Navid traf et utraditionelt valg. Han valgte en humanistisk uddannelse

Det var en stor dag for familien Molaaghaei, da datteren fortalte, at hun ville læse jura på universitetet. Der var kram og jubel, og når sønnen Navid Molaaghaei tænker tilbage, er han næsten sikker på, at han så sin far knibe en tåre af stolthed.

Med sit valg af uddannelse fik søsteren muligheden for det liv, som forældrene aldrig selv havde, tænkte Navid Molaaghaei. Et liv med økonomisk stabilitet. Selv blev han mødt med et nå, da han fortalte forældrene, at han ville læse persisk på universitetet. Ingen eufori, ingen glædes gråd. "Mine forældre var lidt uforstående over for, hvorfor jeg dog har lyst til at studere Iran, når nu de flygtede fra landet", fortæller Navid Molaaghaei.

Forældrene har aldrig sagt højt, at de håbede, han ville læse noget andet, men Navid Molaaghaei har altid haft det på fornemmelsen. De fleste efterkommere af indvandrere vælger da også en anden vej end 26-årige Navid Molaaghaei. De gør i stedet som hans søster og ser bort fra de humanistiske studier til fordel for uddannelser med lavere ledighed.

13 pct. af de efterkommere, der søger ind på universitetet, vælger en humanistisk uddannelse. Blandt personer med dansk oprindelse gælder det 21 pct. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som DM Akademikerbladet har bearbejdet.

Omvendt er efterkommere overrepræsenterede på de uddannelser, der generelt har lav dimittendledighed. Det gælder fx bacheloruddannelsen farmaci, hvor næsten 30 pct. af de studerende i 2020 er efterkommere af indvandrere.

Forældrene afgør studievalg

Pædagogisk antropolog Laura Gilliam genkender de to forskellige reaktioner fra Navid Molaaghaeis forældre. Hun er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, hvor hun forsker i unge med anden etnisk baggrund og deres uddannelsesmæssige erfaringer.

"Man skal tænke på, at det er familier, der er emigreret eller flygtet for at sikre en bedre fremtid for deres familie. Det er meget vigtigt med uddannelse, der giver adgang til et godt job, da det er en af drømmene, de har for deres børn, når de kommer til Danmark. Økonomisk stabilitet er vigtigt for folk, der har oplevet stor usikkerhed. Det er for risikabelt at tage en uddannelse uden jobsikkerhed", siger Laura Gilliam.

Tal fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2019 viser, at 39 pct. af efterkommere begrunder deres studievalg med, at det skal gøre forældrene stolte. Det gælder for blot 13 pct. af personer med dansk oprindelse.

Laura Gilliams eget feltarbejde viser, at efterkommeres forældre har en stærk indvirkning på børnenes studievalg. De unge fortæller, at forældrene lægger vægt på, at de vælger uddannelser, hvor forældrene kan se, hvad de får af job efterfølgende – for eksempel som læge, jurist eller tandlæge.

Det handler også om, at en uddannelse som fx læge giver status i hjemlandet eller blandt andre minoritetsfamilier i Danmark, mens det kan være svært for forældrene at forklare værdien af litteraturhistorie. I Laura Gilliams studier påpeger efterkommere, der selv er blevet forældre, at de imidlertid selv har mere viden om uddannelserne, end deres forældre havde, og derfor ikke skubber børnene en bestemt vej.

Navid Molaaghaei valgte selv uddannelse uden at tænke over forældrenes ønsker, men genkender billedet fra venner og studiekammerater. Til en sammenkomst med andre efterkommere med iranske rødder snakkede han med en ung mand, der var interesseret i historie, men var tilbageholdende med at forfølge det i sine studier.

"Hans øjne lyste op, hver gang han snakkede om historie, så jeg var glad for muligheden for at kunne påvirke ham. Jeg håber, at det går op for flere, at der er mulighed for at studere det, man har en passion og interesse for", siger Navid Molaaghaei.

For Navid Molaaghaei er det passionen for persisk, der trækker i ham.

"Jeg har altid følt, at jeg har manglet at kunne læse og skrive på persisk, som egentlig er mit modersmål. Og så har jeg altid været interesseret i Irans moderne historie", fortæller Navid Molaaghaei, der har litteraturvidenskab som tilvalgsfag.

Laura Gilliam peger også på en anden forklaring på, at efterkommere fravælger humanistiske uddannelser.

