Vil du læse mere om universiteter og forskning?
Tilmeld dig vores nyhedsopdatering her. Så sender vi dig en mail, når vi skriver noget nyt om universiteter og forskning
Akademikerbladet
Louise Koch har haft ef forfærdeligt forløb som ph.d.-studerende på CBS. Nu har hun fået medhold i sin klage over universitetet fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som udtaler voldsom kritik af CBS på en række helt centrale punkter. © Foto: Lars Bech
CBS pressede ph.d.-studerende Louise Koch ud i et årelangt forløb med mangelfuld vejledning og alt for meget pålagt undervisning.
Efter flere års venten kunne Louise Koch ånde lettet op, da hun i slutningen af januar modtog et længe ventet brev. Her lå en afgørelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der bekræftede, hvad hun længe havde følt. Hun var helt uden skyld blevet presset ud i et årelangt mareridt i et totalt kuldsejlet forløb som ph.d.-studerende på Copenhagen Business School (CBS).
Allerede efter et par måneder gik Louise Kochs ph.d.-forløb helt galt. Det dyrt indkøbte udstyr, som Louise Koch skulle bruge til sit forskningsprojekt om ludomani, forsvandt pludselig. Vejlederen tog det nemlig med sig til sit eget private firma, da han afsluttede sin stilling ved CBS.
"Alt udstyret på nær den stationære eyetracker er lige pludselig væk, og jeg tænker: Hvor blev det af? Så får jeg at vide af de andre ph.d.-studerende, at det har han taget med sig", fortæller hun.
Louise Koch bor til daglig i svenske Landskrona, hvor hun arbejder på at færdiggøre sin ph.d. som privatist. Hun færdiggjorde nemlig aldrig sin ph.d. på CBS, hvor hun ikke længere er ansat.
Med bistand fra DM klagede hun over sit ph.d.-forløb helt tilbage i 2019. Den 25. januar 2022 forelå afgørelsen fra styrelsen så endelig. Og i den opsigtsvækkende og meget kritiske afgørelse udtrykker styrelsen kraftig kritik af CBS på en række centrale punkter:
"Det er meget kritisabelt, at CBS ikke anerkender universitetets ansvar i den manglende progression i din ph.d.-afhandling", skriver styrelsen i sin afgørelse på Louise Kochs klage med bistand fra fagforeningen DM over CBS.
Jeg har sjældent oplevet en så urimelig behandling af en ph.d.-studerende. Louise Kochs redegørelse og vores klage til ministeriet siger det heleSarah Rosenkrands, forhandlingskonsulent, DM
Afgørelsen fra styrelsen er opsigtsvækkende og meget tydelig, mener DM’s forhandlingskonsulent Sarah Rosenkrands. Hun har bistået Louise Koch og ført den klagesag, som styrelsen altså nu har givet medhold i.
"Jeg har sjældent oplevet en så urimelig behandling af en ph.d.-studerende. Louise Kochs redegørelse og vores klage til ministeriet siger det hele. Det er en meget opsigtsvækkende sag og afgørelse", siger Sarah Rosenkrands og understreger:
"Afgørelsen er en klar præcisering af, at der påhviler universiteterne et ansvar for ikke at lade ph.d.-studerende sejle deres egen sø, som CBS har ladet det ske for Louise Koch".
I 2014 blev Louise Koch optaget som ph.d.-studerende på CBS til et forskningsprojekt, hvor hun med eyetrackingudstyr skulle forske i årsager og baggrund for ludomani. Det skulle efter aftale med CBS ske i et tæt samarbejde med Hvidovre Hospital. Det samarbejde ophørte dog snart.
Louise Kochs vejleder, som på det tidspunkt var i USA, ønskede nemlig at udsætte projektet i tre måneder. Da Hvidovre Hospital oplyste, at det ville forsinke Louise Kochs forskning unødigt, opsagde hendes vejleder samarbejdet helt.
"Min vejleder begrundede det med, at han efter en samtale med forskningsdekanen på CBS og instituttet var nået frem til den beslutning, at CBS ikke ville kunne få nok glæde af mig som underviser, hvis jeg skulle tilbringe størstedelen af min tid ved hospitalet", fortæller Louise Koch.
