Antropologerne har smidt tropehjelmen og udskriver fakturaer
Anne Sofie Secher Banke – selvstændig med firmaet Antropologen, der udfører feltarbejde for et firma, der udvikler e-handelsløsninger. © Foto: Hung Tien Vu
Før gik de rundt blandt indfødte i eksotiske lande. Nu studerer antropologer arbejdsgange i det danske sundhedsvæsen, digitale designprocesser og skriver regninger ud som businesskonsulenter.
Der var engang, antropologer forskede i oprindelige folk med eksotiske navne som Jukagi, Punan-Bah og Haudenosaunee. Det gør nogle af dem stadig væk. Men et stigende antal har i de seneste år kastet deres blik på den nære hverdag i sundhedssektoren og almindelige danske borgere og forbrugeres forbrug af it og andet. Vi andre møder dem som undersøgende væsener, der på vegne af den offentlige sektor eller en privat virksomhed er på feltarbejde i det moderne samfund.
For antropologerne betyder udviklingen, at deres arbejdsmarked er forvandlet.
I handelssektoren er antallet af antropologer steget med 257 procent på syv år. I finansverdenen er stigningen på 121 procent, og inden for sundhed og socialvæsen er der blevet 59 procent flere antropologer i perioden fra 2010 til 2017.
Det viser den nyeste statistisk over arbejdsmarkedet for DM’s samfundsvidenskabelige medlemmer, og udviklingen bekræftes på Institut for Antropologi på Københavns Universitet.
“Faget har helt sikkert bredt sig”, siger lektor Hanne Overgaard Mogensen.
“Vi ser i jobopslag, at der er stigende efterspørgsel efter antropologer, og vi oplever, at der har været et voksende arbejdsmarked. Det har været både i det private og i det offentlige, i kommuner, politi og sundhedsvæsen”.
Selv har hun sine ben, øjne og ører i flere verdener. I Uganda forsker hun i køn og arbejdsmigration fra Østafrika til Mellemøsten. I Danmark har hun for nylig været i felten for at forske i sine egne fagfællers, antropologernes, nye roller på arbejdsmarkedet. Desuden er hun ansvarlig for deltidsuddannelsen master i sundhedsantropologi, som navnlig sundhedsprofessionelle tilmelder sig.
Mod betaling af kr. 82.000 lærer de at “oversætte” fra en verden til en anden, som det hedder på uddannelsens hjemmeside. De bliver kulturformidlere mellem “forskellige fagtraditioner eller mellem behandlere og patienter”.
Masteren er en af de seks uddannelser, der på UddannelsesGuiden.dk præsenteres med ordet antropologi i titlen. Andre er teknoantropologi, market and management anthropology, pædagogisk antropologi, pædagogisk antropologi og globalisering. Hertil kommer de to klassiske antropolog-uddannelser i Aarhus og København.
Boom – hvad skete der?
66 procent. Så meget steg antallet af DM-medlemmer med en antropologuddannelse på syv år frem til 2017, så der er i alt 1.061 antropologer i DM i dag.
137 fuldførte i 2019 en lang videregående uddannelse til antropolog ifølge Danmarks Statistik. Det er 29 flere end i 2009, som har lært om “menneskers sociale liv, om kulturer og samfund” og studeret, “hvorfor folk tænker og handler, som de gør”, jf. fagets beskrivelse på UddannelsesGuiden.dk.
Hvordan kan man forklare antropologernes udbredelse på arbejdsmarkedet? Har eliten blandt økonomer, overlæger, finans- og it-folk erkendt, at verden ikke kan styres alene ud fra Excel-ark, behandlingsplaner og algoritmer? Er det derfor, de indkalder forstærkning fra den voksende stamme af antropologer, der er uddannet til at udvikle løsninger med afsæt i åbne spørgsmål og observationer af brugernes hverdag og kultur?
Ja, det er en del af forklaringen, siger Hanne Overgaard Mogensen.
“Medvinden skyldes en træthed over for nogle tendenser, der har været i samfundet, som “djøfisering” og new public management. Der er opstået et ønske om helt grundlæggende at tænke i mennesker og levet erfaring i stedet for i systemer som jura og økonomi. Desuden kan antropologer også tænke sociale grupper og gruppedynamikker ind”, siger hun.
Det antropologiske studie blandt antropologer, som hun er med til at udføre, fokuserer på erhvervslivet, sundhedssystemet, tværfaglig forskning og ledelse. Det afdækker, at antropologerne oplever at give kompleksiteten en stemme i deres organisationer.
“Vores informanter ser ofte sig selv og deres egne analyser af arbejdslivets praksis som et alternativ til “djøfiseringen”, som de mener repræsenterer en reduktionistisk praksis, eller for sundhedsarbejdernes vedkommende også et alternativ til, hvad de opfatter som naturvidenskabens reduktionistiske syn på, hvad de ynder at kalde “det hele menneske””, skriver forskerne i en artikel i Tidsskriftet Antropologi nr. 77.
Der er penge i antropologer
Anne Sofie Secher Banke er sprunget ud som erhvervsantropolog. Hun driver enkeltmandsfirmaet Antropologen, der blandt andet leverer undersøgelser til et firma, som udvikler e-handelsløsninger. Den øgede efterspørgsel fra erhvervslivet efter antropologer handler om, at der er penge at tjene, mener hun.
“Mange virksomheder har fået øjnene op for, at det betaler sig at investere i at forstå tingene bedre, inden man kommer med konklusioner. Antropologer er gode til at spørge i stedet for at gætte. Derfor trender antropologerne. Det hjælper også på interessen, at store firmaer som Lego fortæller om succesfulde samarbejder med antropologer”, siger hun.
