Mange fine intentioner for ligestilling, men der sker meget lidt

Danmark er kommet langt på ligestillingsområdet, men vi er langtfra i mål. Kvinder tjener mindre end mænd og bliver langt sjældnere ledere, selvom de har lange uddannelser. Og mænd skal tage mere barsel. Sådan lyder det i Socialdemokratiets principprogram, når det gælder ligestilling.

Men når man kigger på lovkataloget i Folketinget de seneste to år, er der efter halvdelen af regeringsperioden med Socialdemokratiet ved roret og med indtil videre to forskellige ligestillingsministre stort set intet sket på ligestillingsområdet.

På to år er der i skrivende stund vedtaget ét lovforslag på ligestillingsområdet. Det handler om, at når offentlige myndigheder sender digital post til forældre, skal det ske til begge parter. Derudover er der stillet 10 beslutningsforslag, hvoraf de fire er afvist – alle med Socialdemokratiets stemmer. Et er trukket tilbage, mens resten er sat på pause til behandling.

I SF er man ikke imponeret over regeringens manglende handlen på ligestillingsområdet her halvvejs inde i regeringsperioden.

“Der er mange fine intentioner, men der er sket meget lidt på ligestillingsområdet. Jeg ved godt, at ministeren vil sige, at det er på grund af corona, men så er det jo ærgerligt, at det igen er dette område, der er blevet nedprioriteret de seneste år, frem for andre”, siger ligestillingsordfører i SF, Astrid Carøe.

Formand for fagforeningen DM, Camilla Gregersen, som også er næstforkvinde i Kvinderådet, er heller ikke imponeret.

Hun påpeger, at de ting, der er sket eller er på vej, er kommet via eksternt pres fx via #MeToo-dagsordenen eller EU-barselsdirektivet, som tidligere ligestillingsminister Mogens Jensen (S) faktisk ønskede at komme uden om.

“Jeg savner at høre, hvad regeringens egne visioner er, hvis den selv kunne sætte en ligestillingsdagsorden”, siger Camilla Gregersen og påpeger:

“Nu gælder det om at komme ud af starthullerne. Alt handler om prioriteringer, og jeg ser gerne, at regeringen prioriterer ligestillingsområdet højere”.

Danmark halter bagefter på ligestillingsområdet

Der er nok at tage fat på for regeringen, når det gælder ligestilling. Danske kvinder tager fortsat langt mere barsel end danske mænd. Mens kvinder i gennemsnit tager 274 barselsdage, tager danske mænd bare 34 barseldage, viser seneste opgørelse fra Danmarks Statistik.

I en ny barselsundersøgelse fra DM, som 1.773 højtuddannede mænd og kvinder har svaret på, angiver 26 procent af de adspurgte kvinder, at barslen har været “overvejende negativ” for deres karriere, mens yderligere fem procent siger, at barslen har været “meget negativ” for karrieren.

Noget tyder på, at danske kvinder fx har sværere ved at blive chef end kvinder i mange andre lande.

Ifølge seneste OECD-opgørelse fra 2019 ligger Danmark med en andel på 26,8 procent kvindelige ledere i hvert fald stadig langt fra OECD-gennemsnittet, som lyder på 33,6 procent, når det gælder andelen af kvindelige ledere.

Vores nordiske naboer, Island (41,9 procent), Sverige (40,3 procent), Finland (36,9 procent) og Norge (34,5 procent), er langt foran på dette område, når det gælder ligestilling. Det er de også på barselsområdet.

Mens Danmark i dag har bare to ugers øremærket barsel til faren lige efter fød­slen, har Finland ni ugers barsel øremærket til fædre, Sverige og Island har 13 ugers barsel øremærket til fædre, mens Norge har 15 ugers barsel øremærket til fædre.

Ligelig fordeling af barslen bliver af mange set som nøglen til at skabe mere ligestilling. På barselsområdet vil regeringens støttepartier da også have ligestilling én gang for alle. Udgangspunktet er 14 uger til begge forældre. Et forslag, som DM også har været fortaler for.

“Øremærket barsel til fædre er det helt store håndtag til at få mere ligestilling. Det må være muligt at trænge igennem med nytænkning på politisk plan også i Danmark. Vi har i dag fire typer barselsorlov, hvor der i stedet kun burde være én graviditetsorlov til den fødende og en forældreorlov til begge efter fødslen”, siger Camilla Gregersen.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) oplyser til DM Akademikerbladet, at regeringen forventer at fremsætte lovforslag om EU-barselsdirektivet inden næste folketingssamling.

“Inden da skal vi drøfte gennemførelsen af direktivet med Folketingets partier, og de drøftelser tager vi snart hul på”, skriver ministeren i et mailsvar.

Peter Hummelgaard har selv været på 14 dages fædreorlov i starten af året og skriver på Facebook, at han planlægger længere barselsorlov til efteråret. Han vil dog ikke oplyse hvor lang.

Mere ligestilling kan faktisk lade sig gøre i Danmark

Selvom der lovgivningsmæssigt ikke er sket meget på ligestillingsområdet, så sker der noget på området i samfundet. Det påpeger Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med køn og ligestilling.

“Perioden har været meget præget af corona, som har betydet, at ting er blevet udskudt. Vi venter på en del lovforslag bl.a. på LGBTI+-området. Så har der været hele anden bølge af #MeToo, som bl.a. adresserede seksuel chikane og ligelønsproblematikken. Vi har ikke set lovforslag på disse områder endnu, men det vækker genklang mange steder”, siger han.

Den 1. juni vedtog regeringen sammen med SU-forligskredsen en ny aftale, som sikrer, at begge forældre med ret til SU tildeles 9 SU-klip hver i forbindelse med fødsel eller adoption. Maksimalt 3 klip af de ekstra 9 rater kan overføres fra den ene forælder til den anden. Det skal sikre, at fædre modtager lige så meget ekstra SU som moren, for sådan har det ikke været hidtil.

“Det er et vigtigt skridt for ligestillingen mellem forældre – uanset hvilken type familie man er, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) om aftalen.

Aftalen vidner ifølge Camilla Gregersen om, at når der kan skabes ligestilling på SU-området, så må det også kunne lade sig gøre på barselsområdet.

“I den nye SU-aftale anerkender regeringen jo også, at begge forældre skal have tid med deres lille barn. Det samme siger vi, der skal være på arbejdsmarkedet. I dag er der en meget skæv barselsorlov med meget øremærket orlov til den fødende og næsten ingenting til den fødendes partner, og det sender et skævt signal”.