Du er også en af hverdagens helte

Nogle enkelte faggrupper er blevet rost i mediebilledet under coronakrisen. Det forstår jeg godt, for alle vi, der har arbejdet hjemme med mindre børn om benene, har nok sendt mange længselsfulde tanker til pædagogerne, ligesom vi er taknemmelige for at møde det sundhedspersonale, der har den direkte borgerkontakt, hvis vi bliver syge.

Men de akademiske faggrupper udfører også deres arbejde samvittighedsfuldt under krisen. Og helt ærligt fortjener I også anerkendelse for jeres arbejde. Jeg har sendt mange tanker til medarbejderne i ministerier og styrelser, hvor der har været mange sene overarbejdstimer med at få hjælpepakker forhandlet og landet, ligesom mange DM-medlemmer også virker inden for sundhedsområdet.

Andre steder er undervisning blevet omlagt på rekordtid til at være online, forskningsprojekter har skullet omlægges eller ombrydes, konsulentarbejde har skullet finde helt nye veje, og it-afdelingerne på alle arbejdspladser har været glødende. Mange administrative planer er blevet kuldkastet og har skullet starte forfra, ligesom budgetterne pludselig ser helt anderledes ud.

Der er intet, der tyder på, at vi leverer mindre, selvom vilkårene har været svære, og jeg ved, at der på mange arbejdspladser bliver arbejdet endnu hårdere end vanligt for at løse de mange ekstra opgaver, som coronakrisen har udløst. Der er mange, som har knoklet med at få enderne til at nå sammen. Som har været omstillingsparate, til de var ved at brække sig. Alle jer, der har vist en jernvilje til at løse de udfordringer, som krisen har bragt med sig, og har udviklet nye arbejdsmetoder på rekordtid: I er også hverdagens helte!

Der er også meget, der har været fortvivlende og op ad bakke. Arrangementer har ikke kunnet afholdes, og hele kulturområdet har været lagt ned. Mange freelancere og selvstændige står over for det ene aflyste job efter det andet. Og på privatområdet har vi set dobbelt så mange opsigelser i dette forår som i samme måned sidste år. Det er heftige tider.

Desto mere vigtigt bliver det hurtigt at hjælpe ledige i job igen og til sommer at få hjulpet de nyuddannede ind på arbejdsmarkedet. Vi kan se, at de, der blev nyuddannet eller ledige under finanskrisen i 2008, også i årene efter havde et efterslæb på løn og ansættelsesvilkår. Og det var formentlig en lille samfundskrise set i forhold til det, vi står over for nu.

Sundhed og økonomi er naturligt i centrum, men vi må ikke glemme, at det gode liv ikke bæres af sundhed og økonomi alene. Vi skal også have fællesskaber for at trives. Vi skal have sociale sammenhænge og inspiration til vores tilværelse.

Jeg mener, der er brug for mere lys på, hvordan de nye måder at arbejde og leve på påvirker os som mennesker. For der er helt sikkert en masse, vi savner, men der er måske også noget, vi måske vil tage med videre.

Det hele skal jo ikke nødvendigvis være, som det var før Covid-19; tænk blot på faldet i flyrejser og implikationerne af det for miljø og klima, ligesom mange har oplevet at arbejde på andre måder. Men det er ikke den vigtigste lære. Nej, det vigtigste er, at vi skal tage vare på hinanden.

Det kræver selvfølgelig lidt mere at have blik for andres behov på afstand, men jeg tror, at vi under denne krise har fået en stigende erkendelse af det menneskelige behov for fællesskab. Og den omsorg for hinanden skal vi tage med os gennem krisen og med ud på den anden side.