Fra kunstprofessor til postdoc: "Det var enormt heldigt"

At blive professor står nok for mange postdocansatte som det ultimative mål i arbejdslivet. Derfor er det en smule opsigtsvækkende, at Henriette Heise stopper som professor på Kunstakademiet for at blive postdoc ved Statens Museum for Kunst.

Selv anser hun sig som "heldig". Men hun lægger ikke skjul på, at skiftet sker på en træls baggrund.

Kunstakademiet har på det seneste været præget af stor uro. Som professor og i en periode konstitueret rektor havde Henriette Heise problemerne tæt inde på livet. Det endte for hende med en stresssygemelding.

"Det har været 4-5 år, hvor den ene krise bare er kommet efter den anden. Og dertil kommer nedskæringer, der har presset både fakultetet og de studerende. Langtidssygemeldingen fik mig til at beslutte, at jeg ikke skulle tilbage igen", fortæller hun.

Derfor kom postdocstipendiet fra Novo Nordisk Fonden på det helt rette tidspunkt. Især fordi der er tale om "praksisbaseret forskning", hvilket for Henriette Heise betyder, at hun kan kombinere det med selv at være udøvende kunstner.

"Som underviser på Kunstakademiet er man også selv billedkunstner. Men det blev om aftenen og i weekenderne, der var tid til det. Der findes meget få praksisbaserede postdocstillinger, så at den lige skulle dukke op, var enormt heldigt".

Forskningsprojektet handler om senværker inden for kunsten og har titlen "The Lunatic Future for the Depressed Planet and the Flanet: Learning from the late work of artists who figured out how on earth to keep going".

"De sene værker, en kunstner har lavet, er tit ikke så synlige. Men jeg er selv blevet meget optaget af "slutninger", og så foretager jeg en kobling til vores samtid – en tid med pandemi og klimakrise og uden den store fremtidstro – og spørger: Hvad får folk til at blive ved?"

Skiftet betyder dog også, at det faste arbejde afløses af en midlertidig projekt­ansættelse. Men som billedkunstner er det noget, man næsten er vant til, fortæller Henriette Heise.

"Der er et kæmpe miljø af kunstnere, der klarer sig fra opgave til opgave. Man gør det, fordi man er så opsat på at lave sin kunst. Men jeg har været heldig med den her mulighed, og så må vi se, hvad der sker bagefter".