"De humanistiske fag kræver en specifik viden om dansk sprog og kultur, hvilket favoriserer etnisk danske middelklasseunge og kan være sværere at erhverve sig for efterkommere. Man er fx mere ligestillet i forhold til at lære matematik end dansk. Selv når vi er i efterkommergenerationen, er det stadig sværere at få en oplevelse af, at dansk er et fag, man er god til", forklarer hun.

Skæv fordeling kan skabe blinde vinkler

Lotte Holck er lektor på Copenhagen Business School og forsker i mangfoldighed på arbejdspladsen. Hun håber, at efterkommere i fremtiden bliver mere frie i deres uddannelsesvalg.

”De nye studerende skal vælge, hvad de er gode til, ikke hvad der forventes. Vi skal væk fra, at der er nogle nudges til i hvilken retning du vælger uddannelse”, fortæller hun.

Det er vigtigt, at humanistiske arbejdspladser afspejler samfundets mangfoldighed, mener hun.

”Mange akademikerfag er vidensbårede fag, og der ved vi, at det giver noget ekstra, at der kommer nogen fra en anden erfaringsbaggrund – i forhold til profession, erhvervserfaring, kulturelt mv. – som kan udfordre den eksisterende bias. Hvis ikke det sker, så kan det blive en selvrefererende ekkoboks af viden”, siger Lotte Holck.

Det har også betydning på selve uddannelserne, pointerer hun. ”Der er ikke en stor tiltrækning på fag, hvor man ikke kan se nogen, der ligner sig selv, og den repræsentation er vigtig, både kønsmæssig og i forhold til kulturel diversitet”, siger Lotte Holck.

Også antropolog Laura Gilliam finder det problematisk, hvis ikke nok efterkommere bliver uddannet på humaniora.

”Det er et problem, fordi vi får en lille diversitet på det humanistiske arbejdsmarked. Det er folk, der underviser på gymnasier, er formidlere, går ind i mediebranchen og kommunale forvaltninger. Hvis alle har én bestemt kulturel profil, så er der vinkler og historier, som de ikke kan se eller ikke har interesse for, og som de ikke tager med i arbejdet”, siger hun.

Inklusion er del af løsning

Spørgsmålet er så, hvordan humaniora kan tiltrække flere efterkommere end i dag. Spørger man konsulentvirksomheden AWAKE Consulting, der arbejder med at skabe diskriminationsfrie studiemiljøer og arbejdspladser, så er mere inkluderende samtaler en vigtig del af løsningen.

"Majoritetspersoner har haft patent på taletid og synlighed i mange år, og nu er det andres tur til at blive set og hørt. Det er også det paradigmeskift, vi arbejder for at understøtte. Vi faciliterer samtaler om forandring, og det nødvendiggør, at vi bytter rundt på, hvem der taler, og hvem der lytter", siger Ane Krestine Ott, der er medejer sammen med Sara Gjermandsen.

Sammen underviser de virksomheder og organisationer i at skabe et chikanefrit arbejdsmiljø med plads til alle – uanset køn, seksualitet og etnicitet. Deres mission er at skabe mere diversitet ved at facilitere trygge samtaler, hvor alle bliver hørt.

"Vi taber som samfund alle på, at visse brancher har så smal en profil af ansatte. Der er rigtig meget viden og erfaringer, der går tabt, hvis ikke flere bliver inviteret med til bordet. Status quo er for os at se ikke bæredygtigt", siger Sara Gjermandsen.

Mere kvalitetstid

I dag er det to år siden, Navid Molaaghaei startede på persisk på Københavns Universitet, og han ser det som sit livs bedste beslutning. Det er en helt anden oplevelse at besøge Iran, når han kan forstå, hvad der står på skiltene.

Hans forældre er med tiden også blevet glade for valget. Det har styrket deres forhold, at han ikke længere er persisk analfabet.

Navid Molaaghaeis far hjælper af og til med lektierne, og når hans mor kommer på besøg, trækker Navid Molaaghaei gerne en persisk roman frem, mens de drikker te. Han læser højt, og hun lytter og hjælper med udtale og forståelse.

"De sætter mere pris på mit valg i dag", siger Navid Molaaghaei. "Jeg håber, at de en dag vil være stolte, hvis jeg får oversat en roman, eller hvis jeg engang fejlfrit kan læse klassisk persisk poesi højt for min mor".