Danskerne: Giv os penge til grøn pendling

Den franske stat har indført en slags grønt mobilitetskort til franske virksomheder, som tillader arbejdsgiverne at give medarbejderne 600 skattefrie euro hvert år til "grøn transport" til og fra arbejde. Det svarer til omkring 4.500 kr. per person om året. Pengene kan bruges til fx indkøb af en ny cykel, til delebil, samkørsel eller et pendlerkort til kollektiv trafik.

I Danmark findes der ikke en lignende ordning, men det bør der. Det mener et stort flertal af danskerne ifølge en meningsmåling foretaget af Kantar Gallup for Akademikerbladet i perioden 1. til 11. november 2021.

57 procent af de adspurgte svarer ja til, at danske virksomheder skal have mulighed for at give deres ansatte et skattefrit tilskud til bæredygtig transport som fx cykel, delebil, bus og tog. 23 procent siger nej, mens 20 procent svarer ved ikke. De adspurgte udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i den arbejdsdygtige alder.

"I Danmark er vi gode til grøn omstilling i energiforsyning. Vi har bilafgifter, der fremmer elbiler, og vi har en i international målestok velfungerende kollektiv trafik, men vi mangler at binde tingene bedre sammen. Der synes jeg, at Frankrig er interessant, for de er meget længere fremme, når det handler om sammenhængende grøn persontransport", siger Clement Guasco, som er digital forretningsudvikler hos FDM og har forelagt Transportministeriet den franske model med en opfordring til regeringen om at indføre noget lignende herhjemme.

De ansattes mobilitet er lovpligtig

Erfaringerne fra Frankrig er ifølge FDM gode. Siden 2018 har det været lovpligtigt for franske virksomheder med over 100 ansatte at udarbejde en mobilitetsplan for deres ansatte, som skal forhandles med fagforeningerne og leveres til det lokale trafikselskab. Derfra har det udviklet sig relativt hurtigt.

Ordningen med den grønne mobilitetskort trådte i kraft i Frankrig i januar 2020 med et udgangspunkt på 400 euro per ansat om året. Det blev kort efter forhøjet til 500 euro og lyder nu på 600 euro.

Da ordningen blev iværksat, under tre måneder før Covid-19-pandemien lukkede store dele af verden ned, er den heller ikke fuldt ud implementeret endnu, fordi mange franskmænd har arbejdet hjemme. Men det anslås, at omkring 20-30 procent af virksomhederne bruger ordningen, og andelen vil stige, når normalen indfinder sig, vurderer Clement Guasco.

En rundspørge blandt virksomheder, som har indført ordningen, viser, at 63 procent har gjort det for at imødekomme efterspørgslen efter grøn mobilitet blandt deres ansatte. Af dem havde en fjerdedel allokeret et større beløb per ansat end de oprindelige 400 euro.

"Staten bruger på den måde det grønne pendlerkort som en investering i grøn mobilitet, hvor virksomheder bliver helt afgørende i udviklingen af et grønt transportmarked. Lad os da kigge på incitamenter, der virker i andre lande, som dette gør i Frankrig", siger Clement Guasco.

Transportministeriet oplyser til DM Akademikerbladet, at der er igangsat et analysearbejde på baggrund af erfaringer med samkørsel i både Danmark og udlandet som opfølgning på aftalen om grøn omstilling af vejtransporten fra december 2020. Aftalen betyder blandt andet, at der skal gennemføres en analyse af tiltag, som kan fremme samkørsel. Analysen forventes afsluttet i første kvartal i år.

Danskernes transportvaner er svære at ændre

Det er imidlertid tvivlsomt, om danskerne vil tage den franske model til sig i praksis. Det mener Jens Hoff, der er professor og klimaforsker på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han undersøger husholdningers CO2-fodspor og kommunal klimapolitik.

"Flere studier viser, at danskernes transportvaner er rigtig svære at lave om på. Det er især rutiner og strukturelle faktorer, der har betydning for, om man tager bilen eller ej – fx hvor besværligt det er, og hvor langt folk har til arbejde. Så jeg tror ikke, den franske model vil have en særlig stor effekt", siger Jens Hoff.

"Så hellere hæve CO2-afgiften og kompensere folk med lavere løn eller sænke priserne til det halve på den offentlige transport. Man kunne også indføre roadpricing og gøre det langt dyrere at køre i benzinbil. Det tror jeg vil have en langt større effekt end dette forslag, som jeg også tror er relativt besværligt at administrere", siger Jens Hoff.

Biltransport er en politisk varm kartoffel

Nogenlunde samme vurdering har seniorforsker Toke Haunstrup Bach Christensen, der på Aalborg Universitet forsker i grøn omstilling af vejtransporten og betydningen af pendling. Trods skiftende regeringers forsøg på at standse væksten i CO2-udledning på grund af transport er det ikke lykkedes, pointerer han. "Brændstofeffektiviteten er vokset, men det er blevet spist af øget trafikmængde, især stigende biltrafik", siger Toke Haunstrup Bach Christensen.

Hvis udviklingen skal vendes, skal det derfor gøres langt sværere og dyrere at være bilejer, mener Toke Haunstrup Bach Christensen. Det kan fx gøres ved at indføre roadpricing – især ind mod storbyerne, selvom det kan have en social slagside, da det ofte er folk med mindre indkomster, som bor i provinsen og pendler ind til byerne. Desuden kan man reducere antallet af parkeringspladser i byerne, så det helt enkelt bliver sværere og dyrere at finde parkering til sin bil.

"Man må gøre mobilitet op over for konsekvenser for miljøet. Vejafgifter skal undersøges nærmere, selvom det er en varm kartoffel for politikerne. Bompenge og betalingsringe kunne også være en vej frem, som man ser det i Norge, der har gjort det virkelig favorabelt at køre i elbil afgiftsfrit ind og ud af zonerne. Det kan være med til at ændre folks valg af transport", siger Toke Haunstrup Bach Christensen.