Coronakrisen rammer de nyuddannede
26-årige Laurits Nikolajsen har netop afleveret sit speciale, der handler om utopiske fællesskaber i nyere dansk litteratur. Nu arbejder han som lærervikar. Næsten ingen af hans tidligere studiekammerater har fået regulære fuldtidsjob. © Foto: Sara Galbiati
Ansættelsesstop og øget ledighed får konsekvenser for de mange dimittender, der er på vej ud på arbejdsmarkedet. Hos Danmarks Socialdemokratiske Ungdom frygter man, at krisen vil føre til en tabt generation. Men så galt behøver det ikke at gå, mener økonom.
Det er markant sværere for dimittenderne at finde job i år, end det har været de seneste syv år.
Hvert forår fra marts til juni plejer 500 nyuddannede akademikere fra forrige års kuld at finde et job. Sådan har det ikke været i år. Kun 70 har fået job i perioden, viser tal fra AC.
Og nu er et helt nyt kuld af nyuddannede på vej ud på arbejdsmarkedet, samtidig med at samfundsøkonomien stadig er corona-groggy. Der bliver kort sagt kamp om jobbene for de nye dimittender.
Nogle har været forudseende og har for længst sendt deres første ansøgninger af sted. Andre har taget en velfortjent sommerferie og er så småt gået i gang med at finpudse cv’et.
På den måde er alt, som det plejer. Forskellen er blot, at dette års dimittender står i en coronakrise, der har ført til en af de største globale finanskriser siden depressionen i 1930’erne.
“Selvom samfundet er begyndt at åbne op igen, er der stadig ansættelsesstop i mange virksomheder, og det rammer især de nyuddannede, der endnu ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet”, siger arbejdsmarkedsforsker og lektor i økonomi Birthe Larsen fra Copenhagen Business School.
Hun peger på, at arbejdsløsheden er steget under coronakrisen, og at der derfor er stor konkurrence om de få ledige stillinger.
“Problemet er, at dimittenderne skal ud og konkurrere med ansøgere, der allerede har en masse erfaring. Det gør det endnu sværere at få et job”, siger Birthe Larsen.
Karriererådgiverens råd til dig, der er nyudannet
- Bliv klar på, hvad du kan.
- Overvej, hvad det er, du vil med dit arbejdsliv.
- Øv dig i at oversætte det, du kan, ind i flere forskellige brancher.
- Find ud af, hvilke arbejdspladser der efterspørger dine kompetencer, og gå målrettet efter dem.
- Vær ikke bange for at søge din 3.- eller 4.-prioritet. Det er vigtigere at få erfaring end at vente på, at drømmejobbet dukker op.
Længere ledighed
Erfaringerne fra finanskrisen i 2008 viser, at der kan gå lang tid, før de nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet.
“Man kan være nødsaget til at tage et job, man ikke er uddannet til. Men konsekvensen er, at man mister erfaring inden for sit eget fag, og at man risikerer at blive overhalet indenom af det næste hold af dimittender, der kommer ud på arbejdsmarkedet”, siger Birthe Larsen.
Torben Tranæs, der er økonom og forskningsdirektør ved det nationale forsknings- og analysecenter VIVE, er enig i, at mange dimittender vil blive ramt af coronakrisen.
“De må typisk forvente en forlænget dimittendledighed”, siger han.
Hvor lang tid der går, før der igen kommer gang i ansættelserne, afhænger af, hvad der sker i efteråret:
“I bedste fald vil det være nogle måneders ventetid. Men det afhænger helt af, hvornår økonomien kommer på fode igen”, siger Torben Tranæs.
Bider krisen sig fast, vil det ikke bare gå ud over den private sektor, men også den offentlige sektor, hvor ansættelsesproceduren allerede nu er sat i stå mange steder.
“Spørgsmålet er, om arbejdsgiverne vil råde bod på det tabte ved at ansætte nogle flere end ellers til efteråret. Eller om man vil vælge at udskyde ansættelserne og derved spare nogle penge i 2020”, lyder det fra Torben Tranæs.
Er vant til usikkerhed
I et kollektiv på Nørrebro i København er Laurits Nikolajsen så småt gået i gang med at kigge på jobannoncer. Han har netop færdiggjort sin kandidatuddannelse på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, hvor han har læst litteraturvidenskab. Og han er indstillet på, at der kan gå lang tid, før han får et fast job.
“Alle ved, at det ikke bliver nemt at få job, men jeg er ikke så bekymret. Jeg startede på universitetet i kølvandet på finanskrisen og har gennem hele min studietid fået tudet ørerne fulde med, at det ville blive svært at få job som humanist. Så den krisebevidsthed og usikkerhed, der er på jobmarkedet nu, er noget, jeg har været vant til”, siger Laurits Nikolajsen.