Hendes eget arbejde drejer sig typisk om at være i felten hos kunderne til de firmaer, som efterspørger e-handelsløsninger. For eksempel har hun været i dyreklinikker for at undersøge, hvad der er vigtigt for dyrlæger og veterinærsygeplejersker, når de køber medicin. Det viste sig, at det er afgørende, at der er mulighed for dialog med leverandøren. Den viden kunne hendes samarbejdspartner bruge til at skaffe en ordre på et e-apotek med chatfunktion.
For at få sin egen økonomi til at løbe rundt løser Anne Sofie Secher Banke også “almindelige” markedsførings- og kommunikationsopgaver.
Sundhed som genstandsfelt
Også sundhedssektoren har fået øjnene op for, at den antropologiske teori og praksis kan hjælpe til større succes med behandling og forebyggelse, fortæller Rikke Sand Andersen, medicinsk antropolog og professor MSO ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.
“Sundhedsvæsenet inviterer antropologerne indenfor, fordi man gerne vil have større forståelse for, hvorfor folk ikke altid følger de sundhedsfagliges rådgivning. Hvorfor går folk ikke til lægen, hvis de har symptomer på kræft? Hvordan intervenerer man over for en diabetespatient, der ikke lever sundt? Vi bliver inviteret ind som kulturoversættere, der skal bidrage til at løse et problem”, siger Rikke Sand Andersen og påpeger, at antropologien supplerer og nogle gange udfordrer den medicinske viden om, hvad det vil sige at være menneske og syg.
Antropologien er med til at etablere en forståelse for “lægmandsperspektivet” og har sammen med humanvidenskaberne været med til at pege på, at det er vigtigt at inddrage patienterne, når der træffes beslutninger om behandlinger.
Men når antropologerne breder sig på det danske arbejdsmarked, skyldes det ikke kun, at de bliver inviteret indenfor. Det skyldes også, at der er blevet uddannet flere, som har skullet finde job, siger Rikke Sand Andersen, og så har de været gode til at “opdyrke” det hjemlige arbejdsmarked.
Husk lige på, at man som antropolog først rigtig bliver værdifuld i det tværfaglige samarbejde, når man – ligesom ingeniører, der arbejder sammen med antropologer – erkender, at man ikke har svaret på altGertrud Øllgaard, ekspertisechef i rådgivningsfirmaet NIRAS
Tværfagligt samarbejde
Rådgivningsfirmaet NIRAS opkøbte for nogle år siden et firma med speciale i antropologi og sociologi, der nu er blevet et team med fem ansatte.
“Lad jer guide af de mennesker, det hele handler om. Borgere, kunder, brugere og medarbejdere har behov og forventninger, I ikke ved noget om – endnu”, lyder teksten på firmaets hjemmeside. Den faglige leder er antropolog Gertrud Øllgaard:
“Vi hjælper kunderne rigtig meget, når der er noget, der er svært at forstå. Når der er en del af virkeligheden, hvor man tænker: Hvorfor er det sådan? Er der noget, vi kunne gøre mere hensigtsmæssigt?” fortæller hun.
Afdelingen har blandt andet været med til at udvikle TrygFondens tilgang til at få danskerne til at støtte op om livreddende førstehjælp. Afdelingen uddanner også en nyhedsorganisation til bedre at forstå kundernes behov. Ligesom teamet samarbejder med NIRAS’ ingeniører, byplanlæggere og miljøøkonomer, der har behov for at indarbejde den menneskelige adfærdsdimension i deres rådgivning. Hvordan energirenoverer man boliger, så de er rare at bo i? Hvordan udvikler man stormflodsløsninger, som borgerne støtter op om?
I fritiden er Gertrud Øllgaard formand for Foreningen for Erhvervsantropologer, der blev stiftet for 12 år siden.
“I dag oplever jeg en enorm lydhørhed på uddannelserne. De vil gerne tilrettelægge undervisningen efter aftagernes behov og give kandidaterne mulighed for at komme ud og gøre en forskel”, siger hun fra sin udsigtspost i to universiteters aftagerpaneler.
Husk: I har ikke svaret på alt
Men hvad så med lønnen – når nu antropologer gør så stor forskel? Får de så samme løn som eksempelvis ingeniører? Nej, dér er antropologerne nok ikke endnu, viser en sammenligning af lønstatistikker for privatansatte samfundsfaglige kandidater og civilingeniører.
“Det er rigtigt, at antropologerne bliver efterspurgt i flere sammenhænge, men der er endnu ikke mangel, som der kan være på ingeniører. Og det her vil jeg godt have med i artiklen: Husk lige på, at man som antropolog først rigtig bliver værdifuld i det tværfaglige samarbejde, når man – ligesom ingeniører, der arbejder sammen med antropologer – erkender, at man ikke har svaret på alt”, siger Gertrud Øllgaard.
Og så er vi tilbage ved det antropologiske studie blandt antropologer. I Tidsskriftet Antropologi skriver forskerne, at antropologer kan blive bedre til at erkende, at deres syn på verden er et ud af mange mulige. Ellers kan de med deres fokus på kompleksitet til tider give samarbejdspartnere en følelse af “at blive sat uden for døren”.
Læs mere
Forlaget Samfundslitteratur er på vej med en ny bog: “Antropologien på arbejde. En grundbog om den antropologiske kunnen”, redigeret af Steffen Jöhncke og Hanne Overgaard Mogensen.