Maskemysteriet: "Jeg blev opmærksom på, hvor godt det var for min hjerne at strikke"

Indtil for ni måneder siden arbejdede Annette Barsøe Kjærgaard som gymnasielærer. I dag er hun ansat på Gyldendal med ansvar for at implementere forlagets digitale læremidler i grundskoler og på voksenuddannelse. Og så er hun hardcore strikkeentusiast.

"Foruden mig er der tre mænd på Aarhus-kontoret, og de arbejder alle primært med salg, tal og budget. I starten kiggede de lidt, når jeg tog garnet frem, fx i bilen på vej til et møde. I dag er det mere sådan: ’Hvad har du så på pinden i dag?’", fortæller Annette Barsøe Kjærgaard.

Det er langtfra kun for hyggens skyld, at den 40-årige forlagskonsulent dyrker perlestrikken og de klikkende rundpinde ret intenst.

"Jeg har prøvet at være nede med en alvorlig omgang stress. Det var i den forbindelse, at jeg blev opmærksom på, hvor godt det var for min hjerne at strikke. Det øger min koncentration, fjerner mit fokus fra et usundt tankemylder – og så hjælper det mig til at huske på at holde pauser", forklarer Annette Barsøe Kjærgaard.

Det er dog ikke altid, at hun hiver pindene op af tasken, selv om hun har lyst.

"Under lange Teams-møder ville det være oplagt, for det er anstrengende at sidde og kigge ind i en skærm i flere timer. Men jeg vil nødig distrahere de andre mødedeltagere".

I december gik hun all in og strikkede julekugler til kontoret.

"Man kan mene, at det virker ret kønnet, som at bage en kage til sit team. Jeg tror ikke, at nogen af mine mandlige kolleger kunne have fundet på et tilsvarende kreativt og blødt indslag", siger Annette Barsøe Kjærgaard.

Alle var glade for kuglerne.

"Jeg tror, vi alle sætter pris på, at der bliver føjet lidt "softness" til et kontor, der ellers beskæftiger sig mest med tal og budgetter. Kuglerne fik i hvert fald lov til at hænge et stykke ind i januar", griner den 40-årige strikkeentusiast fra Gyldendal Uddannelse.

Mening bag strikketøjet

Det er ikke grebet ud af den blå luft, at strik og andet håndarbejde kan dæmpe stress. Ifølge ph.d. og psykolog Anne Kirketerp er der videnskabeligt belæg for påstanden.

"Det handler om at finde en håndarbejdsaktivitet, som er så automatiseret – altså simpel at udføre – at det sammen med lytning gør det muligt at være fokuseret på det, som bliver sagt, uden at blive distraheret af indre tanker. Det gør nemlig, at du længere og dybere kan koncentrere dig det sted, hvor du lytter", siger Anne Kirketerp.

Hun er også kunsthåndværker og har kombineret sin passion for håndens arbejde med en akademisk karriere. Som psykolog har hun specialiseret sig i det, hun kalder for craftpsykologi – psykologiske teorier om håndarbejdets indvirkning på menneskets psyke, sundhed og trivsel.

Når du lytter, bruger du kun 80 pct. af din hjernes opmærksomhed, så den vil automatisk søge efter en aktivitet, der kan stimulere de sidste 20 pct. Det er bare altafgørende, at det, du laver, er helt automatiseret, siger hun:

"Jo mere automatiseret din aktivitet er, når du lytter, jo mere overskudsenergi har hjernen til at lytte fokuseret, selv om hele hjernen stadig bliver stimuleret".

Langt de fleste vil lægge strikketøjet fra sig, hvis de aktivt skal deltage i et møde og for eksempel selv sige noget, uddyber hun: "Det er ikke pinligt, hvis folk strikker under dit møde. Der er ting, der tager tid at fortælle, så det er ikke en straf, hvis folk sidder og strikker. De lytter bare efter, hvad du siger".

At tjekke e-mails eller læse strikkeopskrifter er dog forbudt under møder, pointerer Anne Kirketerp: "Hjernen kan simpelthen ikke fokusere på to krævende ting samtidig".

Derfor foretager Anne Kirketerp selv en "inspektionsrunde", når hun skal undervise. Hun tjekker, om de studerende har gang i aktiviteter, der er fuldt automatiserede, og hvilke der ikke er:

"Jeg vil faktisk hellere have, at folk strikker, for så ved jeg, at de lytter efter".

Strikkeriets genfødsel

Strikkeriet har for længst indtaget auditorierne på landets universiteter. Den Tværfaglige Strikkeklub holder således strikkeklub hele 31 gange – og det er bare i forårssemesteret.

Blandt kurve med garn og strikkepinde mødes studerende for at strikke over en kop te og et stykke kage. Et mødested for dem, der ikke altid orker at bælle øl og drikke sig fuld i fredagsbaren.

"Jeg tror, at i min tid på universitetet har jeg været til fredagscafe én gang. Det var bare ikke lige mig", fortæller Sarah Jehn, der studerer statskundskab og er tovholder for strikkeklubben.

Hun er selv ved at strikke et grønt halstørklæde med fint mønster i siderne. Hun strikker af og til under forelæsninger, men her holder hun det enkelt. Ret og vrang, simple mønstre, bare strikke ligeud uden at tænke på andet end det, underviseren siger. På den måde hjælper strikkeriet hende med at lytte bedre.

"Lige nu er det i starten af semesteret, så her tager jeg hellere noter end strikker. Men spørg mig igen om et par måneder, der strikker jeg nok for at holde fokus", siger Sarah Jehn, der betegner sit strikkeri som "lidt en on and off-hobby". Strikkeklubben holder hun fast i, indtil hun er færdig på universitetet.

"Jeg har ikke taget et formidlingskursus i strik endnu", griner Sarah Jehn, " - men det kommer nok hen ad vejen".

Universitetets strikkeklub er et eksempel på, at håndarbejde har fået comeback i en grad, så hobbyprojekterne er begyndt at snige sig ind på arbejdspladserne og studiestederne. At strikketrenden er eksploderet, har strikdesigner Lærke Bagger i særklasse mærket.

Hendes bog "Strik" er blevet en international bestseller, der p.t. er optrykt i otte oplag, og på Instagram deler hun sine personlige og legende bud på moderne strikdesign med ikke færre end 163.000 følgere. Lærke Bagger vurderer, at strikkeriet for mange fungerer som et modsvar til en stadig mere digital verden.

"Når du sidder og nørkler med dit garn, så glemmer du alt om at tjekke telefonen og være tilgængelig for omverdenen. At sidde og bare koncentrere sig om et stykke håndarbejde bliver for mange til en slags meditativ egenomsorg", siger Lærke Bagger.

Selv opdagede hun strikketøjets velsignelser, allerede da hun gik i gymnasiet.

"Jeg fandt ud af, at jeg koncentrerer mig bedre, når jeg sidder og nørkler. Jeg bliver også bedre i stand til at kontrollere min rastløshed, når jeg kan fokusere på mit håndarbejde", forklarer Lærke Bagger.

Så sent som forleden skulle hun gennemgå nogle kontrakter med en advokat på Zoom. Det krævede, at hun hev håndarbejdet frem.

"Det beroliger mig simpelthen, når der er noget, jeg synes er svært. Jeg har det ikke så let med hverken lange møder eller lange ord".