Kend din hverdagsangst, og slip din stress

Jeg mærker uro og ubehag i kroppen. Sofie Kempf har givet mig en øvelse. Jeg skal spænde i kæberne og mærke, hvad der sker i kroppen.

“Når vi spænder i kæberne, låser vi kroppen fra halsen og nedefter, og vores åndedræt bliver overfladisk”, siger Sofie Kempf.

Hun er uddannet sygeplejerske og cand.mag. i psykologi og voksenpædagogik, coach og kropsterapeut og har virksomheden Core Energy, som har klinik og undervisningslokaler i Nordic Health House i Københavns nordvestkvarter. Et hyggeligt indrettet hus i flere etager med undervisningslokaler, mindre møde- og arbejdslokaler og en café, hvor jeg møder hende for at høre mere om og få en fornemmelse af, hvad Embodied Leadership er.

Embodied Leadership handler blandt andet om at styrke det personlige lederskab og skabe et bæredygtigt arbejdsliv. En del af træningen går ud på at gå fra en tilstand af indre stress til en tilstand af ro og nærvær ved at lave fysiske øvelser, som bringer balance i kroppen og nervesystemet.

“Vores arbejde kræver ofte, at vi kan agere og træffe beslutninger i voksende kompleksitet og pres, og det er vi bedst til, når vi har et stabilt og roligt indre fundament, hvilket netop er det, Embodied Leadership giver”, siger Sofie Kempf.

Træning i at kende hverdagsangsten

Kan du genkende fornemmelsen af rastløshed, utålmodighed, eller at du bekymrer dig for meget i forhold til opgaver? Eller måske har du perioder, hvor du trækker dig og ikke orker at være social? Så har du mødt hverdagsangsten.
Hverdagsangsten er en form for stresstilstand, der kommer og går i vores kontakt til omverdenen. En del af træningen i Embodied Leadership er at lære hverdagsangsten at kende, og det kræver blandt andet, at vi opdager det, når vi begynder at overbelaste vores autonome nervesystem.

Man kan sige, at det autonome nervesystem har to gear: aktivitetsgearet, som kaldes sympaticus, og hvilegearet, som kaldes parasympaticus.

“Når det sympatiske nervesystem er maksimalt stimuleret, kommer det til udtryk som aggression eller angst. På vej mod aggressionen opstår utålmodighed og rastløshed. Man kan have svært ved at udsætte behov og at lytte”, forklarer hun.

Derimod bliver vi handlingslammede og apatiske, når det parasympatiske nervesystem stimuleres maksimalt, og hverdagsangsten kommer til udtryk som undvigende adfærd og en oplevelse af fysisk udmattelse.

Det er disse for mange velkendte hverdagstilstande, hun kalder hverdagsangst.

“Træning i Embodied Leadership er blandt andet at lære at genkende sin hverdagsangst, så den kan håndteres i situationen. Både hverdagsangsten og tilstanden af ro og overblik er en fysisk tilstand, der mærkes i kroppen, og derfor er træningen i at gå fra hverdagsangst til ro og overblik en træning i kropsopmærksomhed og bevidst brug af kroppens ressourcer”, siger hun.

Når vi i en træningssituation oplever, hvordan en bekymring mærkes fysisk, har vi efterfølgende nemmere ved at opdage denne hverdagsangst og bruge kroppens ressourcer til bevidst at tage angsten i hånden og træde ind i nærværet og roen, så angsten slipper.

“Det kræver en del mod at gøre det, men til gengæld kan du lynhurtigt gå fra en tilstand af bekymring til nysgerrighed, fra fravær til at lytte, fra kontrol til tillid og fra undvigelse til deltagelse”, siger hun.

Mellem sessionerne skal kursisterne øve sig, og Sofie Kempf fortæller, at nogle af kursisterne er kommet tilbage og har sagt, at de pludselig langt bedre kan høre, hvad folk siger.

“Det skyldes en større indre ro og nærvær, og at de ikke er kapret af hverdagsangsten i form af et øget alarmberedskab”, siger hun.

Åndedrættet har stor betydning

Sofie Kempf inviterer mig ud på gulvet til en øvelse. Vi begynder med at trække vejret ind gennem næsen og helt ned i maven. Udåndingen sker gennem munden i et dybt suk.

Hun forklarer, at åndedrættet har stor betydning for vores fysiske og psykiske stabilitet. Man kan sige, at åndedrættet binder hoved og krop sammen og balancerer vores nervesystem, og det hjælper os til at være nærværende.

