Kultur i coronaens tid

Morgensang hos DR

Blot få dage efter at Danmark lukkede ned i midten af marts, kunne tv-kanalen DR1 og radiokanalen P2 invitere til daglig morgensang med DR Pigekorets chefdirigent, Phillip Faber. Programmet blev så stor en succes, at konceptet på trods af den gradvise genåbning er blevet forlænget frem til sankthans. Hver morgen spiller Phillip Faber klaver og synger for, mens seerne kan følge med i teksterne og synge med fra stuen.

Idéen til initiativet kom fra kunstnerisk leder for DR Pigekoret Anne Karine Prip.

“I mit og Phillips (Phillip Faber, red.) arbejde er fællessang ikke nyt. Vi har afholdt en masse fællessangskoncerter igennem tiden, og vi ved, at danskerne er glade for at synge. Da corona opstod, sad jeg ret tidligt i forløbet og tænkte, at vi burde lave noget, som danskerne kunne bruge til et eller andet, og så sendte jeg Phillip en sms med idéen om morgensang”, fortæller Anne Karine Prip.

Den første morgensang blev sendt på DR Pigekorets Facebookside, men konceptet viste sig hurtigt så populært, at produktionen blev opskaleret.

“Vi skrev ud på Facebook aftenen inden den første morgensang, og næste morgen var der cirka 70.000, der så med på Facebook. Det havde vi aldrig regnet med. DR1 sagde så, at de var interesserede i at sende det, og konceptet voksede kun derfra”.

Anne Karine Prip er dybt taknemmelig for danskernes interesse for morgensagen.

“Helt naturligt opstod der en brugerinvolvering i morgensangen, fordi folk sendte hilsner ind og kom med bud på sange, vi kunne synge. Organisk blev det af, at danskerne er med i det og kan nyde vores fælles sangskat”, siger Anne Karine Prip.

CPH:DOX

48 timer inden den årlige filmfestival CPH:DOX skulle åbne i de københavnske biografer, lukkede det meste af Danmark ned. Direktør for CPH:DOX Tine Fischer stod med et valg. Enten skulle festivalen aflyses, eller også skulle den på bare to døgn omdannes til en digital platform.

“Jeg så, hvordan mange andre internationale filmfestivaler valgte at aflyse, men jeg kunne ikke klare tanken om at gøre det samme. Jeg tænkte, at hvis vi lukker, så tør jeg ikke tro på, at vi kan åbne igen til næste år. Jeg har brugt 15 år på at bygge festivalen op, og nu kan det hele falde fra hinanden. Vi skulle bare have det til at lykkes”, fortæller Tine Fischer.

To dage senere den 18. marts åbnede CPH:DOX således som planlagt, men hvor alt fra talks til livedebatter, film og workshops nu foregik via hjemmesiden cphdox.dk. Her kunne man leje alle dokumentarfilmene i ti timer for 45 kroner eller livestreame dagens debat.

Festivalen blev til noget helt andet end planlagt, men det er på mange måder en succeshistorie, forklarer Tine Fischer.

“Det viser sig, at det digitale rum er interaktivt på en helt særlig måde. Det lykkedes os at skabe et onlineunivers, som er en kollektiv og social oplevelse, selvom den foregår derhjemme. I en tid, hvor mange er bekymrede og ensomme, har vi set, hvordan festivalen samler folk og får dem til at interagere med os og hinanden”.

Pop up-driveinbiograf

I maj måned kunne bilejere i København og omegn kører til Nordhavn, hvor biografen Cinemateket og kokken Claus Meyer gik sammen om en pop up-driveinbiograf, hvor cirka 175 biler hver aften kunne se filmklassikere og få et måltid mad. Med én daglig visning af film som “Pulp Fiction”, “Mine aftener i Paradis” og “Thelma & Louise”, alle med filmoplæg og en trerettersmenu for op til fire personer i hver bil, fik arrangementet hurtigt medvind, fortæller Jakob Buhl Vestergaard, der er vicedirektør i Det Danske Filminstitut, der ejer Cinemateket.

“Publikums reaktioner har været fantastiske. De første 16 dage havde vi komplet udsolgt hver aften, så vi valgte at forlænge arrangementet til resten af maj, fordi det var så overvældende. Vores ønske var at udfordre og fremme biograf­oplevelsen, nu hvor de klassiske biografer var lukket, og det synes vi, at vi lykkedes med”, siger Jakob Buhl Vestergaard.

Selvom driveinbiografen har været en succes, tror Jakob Buhl Vestergaard på den normale biografoplevelse i de mørke sale med de røde veloursæder. Derfor skulle driveininitiativet kun være et begrænset pop up-arrangement, så længe biograferne var tvunget lukket.

“Vi ville gerne stoppe visningerne, inden biograferne åbnede igen. Vi ønskede på ingen måde at træde nogen over tæerne, men derimod at fremme biografoplevelsen i en tid, hvor den klassiske biograftur ikke var tilgængelig. Det har været sjovt at prøve, men det er en helt anden oplevelse at se film i en rigtig biografsal, og det håber jeg også, at danskerne synes”.

