Lad os få genåbnet trivslen og livsglæden

Vi orker ikke mere. Ingen af os kan klare mere corona. Men som vi alle ved, er det afgørende for epidemiens begrænsning, at vi fortsat overholder restriktioner og følger anbefalingerne fra myndighederne. I skrivende stund kender jeg ikke indholdet i den plan for genåbning, som regeringen udarbejder sammen med partierne i Folketinget. Men jeg håber på, at der er blevet lyttet til de mange røster, der har ønsket trivslen i højsædet, når der prioriteres.

Mange mistrives nu, bl.a. studerende, der på samme måde som børn og unge har brug for det sociale fællesskab. Vi ved, at trivsel og faglighed går hånd i hånd, og derfor håber jeg, at børn, unge og de studerende bliver prioriteret højt.

Faktisk er vi mange, der savner fællesskaber og vanlig omgang med kolleger og venner. Jeg tror og håber, at vi snart får genåbnet landet på en forsvarlig måde. Får åbnet for livsglæden, hyggen, trivslen og arbejdsglæden, fordi vi alle har opført os ansvarligt og holdt afstand til andre så længe. Hele vejen skal vi dog huske at mindske smitten, så vi ikke får en ny bølge – det ville være ubærligt nu.

Sideløbende med mit hverv som formand for DM er jeg af regeringen udpeget til at sidde i Dataetisk Råd, og derigennem sidder jeg i regeringens Advisory Board omhandlende et kommende coronapas. Regeringen har nemlig besluttet, at der skal udstedes et digitalt coronapas til brug fx ved kulturoplevelser, så de hurtigere kan åbne.

For mig er det helt afgørende, at vi ikke går på kompromis med borgernes retssikkerhed, når der skal udstedes et coronapas. Privatlivets fred skal respekteres. En tilfældig billetkontrollør skal fx ikke kunne se årsagen til, at du har fået en vaccine trods din unge alder. Der skal slet ikke vises nogle af de data. Ligesom der ikke skal registreres oplysninger om vores færden. Vi skal sikre, at private sundhedsdata bliver holdt privat. Det oplever jeg heldigvis opbakning til fra både kulturliv og erhvervsliv.

Et coronapas skal bruges til at lukke samfundet gradvist op, efterhånden som flere bliver vaccineret, men det er min tilgang, at det ikke skal bruges som generelt adgangskrav til at deltage i samfundet. Det skal fortsat være muligt at købe ind, tage bussen eller gå på arbejde uden at vise coronapas. Og når vi er godt igennem, skal coronapasset lægges på hylden igen.

Er der kommet noget godt ud af coronaepidemien? Nej, det kan man ikke sige, men vi har lært noget. Vi har bl.a. lært, at verden hænger mere sammen, end vi anede. Nedlukningen har lært os, hvor afhængige vi er af andre mennesker.
Vi har samtidig lært, at mange godt kan arbejde hjemmefra, og at vi kan arbejde tæt sammen på tværs af fysiske afstande. Om en kollega sidder i Aalborg, København eller Rønne, er lige meget. Vi vil formentlig i de kommende år opleve indretning af arbejdspladserne på nye måder – samtidig skal vi huske betydningen af den menneskelige kontakt.

Vi skal tænke os om, tage erfaringerne med og foretage de rigtige prioriteringer. Coronaen må ikke vinde. Men livsglæde og trivsel må heller ikke tabe