Chefer: Det skal du vide, før du vælger efteruddannelse
En leder fra en global techvirksomhed, et ministerie, en startup og en interesseorganisation kommer her med deres syn på medarbejdernes efteruddannelse. © Collage: DM Akademikerbladet
Skal du lade de akademiske megatrends diktere dit næste kursus eller kun gå efter lyst? Vi spørger fire arbejdsgivere.
Den Globale Techvirksomhed
Pernille Hertel
Nordic Director for customer advisors i den amerikanske softwarevirksomhed SAS Institute
Chef for 70 chefer på tværs af Norden
Q: Hvilke kompetencer kigger du især efter, når du skal ansætte en akademiker?
A: Mange forlader universitetet med en manglende forståelse for forretning og ledelse i den virkelige verden. Vores kandidater skal vise, at de hverken er bange for teknologi, jura eller økonomi. Jeg er selv uddannet i litteraturvidenskab og ved, at humanister gerne vil afsøge et felt grundigt, før de træffer beslutninger. I SAS lægger vi vægt på, at vores medarbejdere ikke kun undersøger et område, men også ved, hvornår der skal træffes en beslutning.
Q: Hvad skal dine medarbejdere for alt i verden undgå, når de vælger efteruddannelse?
A: De skal undgå mere af det samme. Jeg forstår 100 pct., hvor sjovt det er at grave sig endnu dybere ned i sit fag, hvad enten det er psykologien eller pædagogikken, men det må man gøre i sin egen tid.
Jeg er stor tilhænger af løbende og livslang læring. Der må ikke gå mange år imellem, at man får fyldt på. Selv bruger jeg flittigt masterclasses online. Og så er der stor læring i at skifte job.
Q: Hvad er den bedste efteruddannelsesinvestering, du har foretaget i en medarbejder?
A: Det er uden tvivl et ledelseskursus til et ungt talent, som jeg var mentor for, og som løftede vedkommende ind i et mere ansvarsfuldt job.
Q: Hvad er den værste efteruddannelsesinvestering, du har foretaget?
A: Det er meget sjældent penge ud ad vinduet at investere i sine medarbejdere. I SAS har vi ikke frit valg på alle efteruddannelseshylder. Det skal være relevant for virksomheden. Men timer i yoga eller et strikkekursus kan også være effektivt mod stress og derfor godt for arbejdspladsen. Det eneste rigtige spild sker, når uddannelsen bare understøtter det, som medarbejderen kan i forvejen.
Interesseorganisationen
Nanna Callisen Bang
Direktør hos medlemsorganisationen
Dansk Initiativ for Etisk Handel
Q: Hvilke kompetencer kigger du især efter, når du skal ansætte en akademiker?
A: Stærke samarbejdsrelationer, nysgerrighed og mod på at kaste sig ud i opgaver, som vi endnu ikke ved, hvordan vi skal løse. Det er også vigtigt at være en holdspiller for at passe ind i en mindre organisation som DIEH. Den etiske kompasnål og det personlige engagement skal også være stærkt.
Q: Hvad skal dine medarbejdere for alt i verden undgå, når de vælger efteruddannelse?
A: At vælge efteruddannelse, som hverken er relevant for den nuværende funktion eller de drømme, de har om deres næste job. Derudover er det selvfølgelig vigtigt at have et åbent sind. Efteruddannelse kan være en god måde at få inspiration fra andre organisationer og mennesker på.
Q: Hvad er den bedste efteruddannelsesinvestering, du har foretaget i en medarbejder?
A: Hos os er det vigtigt, at nye kolleger forstår det komplekse felt mellem forandringer af adfærd, organisationer og bæredygtighed, og hvordan vi leder efter løsninger i partnerskaber mellem kommuner, organisationer og virksomheder. De bedste kurser er dem, der understøtter dette og bringer forskellige mindset og logikker sammen. Jeg er også fan af mentorforløb, jobbytteordninger og praktikker, som er mere hands on end kurser, der ofte mangler den praktiske dimension.
Q: Hvad er den værste efteruddannelsesinvestering, du har foretaget?