Hans drøm er at blive gymnasielærer. Men han er klar over, at konkurrencen er hård, og at han som nyuddannet højst sandsynligt kommer til at ligge nederst i ansøgningsbunken.
“Jeg har søgt to gymnasielærerstillinger indtil videre. Det ene har jeg fået afslag på. Det andet har jeg fået at vide, at der er 378 andre ansøgere til. Så selvom jeg lægger meget energi i at skrive mine ansøgninger og er håbefuld, er chancerne nok meget små”, siger Laurits Nikolajsen.
Derfor har han også allerede lagt en plan B: Han vil fortsætte med at søge så mange gymnasiestillinger som muligt, men vil samtidig begynde at læse tysk på Åbent Universitet og tjene penge ved siden af som lærervikar:
“Jeg er indstillet på, at der nok kommer til at gå et år eller halvandet, før jeg får et gymnasielærerjob. Men jeg synes, jeg har lagt en god køreplan. Der er jo mange tysklærere, der snart går på pension, så det giver god mening at udnytte tiden til at opkvalificere mig til også at kunne undervise i tysk”.
Mærker konsekvenserne
Laurits Nikolajsen skrev speciale, mens pandemien rasede, og det meste af Danmark og verden var lukket ned.
Han har forsøgt at undgå at tænke på coronakrisen, så han i stedet kunne nyde det sidste halve år af sin studietid. Men han mærkede allerede tidligt konsekvensen af krisen, da han fra den ene dag til den anden mistede sit studiejob som lærervikar på grund af nedlukningen.
“På den måde har coronakrisen haft indflydelse både økonomisk og arbejdsmæssigt. Det har betydet, at jeg har været afhængig af et SU-lån, som skal betales tilbage på et tidspunkt. Og det er da helt klart noget, der ligger og lurer i horisonten”, siger Laurits Nikolajsen.
Når han er sammen med sine studiekammerater, er det også uundgåeligt et samtaleemne, der fylder. I løbet af de seneste tre måneder er ti af hans venner blevet kandidater, men kun én har indtil videre fået job:
“Alle har flotte cv’er og har gjort alt det, man skal for at forberede sig på arbejdsmarkedet. Men som nyuddannet er det svært at hamle op med nogen, der har fem års erhvervserfaring”.
Den seneste statistik fra Danske A-kasser viser, at ledigheden blandt medlemmerne i Magistrenes A-kasse og Akademikernes A-kasse er steget med henholdsvis 23 pct. og 18 pct. under coronokrisen.
Og for mange nyuddannede er det noget, der gør fremtiden uvis. Det mærker man i karriererådgivningen hos Dansk Magisterforening, der i stigende grad oplever, at dimittender ringer ind og er bekymrede over deres jobsituation:
“Usikkerheden på arbejdsmarkedet bekymrer mange nyuddannede. De har en forestilling om, at der ikke er nogen, der vil ansætte dem på grund af coronakrisen, og mange ved ikke, hvordan de skal navigere”, fortæller karrierekonsulent i DM Line Funch Pedersen.
Hun peger på, at de nyuddannede, der kontakter karriererådgivningen, generelt deler sig i to grupper.
“Der er dem, som synes, at det er super uoverskueligt, og ikke ved, hvad de skal gøre, og så er der de handlingsorienterede, som har brug for nogle konkrete råd til, hvordan de kommer i gang. Det er begge helt normale reaktioner på den situation, vi oplever nu”, siger Line Funch Pedersen.
En tabt generation
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom mener, at det er nødvendigt med politisk handling, hvis vi skal undgå, at coronakrisen trækker
tæppet væk under tusindvis af unge nyuddannede.
“Min frygt er, at man får en tabt generation på tværs af fag og uddannelse. Vi ved fra tidligere finanskriser, at det er de unge, der bliver hårdest ramt, når det gælder arbejdsløshed. Derfor er der behov for, at regeringen tager politisk ansvar, så vi sikrer, at de unge nyuddannede ikke ender i langtidsledighed”, siger ungdomspartiets formand, Frederik Vad Nielsen.
I et udspil til regeringen har DSU foreslået en ungelov, der giver politisk garanti for arbejde til unge under 30 år. Blandt andet ved at indføre skatterabatter til virksomheder, der ansætter unge, og ved at tilbyde, at fastansatte i både den offentlige og private sektor får et halvt eller et helt års opkvalificering på fuld løn, så der kommer en ledig stol til en nyuddannet.
Forslag om hjælpepakke til nyuddannede
Dansk Magisterforening har sammen med Akademikerne stillet forslag om en hjælpepakke, der skal modvirke ledighed blandt nyuddannede. I hjælpepakken er der fem tiltag, der skal hjælpe nyuddannede i arbejde:
1. Virksomheder, der ansætter nyuddannede, skal have forrang til offentlige udbud.
2. Der skal oprettes en uddannelsespulje, der kan finansiere kortere efteruddannelseskurser til nyuddannede.
3. Nyuddannede skal tilbydes et seksugers indslusningsprogram, der skal give dem klarhed over,
hvordan de kan bruge deres kompetencer til konkret opgaveløsning i virksomhederne.