“Men når vi skal præstere eller er pressede, har vi en tendens til at bide kæberne sammen og stramme ballerne ud fra devisen, at “så klarer vi det”. Faktisk går vi og spænder meget mere, end vi tror”, siger Sofie Kempf.

“Og når vi ikke trækker vejret ordentligt, mister vi kontakt til vores krop og dermed nærværet til os selv og til andre”, siger hun.

Jeg bliver også sat til at øve mig i at skabe en god jordforbindelse eller “grounding” ved blandt andet at mærke fodsålerne tydeligt i gulvet og opleve, hvordan mit skelet holder mig oprejst. Jeg kan også med fordel stå og “nørkle med mit skelet”, som Sofie Kempf kalder det. Det er at lave små langsomme bevægelser med kroppens led og have fuld opmærksomhed på oplevelsen af det. Jeg mærker en indre fornemmelse af afslappethed og ro og en tydelig kontrast til øvelsen med kæbespændingen.

“En god jordforbindelse i hverdagen kan modvirke stress. Man bliver mere modig, bedre til at sige til og fra og ser tingene mere klart”, siger Sofie Kempf.

Og så er det også mere behageligt at være sammen med kolleger og ledere, der er nærværende og udstråler ro.

Mange små hjernepauser gør en forskel

Vi har travlt på vores arbejde, og det betyder, at tankerne og opmærksomheden ofte er et stykke foran nuet. Det har en pris.

“Det er lige her og nu, livet leves, og her og nu vi møder hinanden og omgivelserne. Så når vores opmærksomhed er meget foran nuet, betyder det, at vi relaterer mindre til os selv og hinanden. Den manglende kontakt kan også føre til, at vi over tid mister mening med arbejdet”, siger Sofie Kempf.

Vores fravær forstærkes af, at når vi holder pauser, sidder vi ofte med vores telefoner. Det afholder os igen fra at blive nærværende med os selv og omgivelserne, for som Sofie Kempf siger det, kan vi kun være opmærksomme et sted ad gangen.
“Det er ikke, fordi vi skal være i nuet hele tiden”, understreger hun. Men der skal være en vekselvirkning.

En måde at træne nærvær på er at holde små pauser i løbet af dagen, hvor du retter din opmærksomhed mod din krop og fx mærker, hvordan det opleves, når du sidder på din stol.

Jeg får til opgave at sidde “groundet” på stolen. Begge fødder i gulvet, ikke hænge, hverken bagover eller forover, men sidde med rank rygsøjle, så jeg bedre kan trække vejret. Og så opleve åndedrættet langsomt ned i maven og ud med et højlydt suk.

“Når vi sidder groundet, bliver vi mere nærværende og ser mere klart. Det er nemmere at være nysgerrig og lytte åbent. Ligesom vi bliver mere risikovillige og modige”, siger Sofie Kempf.

“Bonus er, at når man bevidst oplever, hvordan kroppen har det, hvordan man sidder, og hvordan åndedrættet er, giver det hjernen en pause. Og mange små hjernepauser gør en forskel”, siger hun og fortæller, at flere, der har trænet grounding, kommer tilbage og fortæller, at de har fået et større overskud, når de kommer hjem, og sover bedre om natten.

Praksislæring er vigtigt

Sofie Kempf gør meget ud af praksislæring, og derfor får alle, som deltager i hendes kurser, en makker, som man i en periode efter en workshop deler oplevelser med.

Sofie Kempf er min makker i tre uger. Vi ringer kort sammen en gang om ugen, og jeg fortæller, hvordan det går med at eksperimentere med mine øvelser, og hvordan de påvirker min arbejdsdag.

“Det giver refleksion”, siger hun og har ret. Når jeg ved, jeg skal fortælle om mine eksperimenter, får det mig dels til at udføre dem, dels til at reflektere over dem.

Sofie Kempf gør meget ud af at kalde øvelserne for eksperimenter, for hun mener, er der mange steder er en udtalt arbejdskultur, hvor det, vi gør, enten er rigtigt eller forkert, og derfor slår vi os for meget oven i hovedet.

“Når man eksperimenterer, er der ikke noget facit og dermed ingen fejl. Samtidig styrker eksperimentet nysgerrighed, og det kan hjernen lide”, siger hun.'

“Når hoved og krop bliver forbundet, mærker du nemmere, hvordan du har det. Stress kan være svær at stoppe, men når du har kontakt med din krop, kan du bedre sige fra i tide og fx prioritere en hjernepause inden et vigtigt møde, så hjernen får et boost”, siger Sofie Kempf.