsstyrelsens nylige rapport om danskernes sundhed er der markant flere, der scorer lavt på den mentale helbredsskala. Særligt unge på 16-24 år mistrives. Det er en dybt alvorlig udvikling.

Nogle reducerer trivselskrisen til et selvskabt problem, hvor problemet løses, hvis de unge stopper med at være på sociale medier. Men det er i mine øjne individualiserende, nedladende og virkelig tarveligt over for de unge. De har ikke brug for at blive bebrejdet, oven i at de mistrives. De har brug for, at vi tager deres udfordringer og problemer alvorligt.

Mange unge, som jeg møder, har en eksistentiel angst – bl.a. for klimakrisen – og en angst for ikke at slå til personligt; at de ikke "lykkes". Vi er simpelthen nødt til at fjerne presset fra de unge! Vi kan hjælpe ved at give dem et socialt tilhørsforhold og et fællesskab. Men vi skal også se på de strukturelle rammer.

I sidste uge landede en politisk aftale, der kommer til at gøre det sværere at komme ind på de lange videregående uddannelser, fordi der bliver færre pladser på de uddannelser. Det tror jeg kun vil øge presset på de unge. Det er ærgerligt, når vi i forvejen står med en generation af pressede unge. I DM vil vi – reform eller ej – arbejde for at sikre et støttende og trygt uddannelsesmiljø, hvor der er tid til at tale med de studerende, og hvor de unge kan få en tro på egen formåen.

Belastningen af den mentale sundhed er ikke kun et problem blandt de unge, men nærmere et samfundsproblem. Jeg hører om det, når jeg taler med vores medlemmer ude på arbejdspladserne, og vores seneste arbejdsmiljøundersøgelse bekræfter også billedet, når vi kan konstatere, at næsten hvert andet DM-medlem har oplevet klassiske stresssymptomer inden for en måned.

Ikke mindst fra vores medlemmer ansat i ministerier og styrelser hører jeg om et bekymrende arbejdsmiljø med et voldsomt arbejdspres, hvor grænsen mellem privatliv og arbejdsliv er meget flydende. Vi har et problem, når man ofte som medarbejder modtager sms’er fra sin chef, hvor ordlyden fx er: "Jeg godkender sagen i aften, så hvis du er på …".

Vi hører også: "Man kunne jo kigge på det en lørdag …". Eksemplerne er desværre ikke opdigtede, men sms’er sendt fra en overordnet til et af vores medlemmer i staten. Både ledere og ansatte er under pres, og vi i DM vil gerne synliggøre den slags beskeder, som medlemmerne modtager, så vi kan få de skrupskøre vilkår synliggjort.

Vi er simpelthen nødt til at turde tale om, hvordan vi indretter vores arbejdsliv og studieliv, hvis vi skal gøre noget ved de massive trivselsproblemer, vi står med. Det er helt afgørende for både samfund og den enkelte, at vi skaber et bæredygtigt studie- og arbejdsliv.