4. Otte ugers virksomhedspraktik og muligheden for at komme i privat løntilskud skal genoptages.
5. Brug af dagpengeklip skal sættes på standby for nyuddannede.
Også Dansk Magisterforening mener, at det er en politisk opgave at sikre, at de mange nyuddannede kommer i job.
“Coronakrisen har ramt os alle. Derfor har vi også alle sammen et ansvar for, at alle kommer trygt gennem krisen, og at vi sammen tager hånd om de nyuddannede. Det kan ikke være rigtigt, at det igen skal være de unge, der står med håret i postkassen”, siger forkvinde for DM Studerende, Ronja Rose Ravnskov.
Hun peger på, at der allerede inden coronakrisen var stor debat om, hvad samfundet skal bruge nyuddannede akademikere til.
“At denne her krise nu er kommet oveni, gør det ikke nemmere. Vi har at gøre med topmotiverede og dygtige unge, der brænder for at komme ud og bruge deres færdigheder. For dem er det et kæmpe slag direkte ind i hjertekulen af frygt for ikke at kunne bruge dem”, siger Ronja Rose Ravnskov.
De unge betaler regningen
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2013 konkluderer, at det kan få langvarige konsekvenser, hvis en uddannet går direkte ud i længerevarende ledighed.
Den enkeltes tab er størst på kort sigt ved dimittendledighed, men selv 10 år efter at nyuddannede går ud i mindst 26 ugers ledighed, er der tale om markante effekter. Her kan den ledige nyuddannede forvente et indkomstefterslæb på 13-17 pct. sammenlignet med de studiekammerater, som ikke blev ledige, konkluderer rapporten.
“Der er en stor risiko for, at de unge kommer til at betale regningen i form af lønefterslæb og lang arbejdsløshed. Derfor er det helt afgørende, at politikerne ikke lader de unge i stikken”, siger formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen.
Hun mener, der er brug for en hjælpepakke til en håndholdt indsats, der kan være med til at skabe flere ansættelser af nyuddannede. For eksempel ved at der kommer midler til at kontakte potentielle arbejdspladser inden for vækstbrancher, så man kan høre, hvad de eventuelt mangler af arbejdskraft. Og på den måde gøre det lettere at skabe et match mellem dem og de nyuddannede.
“Der vil være færre jobmuligheder den kommende tid. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for at skabe nogle åbninger for de unge. Det kommer ikke af sig selv, når arbejdsmarkedet er frosset i koma”, siger Camilla Gregersen.
Fire DM tilbud til nyuddannede
De nyuddannede har brug for at ruste sig så godt
som muligt på de krav, som både det private og det offentlige arbejdsmarked stiller til videnmedarbejdere. Derfor tilbyder DM fire webinarer, hvor vi sætter fokus på nogle af de centrale kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger.
Webinar 1:
Projektledelse og forretningsforståelse
Webinar 2:
Strategisk indsigt og organisationsforståelse
Webinar 3:
De forskellige roller som videnarbejder – og evnen til at stille gode spørgsmål
Webinar 4:
Hvordan bruger jeg mit netværk og skaber forandringer?
Vær åben over for andre brancher
Økonom og forskningsdirektør ved det nationale forsknings- og analysecenter VIVE, Torben Tranæs, mener dog ikke, at der er grund til at frygte for dimittendernes fremtid. Han er ikke bekymret:
“Det er jo veluddannede folk, som har gode kvalifikationer. De skal nok få et job. Det er bare ikke sikkert, at det bliver deres 1.- eller 2.-prioritet i første hug”, siger Torben Tranæs
Og netop det er også budskabet til de mange dimittender, der ringer ind til karriererådgivningen i Dansk Magisterforening.
“Mit råd er, at man er åben over for andre brancher, end hvad man havde tænkt sig. For vores medlemmer er det vigtigere, at man får noget erhvervserfaring, der gør, at man på et tidspunkt kan få drømmejobbet”, siger karrierekonsulent Line Funch Pedersen.
Derudover opfordrer hun nyuddannede kandidater til at holde sig opdateret omkring, hvilke brancher regeringen fortsat vil støtte i form af hjælpepakker.
“Det kan godt være, at man har en drøm om at blive projektleder i en stor kulturinstitution, men det er måske ikke lige nu, man skal satse på det. I stedet kan det være en fordel at søge et job som projektleder i en af de brancher, der ikke er så hårdt ramt af krisen, eller som får økonomisk støtte af regeringen. Også selvom det er en branche, der ikke ligger øverst på ens prioriteringsliste”, lyder det fra Line Funch Pedersen.