A: Det største spild sker, når der ikke er et ophæng, dvs. en helt klar aftale om, hvad efteruddannelsen skal bruges til. Om den skal føre til nye opgaver eller nye ansvarsområder. Ønsker om fx yoga eller mindfulness er ikke noget, vi finansierer, selv om det absolut er relevant, hvordan vi er i verden som mennesker.
Startuppen
Jonathan Løw
Foredragsholder og serieiværksætter bag en række startups såsom JumpStory, Listen Louder og engodsag.dk
Q: Hvilke kompetencer kigger du især efter, når du skal ansætte en akademiker?
A: Jeg kigger efter personligheder, gode værdier og folk, der kan omsætte til praksis, hvad de har lært på universitetet. Som jeg fx selv gjorde, da jeg gik fra litteraturstudier til at blive onlinechef for en boghandlerkæde. I en lille startup er det helt afgørende, at viden kan bruges i en kommerciel kontekst, for der skal kroner og øre i kassen.
Q: Hvad skal dine medarbejdere for alt i verden undgå, når de vælger efteruddannelse?
A: Mine akademiske medarbejdere skal undgå at fortabe sig i store komplekse begreber. Vi sidder ikke i en luksushelikopter, men har helt simple forretningsgange og ledelsesprocesser. Derfor vil et ønske om fx et kursus i diversitet ikke være så oplagt hos JumpStory. Et kursus skal resultere i, at medarbejderen leverer mere eller bedre.
Q: Hvad er den bedste efteruddannelsesinvestering, du har foretaget i en medarbejder?
A: Hvis jeg skal fremhæve en virkelig god investering, må det være en af vores medarbejdere fra Israel, som har en akademisk baggrund, men ligesom så mange andre af os ikke lige var en haj til Excel. Det gav vi ham et kursus i, og det var en kanoninvestering for både ham og virksomheden.
Q: Hvad er den værste efteruddannelsesinvestering, du har foretaget?
A: Vi har aldrig begået fejltagelser i kæmpe målestok, fordi vi som sagt ikke prioriterer efteruddannelse højt som en lille startup. Når vi investerer i en medarbejder, har vi målt og vejet hver en femøre, vi giver ud. Vi er hverken Danske Bank eller Arla, hos os er det learning by doing.
Ministeriet
Morten Pedersen
Kontorchef i Miljøministeriets kontor for vand og klimatilpasning
Q: Hvilke kompetencer kigger du især efter, når du skal ansætte en akademiker?
A: Medarbejdere, som har en kombination af fagligheder, er i høj kurs på en offentlig arbejdsplads som Miljøministeriet. Derfor kan det være en karrierefordel at bygge videre på sin kandidatuddannelse med mere instrumentelle fag som it eller kommunikation.
Q: Hvad skal dine medarbejdere for alt i verden undgå, når de vælger efteruddannelse?
A: De skal undgå at hoppe på de masseuddannelser, som alle andre også tager, for eksempel de uddannelser i projektledelse, som folk er løbet efter i årevis. De svinger utroligt meget i kvalitet og har ofte sat barren for lavt eller for ufokuseret, fordi de vil rette sig mod alle. Desuden kan de fleste, der har gennemført en videregående uddannelse, faktisk godt finde ud af projektledelse.
Q: Hvad er den bedste efteruddannelsesinvestering, du har foretaget i en medarbejder?
A: På min tidligere arbejdsplads i Energistyrelsen sendte vi engang en flok medarbejdere på kursus i nudging, altså hvordan man arbejder med forbrugeradfærd som et – dengang – helt nyt værktøj for myndighederne. Det løftede området mærkbart.
Generelt er det min oplevelse, at det giver bedst værdi at sende medarbejdere på længerevarende, strategiske og mere dybe uddannelsesforløb. Det kan både tage tid og være dyrt, men det er oftest en solid og langsigtet investering.
Q: Hvad er den værste efteruddannelsesinvestering, du har foretaget?
A: Det må være de mange korte ugekurser, der viser sig ikke at have ret meget effekt, hverken for medarbejderen selv eller for arbejdspladsen. Der er brugt mange penge på den type af standardefteruddannelse, som ofte ligger som en fast del af et medarbejderforløb, og som ofte ikke er blevet revideret i flere år.
