Startkomma eller ikke startkomma?
© Foto: Canva
Der findes to anerkendte kommaregler. I den ene sætter man startkomma, i den anden gør man ikke. Langt de fleste sætter startkomma, men Dansk Sprognævn anbefaler, at man lader være. Vi har talt med to sprogfolk, der er helt uenige om, hvad vi skal vælge.
Jan Billund
Opgavekorrektur.dk og lektor ved Kolding Gymnasium. Anbefaler startkomma.
Næsten alle sætter startkomma
"Realiteten er, at stort set alle bruger startkomma. Det er det, man læser i medier og offentlige tekster. Vi løser blandt andet opgaver for kommunikationsbranchen og forskere på universiteterne, og vi oplever aldrig, det er på tale at bruge andet end startkomma. Og når alle tekster, man læser, bruger startkomma, så bliver det en forstyrrende faktor, hvis en tekst pludselig ikke har det".
Startkomma er nemmere at lære
"Jeg mener, det traditionelle komma pædagogisk er nemmere at have med at gøre. Reglen med kryds og bolle og komma omkring alle sætninger er nemmere at forklare eleverne end regler for, at de nogle gange skal sætte komma foran ledsætninger og andre gange ikke. Det finder eleverne forvirrende, og de har ikke tilstrækkelig sprogforståelse til at gennemskue det semantiske argument for ikke at sætte startkomma. Kryds og bolle-metoden er ikke fejlfri, men den er let at forklare, og følger man den, når man rigtig langt med sin kommatering".
Sætninger med startkomma er nemmere at læse
"Jeg kender godt argumentet, at startkommaet kunstigt adskiller sætningsdele, der semantisk hænger sammen.
Min praktiske oplevelse er bare, at det er svært at læse tekster uden startkomma. Kommaerne tilfører sproget struktur og bidrager til at hierarkisere helsætningens dele. Jeg mister overblikket i store sætningskomplekser, hvis startkommaet mangler".
Jane Hansen
Cand.mag., administrerende direktør i Danske Sprogseminarer. Anbefaler at undlade startkomma.
Startkomma er sværere at lære
"Jeg underviser meget i kommatering, og min oplevelse er at startkommaer er meget svære at sætte. Mange af mine kursister kan simpelthen ikke se hvor ledsætningen er, og det er der jeg ser flest kommafejl. Kryds og bolle-metoden er ikke altid nok. Tag en sætning som: Godt at du kom. Der skal være startkomma hvis man vælger at sætte det. Der er en masse læring i det med ledsætninger, som folkeskolelærere ofte ikke har fat i".
Hvad er startkomma?
Begrebet startkomma dækker over komma foran ledsætninger - også kendt som det gamle eller traditionelle, grammatiske komma. Modsætningen er kendt som det nye komma, hvor man som hovedregel sætter komma efter en ledsætning, men ikke før.
Startkomma adskiller sætninger, der hører sammen
"Hvis man ikke sætter startkomma, hænger en sætning bedre sammen rent meningsmæssigt. For eksempel sætningen: Kender du ham som går der. Et startkomma her vil bryde genstandsleddet op. Man hører det også når man siger sætningen højt. Man vil ikke naturligt holde pause der hvor man sætter startkommaet. Så i forhold til højtlæsning giver startkommaet ikke mening".
Andre lande sætter ikke startkomma
"Det er mærkeligt at de fleste sætter startkomma, for vi er vant til at læse udenlandske tekster hvor der ikke er startkomma. I Tyskland bruger man det, men ikke i England, Frankrig og så videre. Jeg kender nogle lærere i Sverige der er overraskede over at vi bruger så meget tid på at undervise i komma. Det har de ikke behov for, for de sætter ikke startkomma, og de har færre fejl".
