Urørt skov eller skovdrift – hvad er bedst for klimaet?

Palle Madsen

Selvstændig forsker og konsulent i skovrejsning. Tidligere professor MSO ved Skovskolen, KU

"Der er masser af debat og uenighed, også inden for nært beslægtede fagdiscipliner. Der, hvor det skiller, er, om man tror, naturen i sig selv har en løsning på, at vi snart er 8 milliarder mennesker på jorden. Jeg tror, vi er nødt til at bruge vores viden til at redde både os selv og også flest mulige arter".

Plantede træer kan være mere effektive i deres CO2-optag end naturligt opstået vegetation

"Man benytter arter som poppel til at genskabe skovtilstanden hurtigt og få CO2-pumpen i gang. Popler vokser som død og djævel, men det kan også være lærk, birk og rødel, der er gode til at kæmpe sig igennem på friland, hvor der ikke er skov. Det er det, man kalder en forkultur. Så skaber man lysninger og planter blivende træer som løv- og nåletræer".

Den danske biomasseforbrænding er effektiv

"Når du producerer træ, får du en masse resttræ, du kan bruge til bioenergi, og den danske forbrænding af biomasse er slet ikke så tosset endda. Vores kraftvarmeværker, der også producerer fjernvarme, er helt anderledes effektive end et gammeldags amerikansk kraftværk, der bruger 75 % af energien på at varme den lokale fjord op".

Træ afløser andre mere klimabelastende materialer

"Hvis man praktiserer bæredygtig skovdrift og bruger træet, erstatter man ikkefornybare materialer med fornybare. Det er substitutionseffekten, og den er temmelig stor. Den afhænger selvfølgelig af, hvad det er for noget træ, hvor det kommer fra, og hvilke materialer man erstatter – stål, beton, tegl, plastic og så videre".

Jacob Heilmann-Clausen

Lektor ved Center for Macroecology, Evolution and Climate, KU

"Det er kompliceret. Det er rigtigt, at man kan maksimere CO2-optaget ved at plante hurtigtvoksende træarter. Hvor stor klimaeffekten er, afhænger så igen af, hvad man bruger træet til. Men du opnår med denne tilgang ikke en lokal synergieffekt i forhold til den anden krise – biodiversitetskrisen".

Større træmasse i urørt skov

"Når vi lader skov være urørt, bliver CO2-lageret øget. Træerne kan blive meget ældre, end de er, når vi normalt fælder dem, så i en lang periode kan træerne stå og opbygge levende træmasse. Der er cirka dobbelt så meget levende træmasse i urørt skov som i dyrket. Samtidig vil der også komme en større pulje med dødt ved".

Våd jordbund øger CO2-lagringen

"Skovdriften gør, at det danske skovareal er næsten lige så drænet som landbrugsarealerne. Men hvis du har vanddækket jordbund, har du ikke ilttilgængelighed. Så bliver nedbrydningen sat i stå, og du får opbygning af organisk tørvelag. Så der er et stort lagringspotentiale ved at ophøre med at dræne vådbundsområder i skovene".

Substitutionsargumentet bygger delvist på ønsketænkning

"Man må tage udgangspunkt i samfundets aktuelle brug af træ. Og nogle af de modeller, som argumentet om substitutionseffekten bygger på, handler mere om ønsketænkning. Hvis alt nybyggeri var træ i stedet for stål og beton, ville det have en stor klimaeffekt. Men der er vi ikke nu. Halvdelen af skovningen i Danmark bliver brændt af. Det erstatter så fossile brændsler, hvilket også har en positiv substitutionseffekt, bare meget mindre".