Det skulle da også vise sig, at CBS valgte at udnytte netop dette. Louise Koch blev nemlig pålagt at undervise i helt nøjagtigt 1.006 arbejdstimer i perioden januar 2014 til januar 2017. En ph.d.-studerende på CBS skal ellers kun undervise 624 arbejdstimer over tre år. Med andre ord har Louise Koch arbejdet 60 procent over normen i sin tid på CBS.
Det er da også noget, som vækker kraftig kritik i styrelsens afgørelse. CBS afgav desuden urigtige oplysninger til styrelsen om, hvor meget merarbejde det egentlig drejede sig om.
"Det er meget kritisabelt, at CBS har oplyst styrelsen om, at du (Louise Koch, red.) alene har arbejdet 237 CBS-timer over normen, mens styrelsen har konstateret, at det ifølge sagens akter drejer sig om 382,44 CBS-timer", skriver styrelsen.
Da Louise Kochs vejleder pludseligt stoppede i sommeren 2015, tog han alt det udstyr med, som hun skulle bruge i sin forskning. Udstyret havde en værdi af op mod 500.000 kr.
I mellemtiden havde Louise Koch fået en ny vejleder, og sammen kontaktede de Louise Kochs institutleder – men der kom ingen reaktion. Hun ventede næsten et halvt år, men intet skete. Så rykkede hun for svar endnu en gang, og CBS’ jurister blev sat på sagen. Så blev der etableret kontakt til hendes tidligere vejleder, som bekræftede, at han havde taget udstyret med sig.
Institutadministratorens reaktion på det stjålne udstyr var blot, at udstyret skulle tilbage hurtigst muligt, hvis nu Rigsrevisionen skulle komme forbi, fortæller Louise Koch.
"Instituttet vidste, at jeg havde brug for udstyret. Det virkede derfor endnu mere provokerende, at man kunne udvise en sådan ligegyldighed over for udstyr, som var indkøbt for flere hundrede tusinder af offentlige forskningskroner", siger hun og påpeger:
"Det er mit klare indtryk, at instituttet aldrig anmeldte udstyret som bortkommet eller stjålet. Man stillede heller ikke min tidligere vejleder til ansvar".
Louise Koch er uddannet cand.pæd. fra DPU og har desuden en MA i cognitive science fra Lunds Universitet. Hun var ph.d.-studerende på CBS’s Department Of Marketing (CBS) i forskergruppen Decision Neuroscience Research Cluster (DNRC) fra 15. januar 2014 til 14. januar 2017, hvor hun samtidig var ansat på universitetet som led i forløbet.
Instituttet vidste, at jeg havde brug for udstyret. Det virkede derfor endnu mere provokerende, at man kunne udvise en sådan ligegyldighed over for udstyr, som var indkøbt for flere hundrede tusinder af offentlige forskningskronerLouise Koch, tidligere ph.d.-studerende på CBS
Det forsvundne udstyr, de mange undervisningstimer og den manglende vejledning betyder, at Louise Koch bliver forsinket i sin forskning. I 2018 forelægger CBS hende så en såkaldt genopretningsplan, som hun skal følge for ikke at blive udskrevet som ph.d.-studerende. En plan, der er helt urealistisk at leve op til.
Louise Koch tager derfor fat i Sarah Rosenkrands og fortæller hende om sagen. Sammen med den lokale tillidsrepræsentant beder de om et møde med CBS, i håb om at de kan finde en god løsning, som gør det muligt for Louise Koch at færdiggøre sin ph.d.
"Det var min vurdering, at Louise Koch var uden skyld i den situation, hun var havnet i, og at CBS burde sikre, at hendes rammer og vilkår for ph.d.-forløbet var i orden", fortæller Sarah Rosenkrands.
CBS afviser dog at forholde sig til de problemer, som Louise Koch ellers har redegjort for og dokumenteret. CBS mener ikke, det er relevant, og holder fast i afgørelsen om at tildele hende en genopretningsplan.
"De slår blot fast, at der ikke er retlige mangler, i forhold til at jeg skulle tilbydes en genopretningsplan. Det er, som om CBS blot ønsker at tie ihjel, at udstyret forsvandt, og at ingen vil tage ansvar for, at det ph.d.-program i Consumer Neuroscience, som CBS tilbyder, lider af mangel på struktur og faglig fundering på alle fronter", forklarer Louise Koch.
DM vurderede ellers, at CBS havde ansvaret for at bringe Louise Koch i en urimelig situation.
