Når netværket flytter online

Jeg er pænt udfordret i mit arbejde lige nu. Det er svært at inddrage borgerne, når vi ikke kan mødes med dem fysisk”.

En ung kvindes ansigt toner frem på skærmen. I baggrunden kan man se hendes stue. Vi er til netværksmøde på Zoom, hvor 21 antropologer er i gang med at introducere sig selv for hinanden og fortælle om, hvordan deres arbejde er blevet påvirket positivt og negativt under corona.

“Jeg kan sagtens nikke genkendende til det, du siger”, lyder det fra en anden deltager.

“Jeg arbejder selv med affaldsplanlægning i en kommune, og vi må hverken køre med skraldemændene eller tale med borgerne på grund af frygten for smitte. Det gør det svært at indsamle data”, siger hun.

De 21 antropologer er en del af det nystartede medlemsnetværk APSO, Antropologer i Politisk Styrede Organisationer.

Netværket består af 50 medlemmer og opstod i 2018 i forbindelse med et seminar om muligheder for antropologer ansat i kommuner. I dag er netværket blevet en del af DM’s netværksfamilie og inkluderer også antropologer, der er ansat i andre politisk styrede organisationer som for eksempel regioner, stat og interesseorganisationer.

Digitalt netværksmøde

“Det her er vores første rigtige netværksmøde. Vi skal finde ud af, om formen på Zoom fungerer. Det er lidt af et eksperiment at skulle starte et netværk op under corona”. siger Sofie Bak Ingersen, der sammen med antropolog Anna Pedersen Bækhøj er initiativtager til mødet.

Tidligere har netværket været centreret om et årsmøde. Og selvom netværket har en Facebook-gruppe, er gruppen primært blevet brugt til annoncering af årsmødet. De to initiativtagere har derfor været spændte på, hvor mange der ville dukke op til netværksmødet i dag.

“De fleste af os er hjemsendt på grund af coronarestriktionerne og bruger det meste af vores arbejdsdag foran en skærm. Et digitalt netværksmøde på Zoom er måske ikke det, der står højest på prioriteringslisten, når det er fyraften. Men det er den eneste måde, vi kan gøre det på lige nu”, siger Sofie Bak Ingersen.

For at gøre det så nemt som muligt har de sendt en invitation ud til alle medlemmerne med et link til netværksmødet på Zoom. Og ude i de digitale grupperum, som deltagerne er blevet placeret i, er der tilfredshed med både formen og eftermiddagens program:

“Jeg bor i Sønderjylland, så jeg synes, det er en super god ide, at vi gør det på denne her måde. Jeg kan ikke bare tage en halv dag ud af kalenderen hver anden måned, så for mig er det her meget bedre, end hvis vi skulle mødes fysisk i København”, lyder det fra en af deltagerne.

Brug for nye input

Temaet for netværksmødet er “Den digitaliserede antropolog”. Derudover er planen, at deltagerne skal snakke om APSO-netværket, og hvordan de har lyst til at bruge hinanden i fremtiden.

“Mange af os sidder som de eneste antropologer ude i de politisk styrede organisationer. Derfor er det rart med et netværk, hvor man kan sparre med andre antropologer og få nogle nye input. Det er med til at holde fast i vores faglighed”, siger Sofie Bak Ingersen.

Både hun og Anna Pedersen Bækhøj håber, at netværksmødet kan være startskuddet til endnu flere møder, hvor de kan sparre med hinanden og dele erfaringer.

“Man kan godt have følelsen af ikke at arbejde som antropolog, når man sidder i en embedsmandsstilling. Men når vi taler sammen og udveksler erfaringer, bliver det pludselig tydeligt, hvor meget vi har vores faglighed med os. Man finder ud af, at en stor del af det, vi gør i vores daglige arbejde, faktisk er meget antropologisk”, siger Anna Pedersen Bækhøj.

Mobiletnografi

Ude i de digitale grupperum er APSO-medlemmerne ved at være færdige med at introducer sig selv. Det er tid til at komme tilbage til plenum.

Næste punkt på programmet er et oplæg om “Den digitaliserede antropolog” med antropolog Amalie Kjær Kristiansen.

“Lige nu står vi i en pandemi, som man kan sige meget dårligt om, men som også har gjort det digitale til en nødvendighed. Jeg tror, det er noget, vi fremover kommer til at bruge meget mere i vores arbejde som antropologer”, siger hun.
Amalie Kjær Kristiansen er uddannet i klassisk antropologi og har skrevet speciale om “selvforvaltende vandforsyning i Burkina Faso”. Men som de andre i APSO-netværket arbejder hun nu med et helt andet område. Blandt andet beskæftiger hun sig med publikumsresearch for filmbranchen.

“Selvom man ikke mødes ansigt til ansigt, kan man sagtens få den samme intimitet ved hjælp af andre digitale metoder. Måske kan man ovenikøbet møde informanterne på nogle præmisser, der mere er på deres side, i stedet for at komme som antropolog med felthatten på og sidde hjemme hos dem og drikke kaffe i fire timer. Det kan godt virke intimiderende på nogle”, siger Amalie Kjær Kristiansen.

Hun fortæller, hvordan hun for eksempel har ladet fokusgruppedeltagere videofilme sig selv med mobiltelefonen derhjemme. Og hvordan hun har brugt sociale medier som Facebook og Instagram til at kommunikere med forskellige målgrupper, som ellers kan være svære at komme i kontakt med.

Tiden flyver. Klokken nærmer sig 16.00, hvor netværksmødet er sat til at slutte. Men inden da bliver deltagerne sendt ud i grupper igen. De skal tale om, i hvilke situationer de kunne forestille sig selv at bruge digitale metoder.

Imens gør mødets initiativtagere status over, hvordan APSO’s første netværksmøde er gået.

“Jeg synes, det fungerede rigtig godt. Måske er en time lige kort nok. Men på den anden side er det nok også med til, at folk kan overskue at være med”, siger Anna Pedersen Bækhøj.

De er enige om, at de digitale netværksmøder er vejen frem. Også når corona er forbi.

“I forhold til mange andre netværksgrupper er vi spredt ud over hele landet. Derfor giver det rigtig god mening at mødes digitalt”, siger Sofie Bak Ingersen.

Total optur

Hun peger på, at Facebook nok vil være det sted, hvor netværksmedlemmerne kommer til at sparre med hinanden i det daglige.

“Men jeg tænker, at vi først skal have de her digitale netværksmøder op at køre, før folk begynder at bruge vores Facebook-gruppe aktivt. Når der er tryghed og kendskab til hinanden, tør flere måske dele dilemmaer og udfordringer med hinanden på Facebook”, siger Anna Pedersen Bækhøj.

Ane Nord, der til daglig arbejder i Vordingborg Kommune, er godt tilfreds.

“Jeg har total optur over det. Jeg glæder mig til at få listen over de digitale værktøjer. Selvom jeg ikke udfører antropologisk arbejde i klassisk forstand, er det noget, jeg kan bruge i min hverdag. Det tror jeg er en stor del af værdien i et netværk”, siger hun, inden hun klikker sig ud af Zoom.

“Jeg har et barn, der kalder, så jeg bliver nødt til at smutte. Men jeg glæder mig til næste møde”, lyder det.