Barsel boostede Magnus' karriere: Gav frihed til stifte tænketank

Langt de fleste danske mænd tager stadig en meget lille del af barselsorloven med deres børn.

Kun 34 dage tog danske mænd i gennemsnit af barslen, mens danske kvinder var på barsel i gennemsnit 280 dage ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik. Men nogle danske mænd skiller sig mærkbart ud.
En af dem er den uddannede sociolog fra Københavns Universitet og iværksætter 33-årige Magnus Skovrind Pedersen.

Han var på barsel i seks måneder med sit yngste barn med refusion fra sin arbejdsplads. Og barslen viste sig at være god både for hans familie og for hans karriere.

“Min kone og jeg indgik den aftale, da vi skulle have barn nummer to, at jeg skulle tage hovedparten af barslen, fordi hun havde taget hovedparten af barslen med vores første barn”, siger Magnus Skovrind Pedersen.

Da han skulle på barsel med sin datter Aima, arbejdede han i det medarbejderstyrede bureau Analyse & Tal. Selvom refusionen på omkring 27.000 kr. om måneden var mindre end hans normale løn, så prioriterede familien barslen højere end økonomi i en periode.

Desuden kom der en karriereåbning til ham under barslen. Han fik muligheden for at starte tænketanken Demokratisk Erhverv. Her er han i dag direktør.

“Jeg var enormt heldig – for jeg havde nok sagt nej til at starte tænketanken, hvis jeg ikke havde været på barsel, og min kone havde et fleksibelt job, hvor hun kunne hjælpe mig i spidssituationer med det projekt”, siger han.

Barslen rammer kvinders karriere hårdere

Der er stor forskel på, hvordan højtuddannede mænd og kvinder oplever, at barselsorlov rammer deres karriere. Det viser en ny barselsundersøgelse blandt DM’s medlemmer, som 1.773 mænd og kvinder har svaret på.

Mens knap hver tredje højtuddannede kvinde oplever, at det har skadet deres karriere at gå på barselsorlov, så oplever tre ud af fire mænd med akademisk uddannelse, at barselsorloven ikke har haft en indflydelse på karrieren.

Og ni procent af de højtuddannede mænd, som har holdt mere end 14 dages barsel, siger som Magnus Skovrind Pedersen ligefrem, at barselsorlov har haft en positiv indflydelse på deres karriere.

Han understreger, at han kun valgte at gribe den karrieremulighed, fordi den kunne kombineres med orlov.

“Barslen gav mig frihed til at starte tænketanken, og det har ført til en lederstilling, selvom det slet ikke var kalkuleret. Det var først noget, vi fandt ud af sidenhen”, siger Magnus Skovrind Pedersen.

At kvinder og mænd i DM’s barselsundersøgelse har forskellig opfattelse af barslens indflydelse på deres karriere, er ikke usædvanligt. Tidligere undersøgelser fortæller den samme historie.

En undersøgelse fra 2019 udarbejdet af Syddansk Universitet og Oxford Research viste, at flere mænd oplever, at lang barsel har en positiv effekt på løn og karriereudvikling.

1.298 fædre blev spurgt, og 14 procent af de mænd, der havde taget mere end otte ugers barsel, oplevede en karrieregavnlig effekt. 12 procent havde fået mere i løn. Bare fem procent eller færre svarede, at barslen havde haft en negativ effekt på karriere og løn.

Derimod svarede 16 procent af kvinderne, at barselsorloven havde haft en negativ effekt på karrieren.

Den øremærkede barsel springer i øjnene

Når mange kvinder modsat mænd siger, at orloven er overvejende negativ, så kan det skyldes den ulige fordeling af orloven i de danske hjem. Det forklarer Tine Rostgaard, som er professor og ligestillingsforsker på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

“Relativt få danske mænd tager orlov ud over de 2 ugers fædreorlov lige efter fødslen. Kigger vi på tallene i de andre nordiske lande, så er der langt flere mænd, der her tager forældreorlov. Og forskellene i orlovspolitikken springer i øjnene, da der ikke er øremærket fædrebarsel i den danske lovgivning”.

Tine Rostgaard forklarer, at forskellen på, hvor mange danske mænd der tager orlov, ikke skyldes, at danskere har andre værdier ift. køn og omsorgsopgaver. Hun har netop set på tallene fra en større europæisk værdiundersøgelse, som har kørt siden midt-90’erne.

“Det er interessant, at vi i Danmark bakker op om lige fordeling mellem forældre i, hvem der passer børnene. På det område er danske forældre faktisk mere ligestillingsorienterede, end forældre i de andre nordiske lande er”, siger Tine Rostgaard.

“Men i Danmark har vi ikke den øremærkede orlov, som ellers er yderst effektiv, hvis man vil have flere fædre til at tage orlov. Det er derfor ret tydeligt, at det er den danske orlovspolitik, som er en stor del af årsagen til, at relativt få fædre tager orlov”, siger Tine Rostgaard.

Arbejdsgivere bør tage mere ansvar for at vende udviklingen

Der er mange faktorer, der spiller ind på, hvordan barslen kan fordeles bedst muligt mellem forældrene, når der skal tages hensyn til begges karriere og børnenes bedste. Men arbejdspladsens politik og holdning til barsel er ofte den mest tungtvejende, forklarer Tine Rostgaard.

“Hvor meget barsel især fædre tager, handler især om, hvordan ønsket om at gå på barsel bliver modtaget på arbejdspladsen. Både af ledelsen og blandt kolleger. Og igen må man sige, at manglende øremærkning af fædrebarsel utvivlsomt spiller ind på, at danske fædre sjældnere beder om barsel”, siger RUC-professoren.

Magnus Skovrind Pedersen har i sit foreløbige arbejdsliv været dybt involveret i organisations- og medarbejderudvikling og har nærstuderet barselsområdet ud fra et ledelsesperspektiv på, hvordan man kan anvende barslen positivt i en virksomhedskultur. Og hans konklusion er klar: Mange virksomheder er alt for dårlige til at tænke positivt om barsel og desuden bruge barselsperioden konstruktivt.

“Jeg forstår ikke, at så mange arbejdsgivere ubevidst eller bevidst er så bekymrede for, at deres ansatte går på barsel. I det konsulentbureau, jeg har været i, brugte vi barsel som en del af en vækststrategi. Mange tog relativt lang barselsorlov. Det betød, at vi ansatte under orloven. Nyt blod med nye kontakter gav nye kunder. På den måde er virksomheden vokset”, siger han.

Han forstår godt, at mange kvinder oplever barslen som en barriere for at udfolde deres arbejdsliv, men sådan burde det ikke at være.

“At gå på barsel betyder, at man kommer ud af arbejdsræset i en periode og tilbage med ny energi. Det har jeg selv nydt godt af”.