KGL Xtra

På Det Kongelige Teater har de i nedlukningsperioden oplevet en massiv interesse for deres nye onlineunivers KGL Xtra, hvor man gratis kan se hele forestillinger såvel som et kig bag kulisserne hos teatrets ansatte.

Projektet var oprindeligt planlagt til først at lanceres denne sommer, men da Covid-19 tvang teatret til fysisk at lukke sine døre, blev der truffet en hurtig beslutning, forklarer kommunikationsdirektør ved Det Kongelige Teater Magnus Restofte.

“Vi havde en køreplan, og vi vidste, hvad vi ville, og pludselig var verden en helt anden. I ledelsen tænkte vi, at vi blev nødt til at give noget tilbage til danskerne. Hvis vi alle skulle isoleres fra hinanden, troede vi på, at der ville være et behov for at dykke ned i kunsten på en anden måde, end vi plejer”, siger Magnus Restofte.

Modtagelsen af KGL Xtra har været overvældende. Allerede i slutningen af marts havde mere end 250.000 brugere set opslaget med teatrets opsætning af operaen “Napoli”, og 100.0000 så en balletdansers træningsvideo til børn i hjemmeisolation, fortæller Magnus Restofte.

I april opsatte Det Kongelige Teater også forestillingen “Karantæne”, hvor fem skuespillere optrådte og interagerede med hinanden via videoopkald. Forestillingen blev sendt live på Facebook, hvor alle kunne se med, og blev efterfølgende tilgængelig på KGL Xtra. Også forestillingen “Googleren”, som oprindeligt skulle opsættes i Skuespilhuset dette forår, blev i stedet skrevet om til det digitale format og kan ligeledes opleves online.

Læseforeningen gik online

“Skal vi så ikke mødes næste mandag?” udbrød en ung deltager i en af Læseforeningens læsegrupper, da myndighederne sendte alle hjem. Det havde Mette Steenberg, formand i Læseforeningen, en frivillig organisation, der bruger læsning til at skabe fællesskaber for blandt andre ensomme, udsatte og psykisk sårbare, ikke tænkt over.

“Højtlæsning er jo en meget håndholdt teknologi, der handler om den stemning og interaktion, som opstår i et fysisk rum i mødet med litteratur, så vi vidste ikke, om det ville fungere, men da vi begyndte at afholde interne møder online, fandt vi ud af, at vi faktisk godt kunne aktivere en form for intimitet i det digitale rum”, siger Mette Steenberg.

Siden da har Læseforeningen tilbudt virtuel højtlæsning til sine faste lukkede læsekredse såvel som til alle andre interesserede. Højtlæsning har nemlig en særlig evne til at skabe fællesskaber og samhørighed, forklarer Mette Steenberg. Noget, som særlige grupper i samfundet har haft et stort behov for i denne tid.

“Det er i litteraturen og kulturen, vi har et fælles mødested, så hvis du er ensom eller psykisk syg, kan mødet med skønlitteraturen hjælpe. Derfor har det også været vigtigt for os at tilbyde læsegrupperne digitalt, selvom det selvfølgelig ikke er det samme”.

Mette Steenberg siger, at det for eksempel er svært at se hinandens reaktioner på litteraturen gennem computerskærmen. Derfor regner de i foreningen heller ikke med, at deres tilbud udelukkende skal foregå digitalt fremover. De håber, at det kan bruges som et supplement.

“Reaktionerne på initiativet har været positive, og vi har formået at nå ud til et langt større geografisk område. Det vil vi gerne fortsætte med, men vi håber, at folk også vil komme tilbage til de fysiske grupper”.

SMK

På Statens Museum for Kunst har museumsdirektør Mikkel Bogh også mærket danskernes interesse for kultur i karantænetiden.

“SMK har haft fokus på digital formidling i mange år, men nu hvor vi er tvunget til at lukke museet, har vi kunnet sætte ekstra kræfter ind på at formidle og præsentere vores samling digitalt. Det har vi fået utrolig positiv respons på”.

Efter flere års arbejde åbnede SMK’s nye onlinesamling, SMK Open, i november sidste år. Her kan brugerne gå på opdagelse blandt mere end 40.000 kunstværker og for eksempel søge efter værker i specifikke farver, med særlige motiver eller af bestemte kunstnere.

Ud over at invitere brugerne til at udforske SMK Open delte SMK hver dag i lukkeperioden udvalgte værker fra samlingen og videointerview med de ansatte på museets sociale medier.

“Vi har fået langt flere digitale besøg i den seneste tid, end vi plejer. Vi kan mærke, at der er utrolig stor efterspørgsel efter kvalificeret indhold. Vi har blandt andet fået en hilsen fra en bedstemor og hendes børnebørn, som sad i hver deres ende af landet og sammen gik på virtuelt museumsbesøg hos os”, siger Mikkel Bogh.