Efter flere år med elendigt arbejdsmiljø: "Vi har tydeligt fået det bedre"

I 2017 blev Roskilde Museum på forsiden af Politiken beskrevet som en arbejdsplads med en brutal og diktatorisk ledelse.

Det var, to år efter at eksperter i Magisterbladet kaldte museet for en arbejdsmiljømæssig katastrofe. 60 pct. af de ansatte havde dengang mistillid til direktionens evne til at sikre et godt samarbejde.

Men en ny ledelse har sammen med medarbejderne tilsyneladende fået vendt den dramatiske nedtur. Det viser to trivselsmålinger fra december 2020 og 2019. På ét år er andelen af medarbejdere, der vil anbefale arbejdspladsen til andre, vokset fra 45 pct. til 71 pct. Tilliden til direktionen er vokset fra ca. 60 pct. til ca. 80 pct. Andelen, der føler sig anerkendt for et godt stykke arbejde, er vokset fra 40 til 62 pct.

Også på parametre som indflydelse, forholdet til nærmeste leder, mål for arbejdet, motivation og engagement er der væsentlige forbedringer mellem de to målinger.

Ifølge tillidsrepræsentant Isabella No'omi Fuglø har museets direktør, Morten Thomsen Højsgaard, spillet en afgørende rolle for den øgede trivsel. Han kom til museet i 2019 og stod med egne ord på en brændende platform.

"Problemerne var mange. Særligt fungerede samarbejdet mellem afdelingerne ikke. Og så havde vi et ledelsesproblem, for der var en meget synlig lav tillid til direktionen. Der blev også meldt ind om negative omgangsformer og krænkende sprogbrug. Ikke sexistisk, men faglig nedrakning og manglende respekt. Der var også en oplevelse af stor forskelsbehandling", siger Morten Thomsen Højsgaard.

Der skulle med andre ord handles. Og det blev der. En plan fra efteråret 2020 opsummerer de organisatoriske tiltag efter 2019-undersøgelsen:

En vicedirektør fra den gamle ledelse blev fyret. Afdelingerne fik tydeligere ansvar. Bestyrelsen fik en medarbejderrepræsentant, og samarbejdsudvalget følger nu regelmæssigt trivsel og arbejdsklima. Alle faglige hovedområder er blevet dækket af en overenskomst – senest også studentermedhjælperne. Alt sammen tiltag, der skal sikre fokus på medarbejdernes forhold og et mere gennemsigtigt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Frygt og dialog

Ifølge Morten Thomsen Højsgaard har det "forhåbentlig hjulpet noget" på tilliden, at der er kommet en ny direktør.

"Jeg har vanskeligt ved at sige, hvordan her var før, for jeg var her ikke, og jeg prøver også på ikke at pege for meget bagud. Men jeg har også det udgangspunkt, at jeg tror på mine medarbejdere, når de siger, at der var et problem, i stedet for at bortforklare det", siger han.

Mange ledere vil gerne se sig selv som åbne, lyttende, inddragende og transparente. Det er også de ord, Morten Thomsen Højsgaard bruger til at beskrive sin egen tilgang til chefrollen. Ifølge tillidsrepræsentant Isabella No'omi Fuglø er der i ROMU-chefens tilfælde noget om snakken. Hun kalder hans adfærd over for medarbejderne "stærkt anerkendende".

"Det er jo ikke nogen hemmelighed, at nogle folk på ROMU har oplevet, at her var en decideret frygtkultur", siger hun.

"Det er ikke sådan, at alt nu er fryd og gammen, men Morten har som person båret en kulturændring med sig. Han vil gerne sætte sig ned og tage den svære snak. Og det gør ham til en god leder for os. Også når han kommer med udspil, vi ikke nødvendigvis bryder os om, afviser han aldrig at tage dialogen", fortæller Isabella No'omi Fuglø, der er museets blot anden tillidsrepræsentant. Den første blev valgt i 2017.

Morten Thomsen Højsgaards åbne tilgang har ifølge Isabella No'omi Fuglø bevirket, at AC-gruppen er blevet mere livlig. Flere kolleger banker på hendes dør. Før sagde de op, når de ikke magtede mere. Nu er medarbejderflugten stoppet.

"Vi har tydeligt fået det bedre, men som tillidsrepræsentant har jeg faktisk fået mere travlt, fordi mange af de problemer, der før var usynlige, nu dukker op til overfladen. Folk tør sige fra".

Bløde og hårde værdier

Udfordringen er ifølge Isabella No'omi Fuglø et stykke af vejen fortsat at få den fusion, der i 2015 samlede gamle, selvstændige museer i Museumskoncernen ROMU, til at virke.

"Før var der en høj grad af topstyring, der udgik fra Roskilde. Det er vi gået væk fra, og nu skal alle dele af organisationen finde deres fodfæste. Vi skal finde ud af at være et afdelingsbaseret hus, men hvor vi har forskellige besøgssteder. Den vægtning skal lande rigtigt, og vi er ikke nødvendigvis der, hvor vi skal lande".

I den mere kontante afdeling har museet taget et opgør med korte tidsbegrænsede ansættelser af udgravningsarkæologer. Den arkæologiske afdeling har nu ti fastansatte arkæologer mod før fire. Beslutningen blev truffet af overgangsfiguren Henrik Bo Nielsen, der var direktør fra 2017 til 2019, men Morten Thomsen Højsgaard bakker helt op.

"Det er jo ikke rimeligt, at rigtig mange årsværk skal være ansat en måned ad gangen. Det giver nogle afsindigt asymmetriske magtforhold, og mange af de negative omgangsformer skal man nok også lede efter der", siger han.

Udfordringerne med gamle privilegier er dog ikke forsvundet, vurderer Isabella No'omi Fuglø.

"Et af problemerne i det gamle hierarki var, at det var uklart, hvordan forskellige privilegier blev opnået. Nogle var forgyldt, og andre turde ikke sige noget. Der skal vi bevæge os mod en mere gennemsigtig struktur, for eksempel omkring retten til at forske. Der skal være tydelighed, og der skal fokuseres på ligestilling, ikke kun kønsmæssig, men også i forhold til faglighed og typer af ansættelser".

Morten Thomsen Højsgaard ved godt, at han langtfra er i mål. Men han tror, han er personen, der kan gå hele vejen.

"Jeg er måske udstyret med en overdreven selvtillid, men siden jeg var barn, har jeg prøvet at vende ting, og jeg får energi af at se folk vokse. Og jeg har en dyb kærlighed til Roskilde, så her kan jeg være til min pension. Nu skal jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at få de her folk til at trives. Det er helt ærligt min ambition".