Derfor bragte man CBS’ afgørelse videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der altså nu giver Louise Koch medhold og kraftigt kritiserer CBS.
Styrelsen slår fast, at rammerne for Louise Kochs ph.d.-forløb ikke har levet op til kravene i bekendtgørelsen, og at hun derfor ikke havde de forudsatte muligheder for at gennemføre ph.d.-uddannelsen.
I dag sidder Louise Koch tilbage med en række uafklarede spørgsmål.
Hvorfor anmeldte CBS ikke, at hendes udstyr blev stjålet af hendes vejleder? Hvorfor gav hendes vejleder forskningsrådet det indtryk, at forsinkelsen skyldtes personlige forhindringer? Kunne han ikke blot have sagt sandheden? Og hvorfor skrev CBS, at man ville hjælpe hende med at færdiggøre sin ph.d., når man samtidig bad medarbejdere om at indsamle mails, der kunne dokumentere, at hun ikke var kvalificeret til det?
Louise Kochs sag viser, at der har været mangelfuld ledelse, og at der er begået en række administrative og kommunikative fejl. Det mener Federico Jensen, som er næstformand for ph.d.-foreningen på CBS og medlem af foreningen for ph.d.-studerende i Danmark, PAND.
"Det lyder skræmmende, men viser faktisk, hvor nemt det kan gå galt for ph.d.er, uden at nogen egentlig opdager det og griber ind i tide", siger Federico Jensen, som har læst styrelsens afgørelse om Louise Kochs sag,
Han kan slet ikke forstå, hvordan Louise Koch kunne stå uden vejledning i månedsvis og nå op på over 1.000 undervisningstimer, uden at nogen har grebet ind.
"Der er jo både undervisnings- og ph.d.-koordinatorer, som er vores mellemledere, og institutledere, som er vores overordnede chef, der skulle have grebet ind her. Det er skræmmende, at det ikke sker", siger Federico Jensen.
Det lyder skræmmende, men viser faktisk, hvor nemt det kan gå galt for ph.d.er, uden at nogen egentlig opdager det og griber ind i tideFederico Jensen, næstformand for ph.d.-foreningen, CBS
Akademikerbladet har bedt CBS om et interview, men CBS har ikke ønsket at stille op. Vi har også sendt en række spørgsmål om sagen, som universitetet har ignoreret. CBS har i stedet sendt en skriftlig udtalelse.
"Det er en unik og kompleks sag, hvor der er lagt meget energi i at få forløbet til at lykkes, og vi må desværre konstatere, at det ikke er sket. Det er vi ærgerlige over. Vi tager styrelsens kritik til efterretning, retningslinjer for ph.d.-forløb skal selvfølgelig følges. Jeg kan sige med sikkerhed, at CBS altid sørger for, at alle vore ph.d.-studerende, inden for budget, har relevant udstyr til rådighed på det tidspunkt i deres forløb, hvor de har brug for det", skriver CBS’ forskningsdekan Søren Hvidkjær i en mail om sagen.
Han skriver videre, at det er vigtigt for CBS at lære af sådan en sag.
"Vi kommer blandt andet til at gennemgå vore procedurer i ph.d.-udvalget med afsæt i forløbet. Vi værdsætter vore ph.d.-studerende og glæder os over at have mange dygtige studerende, der fortsætter i en forskerkarriere hos os eller andre velrenommerede universiteter og virksomheder".
I dag forsøger Louise Koch som privatist at få færdiggjort sin forskeruddannelse, selvom det ikke er let. Det kræver nemlig penge til forskning, udstyr og undervisning.
På trods af den helt klare afgørelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er Louise Koch fuldt ud afklaret med, at hun ikke skal tilbage til CBS, som hun ikke længere har tillid til.
Allerede i september 2021 skrev hun til CBS og spurgte om, hvorvidt CBS ville hjælpe hende økonomisk med at få sin ph.d. et andet sted. Hendes ønskescenarium er, at hun kan få et års indskrivning ved et universitet i Danmark med forskning inden for XR-teknologi.
CBS har efter et halvt år endnu ikke besvaret Louise Kochs henvendelse.
Den 25. januar 2022 træffer Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en endelig afgørelse på Louise Kochs klage over CBS’s behandling af hende som ph.d.-studerende. Styrelsen udtaler dundrende kritik af CBS på en række helt centrale punkter.
Her er et udpluk fra afgørelsen: