Mange løstansatte får hverken løn eller dagpenge

Regeringen har sagt, at den vil holde hånden under danske arbejdstagere med en række hjælpepakker, så jeg havde håbet, at løsarbejdere som mig også ville få støtte. Men der er mange, som står i samme situation som mig og ikke får støtte fra hjælpepakkerne, og flere af os kan ikke engang få kontanthjælp. Det er meget frustrerende”.

Kathrine Maggie Mitchell Slettegaard er 23 år og bachelor fra Roskilde Universitet i politik og administration. Hun har taget et halvt års orlov fra sin kandidatuddannelse i forvaltning og fik i februar et job som tilkaldelærervikar på en folkeskole i Roskilde. 

Her var hun ansat på en kontrakt med lovning på cirka 15-20 timers arbejde om ugen. De timer fik hun, lige indtil coronakrisen lukkede skolen og store dele af Danmark ned.

Nu har Kathrine Maggie Mitchell Slettegaard ikke nogen vikartimer eller indkomst længere. Desuden er hun ikke berettiget til at modtage hjælp fra regeringens hjælpepakker.

“Der kommer jeg i klemme. Jeg synes, det er urimeligt, at vi er så mange, der falder uden for hjælpepakkerne. Nedlukningen betyder, at mange fra den ene dag til den anden mister arbejdet og nu ikke kan betale husleje, mad og regninger. Så jeg synes, det er meget problematisk, at man vælger ikke at hjælpe os”, siger Kathrine Maggie Mitchell Slette­gaard, som er medstifter af Facebookgruppen for nultimersansatte, løsarbejdere og vikarer, der ikke kan få hjælp fra regeringens hjælpepakker, og derfor arbejder for at styrke forholdene for løstansatte.

I starten af viruskrisen var hun meget nervøs for, hvad der skulle ske, da hun ikke havde nogen opsparing at tage af. Hun kontaktede sin a-kasse, men her var beskeden, at hun ikke kan få dagpenge, fordi hun holdt orlov midt i sin uddannelse.

“Så kom jeg i klemme, selvom jeg havde været medlem i mere end to år”, siger Kathrine Maggie Mitchell Slettegaard, som nu modtager kontanthjælp.

“Og jeg er heldig at bo med min kæreste, som på daværende tidspunkt skrev sit speciale og derfor havde mulighed for at tage dét ekstra SU-lån, som regeringen har tilbudt de studerende. Desuden får han dagpenge, så vi skal nok klare os. Men det er jo ikke rart, at vi som studerende og færdiguddannede stifter yderligere gæld, samtidig med at virksomheder bare får milliarder fra staten”, siger Kathrine ­Maggie ­Mitc­hell Slettegaard.

Mange falder igennem sikkerhedsnettet

Regeringen har siden marts måned og indtil skrivende stund lanceret 27 hjælpepakker til knap 400 milliarder kr. Men der er huller i sikkerhedsnettet.

“Det er med coronakrisen blevet tydeligt, at en række udsatte grupper på arbejdsmarkedet falder igennem sikkerhedsnettet. Disse grupper tjener ofte mindre og bliver derfor ekstra hårdt ramt, når indtægtsgrundlaget forsvinder. De har også brug for hjælp og sikkerhed, men de falder p.t. uden for hjælpepakkerne”, siger Anna Ilsøe, lektor og arbejdsmarkedsforsker på FAOS ved Københavns Universitet, som i en årrække har forsket i den danske models udfordringer.

Hun forklarer, at det især er grupper af atypisk ansatte, som enten kombinerer flere indtægtskilder eller ikke har garanterede timer på deres kontrakt, der nemt falder igennem sikkerhedsnettet, fordi de er vanskelige at placere i én kasse.

“Mange atypisk ansatte har tidligere heller ikke selv stillet krav om bedre sikkerhed, fordi de ikke har været bevidste om, hvor usikkert de egentlig er stillet, når der kommer krise. Det er de blevet klar over nu”, siger Anna Ilsøe.

Intet overblik over, hvor mange der mangler hjælp

Anna Ilsøe skal sammen med sin kollega Trine Larsen i et nyt forskningsprojekt undersøge, hvordan regeringens Covid-19-hjælpepakker påvirker atypisk beskæftigede på det danske arbejdsmarked. Ligeledes vil projektet undersøge, hvad vi kan lære af pakkerne i forhold til gruppens fremtidige sikkerhed på arbejdsmarkedet.

Der findes nemlig ikke noget samlet overblik over, hvor mange personer der ikke er berettiget til støtte i hjælpepakkerne, fordi de falder uden for rammerne og de opsatte krav. De indfanges heller ikke af statistikkerne i de offentlige registre eller i de surveys, der løbende udarbejdes.

“Men casestudier og interview peger på, at mange kombinatører faktisk tjener meget lidt. Navnlig inden for det kunstneriske område og servicefagene. Det kommer nok bag på mange, hvor mange småbeskæftigede der er, som rammes hårdt her og nu, og som falder uden for hjælpepakkerne af forskellige årsager”, siger Anna Ilsøe.

En anden stor underbelyst gruppe er dem på nultimerskontrakter – en ansættelseskontrakt, der ikke garanterer et mindste antal arbejdstimer. Det er ikke kun i den private sektor, men gælder også fx tilkaldevikarer som fx Kathrine Maggie Mitchell Slettegaard i det offentlige.

“Lærervikarer er fx gået fra et måske fuldt skema til slet ikke at have noget at lave. De kan typisk heller ikke søge støtteordninger for selvstændige. Hvis de er studerende, vil de kunne søge om ekstra SU-lån, men er de ikke det, har jeg svært ved at se, at disse personer kan få hjælp med de nuværende hjælpepakker. Og så går de måske fra en fuld månedslån til en indtægt på 0 kroner”, siger Anna Ilsøe.

Hun forklarer, at mange typisk ikke ved, at de er ansat på en timekontrakt. Det er først nu under krisen, at de bliver bevidste om det.

Stort behov for hjælp

Tal fra Erhvervsministeriet viser, at inden for 14 dage i april måned havde over 36.000 selvstændige og 332 freelancere søgt om økonomisk støtte via hjælpepakkerne.

Det tyder på, at der er et stort behov for hjælp, men også at der er variationer blandt små virksomheders muligheder for at få del i de nye støtteordninger. Iværksættere og småbeskæftigede virker til at have sværere ved at få del i hjælpepakkerne, påpeger Anna Ilsøe.

Hun påpeger, at der naturligvis er brug for meget konkrete krav og rammer, for at ordningerne ikke bliver misbrugt. Men hun undrer sig over forskellene i de rammer, som kombinatører skal leve op til for at få støtte, alt efter om de tilhører den ene eller den anden branche.

“Mens kunstnerordningen er mere rummelig, vil fx mange akademikere beskæftiget uden for kunstfagene skulle leve op til andre kriterier. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor der er den forskel, og desuden hvor mange kombinatører der rent faktisk kan leve op til disse meget specifikke krav. Der vil være grupper, som falder igennem, fordi de ikke lever op til kravene”, siger Anna Ilsøe.

Kathrine Maggie Mitchell Slettegaard er frustreret over usikkerheden for fremtiden. Kan hun komme på arbejde igen eller ej?

“Det er frygteligt og ret kedeligt bare at sidde her og vente i uvished”.

Hun ønsker, at regeringen kunne finde løsninger for løstansatte som hende. Det kunne være via midlertidig ret til optjening af dagpenge eller en særlig coronaydelse. I hendes Facebookgruppe har de skrevet til politikerne med et ønske om 75 procents lønkompensation, hvor der tages et gennemsnit af de sidste tre måneders indtægt, før coronakrisen brød ud i Danmark.

“Men det er jo forslag til en mulig løsning. Det bør være politikerne, der kommer med forslag. Ikke os. Løstansatte har i forvejen meget få rettigheder og har typisk dårligere arbejdsvilkår end mange andre”.